lørdag den 5. november 2016

Når det regner på en lørdag!

Tja selv var jeg i den heldige situation, at jeg kunne tillade mig at sove længe. Lørdagen var min egen og blev brugt til de ting, som fylder mit liv med mening. Feks hårkur, ansigtsmaske, fodpleje og gode cremer.
Og så kan en dansenørd jo altid forvandle en regnvejrsdag til dansedag. Jeg har øvet flere danse flere gange i dag og fået nørdet lidt med et par detaljer som driller og til sidst har jeg optrådt for min mand. Han er altid min første tilskuer. Langt før en koreografi er færdig eller hænger sammen og helt sikkert stadig intet udtryk har. Ret fedt at have et vidne til egen udvikling. Som alt andet der ser supe let og legende ud, kan jeg afsløre, at der er ret lang tid fra en dans er på tegnebrættet, til den ser ud som om, at danseren bare gør det sådan helt ud af luften. Der skal knokles og øves og om igen rigtig mange gange. Men en skønne dag så sidder den lige der hvor den skal. Den dag er altid en fornøjelse og en personlig sejer. Der er jeg på ingen måde med de danse jeg øver lige nu. Hele tre har jeg i støbeskeen og ind i mellem danser jeg så en lille portion andre, som til stadighed skal holdes ved lige. 
Nå ja, og så kan man da drikke kaffe og strikke lidt, inden aftenen skal tilbringes med ret lækker mad. Sådan er det i hvert tilfælde blevet lovet. Jeg satser på det passer. 
Regnvejr i november er sket ikke så skidt endda. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar