Når kirken gemmer på både spøgelser og virkelig skøre personer.

Endelig oprandt dagen, hvor Olga og jeg kunne komme på besøg i den kirke hvor hun blev døbt. Den har hun længe haft behov for at gense og det skulle jo være med mig, hendes gudmor. Olga skulle kunne holde fri, jeg skulle have fri og graveren skulle være venlig at åbne kirken for os. 

Jeg skal da lige love for, at døren var åben for os. Der var dækket op med kaffe til mig og saft til Olga. Begge fik vi mandariner forklædt som græskar og spøgelser. At graveren samtidig var helt totalt skør og sagde ting som selv Pippi Langstrømpe dårligt kunne have serveret værre, var virkelig vildt for Olga. At samme graver så også er min søster, blev hun ikke mindre sej af. 

Vi fik lov at hælde vand i døbefonden, se i et hemmeligt skab, komme på prædikestolen og op i tårnet.

Som ekstra bonus ved vi nu også hvor præstens kjole hænger, hvor kirkenisserne og kirkerotten bor. Vi har set klokkerne og snakket om, at nogen flyver op og bliver til stjerner når de dør, andre, som feks min far, vælger bare at ligge i jorden og få skrevet deres navn på en sten, så vi andre ved hvor de ligger. 

Foruden de døde, lå der også masser af virkelig fine store fede kastanier, som vi måtte fylde lommerne med. Dem dekorerede vi senere.

Og så fik vi lige taget hul på julegave produktionen. To flotte perleplader venter på et varmt strygejern og en indpakning. 

Når vi går igang får vi hurtigt en del fra hånden.