lørdag den 26. november 2016

Opskrift. Når mad skal være både sundt og nemt.

Og rigtig hurtig også gerne. Denne ret består simpelthen af tofu i tern, stegt i kokosolie med en stak spicy krydderier. På samme pande er spejlet et par spejlæg og ja, jeg er typen som vender æggene og spejler på begge sider, da jeg elsker sprødheden. Klart en smagssag. 
Anrettet på tallerkenen som en bund af tofu og spejlæggene, toppet med smuldret gedefeta og vildt gode soltørrede sorte oliven. Hokus pokus. Mad på ca ti minutter. Masser af protein, smag og lækkerhed. 


Og må simpelt hen lige tilføje, at når jeg taler om god gedefeta, så mener jeg altså denne her


Som jeg selv køber hos min lille grønthandler, hvor jeg også køber de lækre oliven. De er klart nok dyrere end dem du kan få på glas i supermarkedet, som tilgengæld heller ikke smager af oliven. Dem her kan man jo købe i lige så lille en portion du ønsker og så er der fuld kraft på smagen. Det er jo endnu en af fordelene ved de små butikker feks grønthandleren. Du undgår spild, kan se på varen og vælge lige den du falder for, og så kan du få lige så lidt eller meget, som præcis du har brug for, lyst eller råd til. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar