Jeg har set lyset.

Efter et døgn med feber, monster hovedpine, nakkesmert og øm i alle led og muskler har jeg endnu engang set de mirakler homøopati kan udrette. Vel at mærke når man rammer det rigtige symptom med det rigtige remedie. Jeg er slet ikke særlig god eller erfaren i homøopatiens verden, men lidt kan jeg jo og i dag ramte jeg plet. Inden for en halv time efter første dosis vidste jeg at jeg havde ramt plet. En dosis mere inden jeg tog mod København og inden jeg ramte danseskolen var jeg frisk og fri for smerter. Smerter som mindede om en gyselig influenza og som sagtens kunne have lagt mig ned med en migræne agtig hovedpine. I stedet hjalp homøopatien mig så jeg gik gennem sidste del af dagen frisk som en fisk. Den slags kan godt imponere mig. Det er altså genial medicin. Uden bivirkninger og med virkning pronto, hvis altså man rammer plet som behandler. 

Sikke et held, for dagens dans var bestemt ikke for tøsedrenge. Jeg er nået der til i min næste dans, hvor dansen bliver pillet fra hinanden og set på med lup i hver en krog. Hver lille detalje gennem arbejdes om og om igen. Det lyder pisse irtiterende, men shit jeg lover det er fedt, når først man har prøvet det et par gange. Ren nørderi. Flueknepperi kaldes den slags også. Men resultatet bliver lige i skabet af den slags. 

Efter sådan en enetime med navlepilleri er det fedt at få fuld gang i tempoet sammen med andre i Burn Out Mavedans. Sjov mavedans med masser af tempo, samtidig med at der gennem arbejdes masser af teknik. Tekniktræning på den sjove måde med masser af sved på panden. 

Og lige der midt i timen slog det mig. Foråret er lidt mere end bare tundt om hjørnet. Vi dansede med åbne vinduer, og luften var mildere end længe. Da jeg gik fra danseskolen var det ikke lyst som dagslys, men ikke sort aften som det har været længe. Kun lidt dunkel belysning. Wauuuu det var fedt. Uden vanter, uldtørklædet var skiftet ud med bomuld og min frakke var ikke lynet helt til. Det er alle de små ting man måler det på. Sådan helt stille og roligt. Små bitte skridt, men de er både synlige og mærkbare. 

Og ja jeg ved da godt at du har super travlt, men prøv lige alligevel, at bemærk de bitte små forandringer som lister sig frem dag for dag. Lige til at blive glad i låget af. Når man så samtidig er høj på endorfiner er det ikke svært at blive glad, begejstret og lidt fyldt med energi selv om klokken er mange. Min nye energi kastede jeg over en portion rugbrødsdej som nu kan stå og simre natten over. Claus Meyers det gode hverdagsbrød. Selv spiser jeg det ikke da jeg undgår gluten, men min mand elsker det, altså ikke gluten men mit home made rugbrød. Så skal han godt nok også have det.