Jeg forelskede mig i Marie, for ca tre år siden. Hun sad i antikvitetshandlerens vindue i november og smilede til mig når jeg gik aftentur. Min mand havde set min forelskelse og juleaften lå Marie under træet.
Hun er gammel, bulet og vidner om et hårdt, men forhåbentlig sjovt liv. Nu tilbringer hun alderdommen i ro og mag på min første sal, sammen med dukke Karen. Som barn ejede jeg en SlaskeMarie, en tro kopi af hende her. Hun var blød på en særlig måde, for hendes krop indeholder jo halm og smiler altid sit søde smil. Min gamle Marie endte sine dage, da jeg var ca fem år. På en dejlig solskinsdag i haven, husker jeg, at min bror kastede sagesløse Marie højt op i luften. Hun sad fast i telefontrådene, og der kunne man jo ikke redde hende ned fra, med eget liv i behold. Pludselig var hun væk, jeg aner ikke hvor og hvordan, men trist var jeg. Synd for min bror, som helt sikkert kastede hende op i luften i leg, men historien endte ganske brat og meget sørgeligt for mig.
Glæden var derfor stor, da jeg igen kunne titulere mig selv, som ejer af en ægte SlaskeMarie igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar