torsdag den 8. september 2016

Advarsel.

Siger det bare lige. Det der zumba er altså seriøst hårdt at starte op på igen efter en lang sommerferie. Sveden springer, men det er jo sundt nok, men det er som om, man bare ikke har luft nok til alle de mooves der. Og jeg var vist ikke den eneste. Men om, sjovt er det. En time smutter hurtigt. Der er masser af fed musik. Det er god motion. Så hold jer ikke tilbage. 
Til gengæld var det allerede som om, at min krop huskede, at jeg var til yoga i sidste uge. Bare sådan lidt. Morgen yogaen i dag gik bare en lille smule mere glat end sidst. 
Lad os så se om Burn Out i aften tager resten af pippet fra mig. Jeg er stadig optimist og ser frem til at starte op igen, med glæde. 
At lørdagsdansen i denne sæson, måske for evigt, er lavet om til fredagsdans, giver bare denne uge et præg af lidt hidsig opstart på motionsfronten. Tre timers dans i morgen til ny koreografi. 
Jeg kender dog allerede melodien vi skal danse til og den er noget af det smukkeste man kommer musik som drøner lige ind i ens hjerte. Jeg får gåsehud og et lille sug i hjertet hver gang jeg hører den kunstners værker. Jamen så kan jeg da kun glæde mig. 
Bort set fra yoga, kan man samme sted blive ejer af de skønneste og mest poetiske små kunstværker. Alt malet i naturmaterialer. Min andet værk faldt jeg for i morges. En lille Alf malet med tosenvand og hibiscus. Ren alfeenergi. I mine ører rimer Alf på hjerte. I LOVE. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar