mandag den 28. december 2015

Når tak bliver mere end vildt.

Jeg elsker mit job hver eneste dag. Jeg elsker alle mine klienter. Jeg elsker ikke alle mennesker, er ikke jubelidiotiskgladilåget, der er mange mennesker jeg ikke ønsker at være i stue med, men mærkelig nok, har jeg aldrig, siden prøvelsernes storhedstid i min praktik med gratis prøvekaniner, ønsket en klient ude af mit liv. Jeg møder mange forskellige mennesker, med mange problematikker, sjove finurligheder og skæve vinkler, men aldrig en klient uden charme eller noget jeg kunne falde for. Måske fordi, at mit job består i, at slå hjertet yil og hovedet fra. Spørg mig ikke, men sandt er det.
Mine klienter betaler af egne surt tjente penge. Man får ikke tilskud til behandling hos mig. Det er jeg meget ydmyg over for og hør mit bedste for alle hver eneste gang. Et godt resultat ligger mig stærkt på sinde. Jeg brænder gor mit job og går op i det hvert minut. 
Mange gange møder jeg klienternes glæde og får ofte chokolade, flødeboller, fine tegninger, meget personlige julekort og mails, en fin lille samling af engle, bøger og andre fine ting. Jeg er altid meget taknemmelig. Det behøver ingen at gøre. Mange er syge og på sygeløn eller arbejdsløse. De fleste er ikke millionærer. Alligevel får jeg fine ekstra taknemmeligheds gaver. 
I dag fik jeg en gave af de fineste små brødre og deres mor. Det fedeste ikon maleri. Altså vel at mærke , et seriøst rigtigt ikon, malet af nu afdøde ikon maler Bent Thorsøe. En af landets bedste ikonmalere. Manden var de to drenges oldefar. Nu ejer jeg sådan et ikon. Det hænger smukt på min væg i min klinik, hvorfra det stråler og sender inspiration og kraft til mig. Jeg er så glad og helt vildt overrasket over, at sådan en familie kan finde på, at give mig sådan en fin gave. Jeg sagde naturligvis tak, men mon de overhovedet forstod hvor dybt det tak faktisk er? 
Du godeste. Jeg har et ikon. Hold nu lige k... Det er vildt. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar