torsdag den 6. oktober 2016

Det sunde valg.

Det er lidt som om, at det er nemmere at lave sunde varianter af de måltider hvor vi har god tid. God tid til at planlægge og lave. Når den pludselige sult så skal stilles, når der lige skal et lille måltid ind før træning, eller måske efter træning, når man er alene hjemme og ikke gider rode med det tunge grej i køkkenet. Så er det, at fantasien ofte slipper op, at vi kommer til kort og kryber afsted efter en pizza, take away fra kiosken. Ting som på et et split sekund vælter den gode balance og kalorieregnskab man måske gik og holdt så fint ellers. 
Faktisk er det sket ikke så svært. Jeg tror bare, at det handler mere om, at slå fantasien til, end at tænke i opskrifter eller genkendelige retter. For mig handler den skal retter om, at blande og mine hvad der er ved hånden af sunde valg og altid få det fulgt på vej med noget sund fedt og protein. På den måde bliver man både mæt, sund, styrer sit blodsukker og sikret sig uden om den farlige rutchetur når energien slipper op af det hurtige måltid. Og af en eller anden grund, mætter et varmt måltid bare bedre end et koldt. Lige som om vi får beroliget maven og nervesystemet med den varme ret. I stedet for et koldt og hårdt gys. 
Mit hurtige valg bestod i går før træning af, spejlæg, avokado og en varmet blanding af rødkål, grønkål og stegte tomater. Absolut ikke et minut over fem, tog det at lave en sund, nærende, farvemættet ret.
På den mere tidskrævende side supplerede jeg med home made juice, som jeg når jeg juicer, laver i størr mængder. Til halvanden dag ca. I sådan en juice kan man blande stort set alt godt fra grønt og frugtkurven. Jeg giver den dog altid et tvist med noget ekstra for immunsystemet og udrensningsorganerne. I går var det gurkemeje, ingefær og citrusfrugter blandet med grønkål, gulerødder, æbler og små bitte lækre pærer. 
Juicen tager tid at lave og der er en del rengøring af maskineriet, indrømmer jeg gerne, men som sagt juicer jeg et par kander når jeg er igang og så er rengøringen jo den samme. 
Tænk lige over det. Som regel er der et valg du kan tage. Også valg som de fleste nemt har tid til. Og hvis du ikke har, så er du alvorligt stresset og netop nok tænke i de sundere valg. 
Og jo, jeg er også til at møde over køle montren i kiosken. Men jeg vælger primært min egen mad. Og bestemt ikke altid det som tager lang tid. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar