Der knokles, der ude i skoven.

I mit lille bitte blå sommerhus bor min søn. En meget flittig søn vil jeg lige sige. Han har efterhånden forvandlet den meget tilgroede have til en trimmet park. Hun hugger brænde, saver og hiver og flår så snart vejret er til det. Han stabler og sorterer og finder på geniale løsninger. Lige nu holder han påskeferie fra sit studie og så får haven max opmærksomhed. 

I dag nød vi det gode vejr sammen på en planteskole. Der skulle suppleres op på et par bærbuske, lidt krydderurter, nyt græsfrø og en mother fucker monster kæmpe økse. Nu skal der seriøst flækkes brænde. Sidst gik det så vildt til, at selv øksen flækkede. 

Den lille havestue byggede manden og sønnen sidste år. Nu skal en ordentlig stak genbrugs vinduer slibes og males og bagefter monteres i rummet. På tre af siderne er bygget fast bænk, så der er masser af plads til gæster eller en middagslur. En stak gamle madrasser skal senere laves til fine hynder. 

Der er masser af hygge kroge og muligheder for at dase rundt omkring det lille hus, men det er vist ikke lige det tiden går med. Der knokles som sagt. 

Og fint bliver det. Finere og finere for hvert år.