tirsdag den 29. november 2016

Få ord.

Siden søndag har der ikke været plads til skrevne ord. Her bliver snakket i stedet. Her er feriepige. Den lille lækre fra Amager. Så går tiden hurtigt, med at lufte fantasien, kreativiteten, læse bøger og lave mad. Den pige spiser nemlig masser af mad og elsker at lave sjov og være igang. I dag gik turen til Tivoli, og efter fem timer i den mega friske/kolde luft med masser af forlystelser, var det en ret træt pige vi havde med hjem. Det kan være svært at stoppe i rette tid, når man både skal nå aftensmad og at køre hjem uden at overskride den magiske grænse. Vi nåede præcis at overskride den, men en lille powernap i bilen gav lige en lille opblomstring, så vi klarede de sidste ting uden problemer. Selv fik vi også røde kinder og en vis portion mathed i kroppen. 
Og altså Tivoli er altså bare smuk i sin juledragt, ikke mindst når mørket falder på. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar