Har du husket at smile til en fremmed i dag?

Ja det har jeg faktisk. Jeg er sådan en, som både smiler til fremmede, snakker til fremmede og giver penge til fremmede. I går både smilede jeg og gav penge til en fremmed i S-toget. Bagefter var der så en kvinde som sagde til mig, at hun selvfølgelig ikke ville blande sig øh............? Men om jeg ikke havde hørt, at man ikke skal give penge til tiggere med anden generations baggrund. Jeg svarede at for mig er alle lige og at det helt sikkert ikke er hudfarven som bestemmer hvem jeg giver penge til. Men havde jeg da slet ikke hørt det nyeste om, at man på den måde meget ofte støtter Al Queda? Nej det havde jeg så ikke lige hørt og vil stadig forbeholde mig retten til, at tro det bedste og støtte der hvor jeg føler for at støtte. Jeg er jo ikke naiv og ved da godt, at mange af de penge jeg giver til hjemløse bliver brugt til andet end mad og en ny skjorte eller sågar en opsparing til en lejlighed på sigt. Mange køber sig en bajer, andre stoffer, men måske var jeg så med til at spare et overfald eller indbrud. Vi kan jo ikke frelse alle eller omskrive virkeligheden, men jeg støtter stadig hvor mit hjerte siger jeg skal støtte. Og helt ærligt lignede ham her godt nok ikke lige prototypen på en som på nogen måde var i ledtog med Al Queda eller andre store organisationer. Mere som en der trængte til et bad, et par nye bukser, et måltid mad, en kop kaffe og sikkert mange flere ting. Måske endda et knus eller en lille snak. Hvad ved jeg. Mine sytten kroner skiftede ejer og jeg tror stadig ikke at jeg støttede andre end den trængte fyr. Man kan simpelthen også blive for paranoid efter min mening. Lige som med smilet. Man kan jo rent faktisk få smilet eller talt til en psykopatisk morder som tænder lige præcis på venlighed og det smil bliver din skæbne. Dit sidste smil. Eller hvem ved om min tandlæge er medlem at en nazistisk sekt som jeg på ingen måde ønsker at støtte, men nu går alle mine penge alligevel til hans syge lyst? Måske er min gynækolog medlem at et politisk parti som jeg på ingen måder finder stuerent og vælger at donere størstedelen af sin løn til det tvivlsomme foretagende? 

Hvis og hvis og hvis. For mig må det klart være intentionen som er det vigtige. Hvis du har de bedste intentioner for din donation, ønsker at støtte og hjælpe af et godt hjerte, ja så tror jeg på at det som regel går efter intentionen. Somme tider er der så en som har ureelle hensigter. Det er der alle vegne. Både blandt socialt udsatte, tandlæger, store danske statsejede institutioner eller i den politiske top. Lad os dog tro det bedste og stadig turde både hjælpe, smile og tale med en fremmed.