tirsdag den 16. januar 2018

Udvikling tager tid og ses ikke altid med samme øjne.

Åhhhh hvor jeg nyder en tiltræng ferie i Marrakech. Byen jeg besøger for fjerde gang på otte år. 
Denne gang er meget dog anderledes. Bla vejret, som skyldes at vi besøger byen meget tidligere på året, end vi nogensinde før har gjort. En måned til halvanden tidliger betyder sygt meget for vejet kan jeg hilse at sige. Vi har fede solskinsdage, men ikke sådan bare som en selvfølge. Der er også dage med regn og dage med masser af blæst. De dage er her mega koldt. Og aftener er kolde her. Fra kl er 17/18 stykker er det virkelig koldt her. Så den her ferie er ferien, hvor der blive læst rigtig mange bøger. Jamen hvor heldigt er det lige, når vi har nye lækre bøger med, og vi begge gik efter ferie. Vi tog netop et sted hen som vi kendte i forvejen, så der ikke var noget vi skulle eller burde, se/ prøve/besøge. Vi havde bare behov for at slappe af, lade op og holde fri. Men ok, jeg havde sat næsen op efter mere sol og en masse Dvitaminer via hud og øjne. Når solen er fremme er vi derfor på pletten. Ikke en solstråle må gå forbi vores næse. Ud på solsengen og resten af dagen afsted på tur. Sådan en dag er det i dag. Med fuglefløjt fra morgenstunden. Blå himmel og solen tidlig fremme. 
På de kolde dage læser vi som sagt, men har også nydt Hamam, massage og zoneterapi. 
Denne gang valgte vi at besøge det hotel hvor vi boede første gang vi var her. Et stort femstjernet hotel som ligger i god gåafstand fra Medinaen. Uden for bymidten og alligevel tæt på byen. 
Hotellet var ret luxuriøst og især morgenmads restauranten husker vi som et stort eldorado. Manglede der noget blev det skaffet. Vi elsker morgenmad, så det var da oplagt at besøge stedet igen. 
Men hvor der er sket en verden i udvikling for os på otte år, er det som om, at dette hotel har stået stille. Forfaldet er begyndt at snige sig ind, og det er tydeligt, at der nok ikke komme så mange gæster mere, pengene er færre, og derfor halter det med restaurering der hvor noget går i stykker. De fem stjerner er i mine øjne ikke meget mere værd end tre gode af slagsen. Bevares, her er smukt og autentisk Marrokansk stil. Her er roligt og dejligt. Vi mangler bestemt ikke noget. Men restauranten er håbløst utidssvarende i mine øjne. Man har slået sig op på et mange borde langt brødarrangement, oste, en lille yoghurt, suppe med kød, lidt skåret frugt og noget vælling. 
Når man er vegetar og glutenallergiger er bakken meget stejl. 
Det her køkken bliver klart overhalet af dem, som naturligt disker op med glutenfrit brød, laktosefrie produkter, økologi, vegetar og veganske retter. Spørger man om havregrød, kommer de med havregryn i en skål sammen med kogt vand. Spørger man om vegetarisk suppe, påstår de at suppen skam er uden kød, ind til jeg har præsenteret tre forskellige mennesker for store kødstykker. 
I aften restauranten annoncerer de med buffet, men sandheden er, at der ikke er gæster nok, så det kun var lørdag der rent faktisk var buffet. Ellers er det en menu. Igen med kød. Uanset hvad jeg foreslår dem at lave af alternativer (det er mig som foreslår) kan de ikke lave det. I går blev restaurantens manneger så irriteret på mig, at han sagde at jeg bare kunne fortælle hvad jeg spiser hjemme, så skulle de nok lave det. Jeg fortalte, men nix intet af det kunne han lave. Hans eneste idé er grillede grøntsager. Jeg prøver at fortælle om proteiner og at jeg ikke kan leve kun af grønt. Humus er en egyptisk ret som han påstår man ikke laver i Marokko. Arhhhh stop dig selv. Har du kikærter? Nej. Ok, dem ser jeg så i en suppe og forholder ham nu til sagen igen. Ok, siger han så, nu endnu mere irriteret, så kan jeg komme igen i morgen og selv gå i køkkenet! MIG? 
Vi er heldigvis ikke afhængige af hans køkken, men i går var her så koldt at mine tænder klaprede, så vi valgte at spise "hjemme". Jeg bad så om de grillede grøntsager og to spejlæg. Han kom stolt tilbage med gulerødder i skiver og bønner, begge fra frostpose og det hele hurtigt kogt op. Det var så de grillede grøntsager. Smagte af vand og ellers intet, hvilket jeg meddelte ham. Det er godt nok ikke godt nok til fem stjerner og i krydderiernes eget land kammerat. 
Nu ville han så gerne invitere mig i køkkenet til at lave humus og da jeg igen sagde MIG???? Sagde han, at jeg bare kunne fortælle kokken opskriften og så ville ham her oversætte for mig. 
Jeg fortalte ham opskriften, men sagde, at i dag loves der sol, så han skulle ikke regne med os. Jamen så stiller jeg det bare på dit værelse sagde han ved Gud så. 
På badeværelset blev jeg også positivt overrasket over flyers om, at vi skal passe på miljøet, så hvis vi hænger vores håndklæder op bliver de ikke vasket og vi sparer på vandet. Fedt, fint med mig. Men rengøringsdamen som måske ikke selv kan læse, helt sikkert ikke forstår engelsk og måske ikke engang er blevet instrueret om de miljøvenlige toner, skifter hver dag frejdigt det hele. 
Miljø, økologi og sund kost er ikke lige det som ligger den menige marokkaner mest på sinde. Man smider affald på gaden og transporterer sig rundt i biler og knallerter med en sky af sort udstødning efter sig. Selv de steder hvor udvalget er sundt og varieret, ser jeg marrokanerne i største delen af tilfældene vælge hvidt brød og kager, frem for sundere alternativer. 
Vejen er lang endnu. Alle gør det så godt de kan og det bedste af det de har lært. Jeg håber de gode tanker om sundere kost, økologi og kærlighed til jorden og dens ressourcer også vil nå her til snart. 
Men husk at se mit lille opstød som mest henvendt til dette hotels køkken og ledelse og ikke Marokko generelt. Jeg nyder min ferie og elsker Marrakech, den smukke levende by. 
Byen med den evige puls, de varme krydderier, de smukke farver og dejlige mennesker. 
Og ikke mindst, så elsker jeg ferie. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar