mandag den 19. december 2016

Når Nissen punger ud.

I går havde Nissen inviteret De Små og manden til København. De får brunch på Kaffesalonen ved søerne, juletur på Christiania og mad i Tivoli. De kan sagtens. Nissen har lagt planer og betaler. De skal bare lade sig føre. Jeg får dog altid lov at komme med. 
Alle steder var der ret mange mennesker. Julen er igang. Nedtællingen begyndt. Der bliver handlet stort disse dage. Jeg går heldig is ret roligt rundt. Det eneste jeg mangler at købe er til julemaden. Alt er købt, pakket ind og gjort klar. En herlig fornemmelse, især når man ser andres lidt vilde blik i øjnene. 
Et par nye lysholdere og en gris til juletræet var hvad jeg købte. Mon ikke vi snart har det meste? 
Det er der jo som tidligere nævnt, mange som ikke har. Du kan sagtens nå at ramme dem inden jul. Altså ramme dem med dit bidrag. De sidder eller står lige rundt omkring på gader og stræder og fryser bravt og tager med kyshånd imod en skilling. Er du mere til den varme stue, så kan du sagtens sende afsted via nettet. Mødrehjælpen er et af mine yndede mål, børnenes kontor et andet. 
Du kender selv dit og dine værdier. De vedkommer ikke nødvendigvis mig. Jeg siger det bare for god orden skyld. Det er jo ikke meget der skal til for at hjælpe en del hist og her. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar