tirsdag den 1. marts 2016

Så behøver det ikke at blive mere spændende.

Jeg laver rigtig mange hemmeligheder for tiden. Der er en masse spændende ting under opsejling. En forestående begivenhed, en forestående fest. Alt løfter jeg sløret for snart. 
Når man så til en af de spændende ting mangler nogle specielle krøller og køber sig et krøllejern, kan det hele pludselig også blive lidt for spændende. 
Jeg har jo fra naturen masser af hår og masser af krøller. Derfor ved jeg intet om kunstige krøller eller krøllejern. Spurgte mig der for til råds hos forhandleren, som forsikrede, at dette var det bedste til mig og det meste solgte. Ok, det tager jeg. 
Ved første forsøg sad skidtet uhjælpeligt fast i mit hår. Brændte sig vej ind til min hovedbund og måtte til sidst i hast rives og klippes løs. 
Min frisør var målløs over rådet og har hjulpet mig med at lave et lille kunstgreb i frisuren, så skaden er mindst synlig. Jernet er tilbage leveret og pengene kom retur uden videre diskussion. 
Men altså for fanden da. Jeg bruger altså det hår temmelig meget. 
Fra nu vil jeg altså gerne selv styre de spændende indslag. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar