Minder

På min første sal. Lige oppe af trappen, sidder dukke Karen og SlaskeMarie jo i deres kurveseng.
Over dem, hænger et gammelt afsyret vitrineskab. I skabets hylder har jeg fået lavet spots, som lyser på den næste hylde. Der inde bog nogle meget gamle bøger på øverste hylde og på de andre etager har jeg mit dukkehus. Som barn var jeg ikke den glade ejer af særligt meget legetøj og ALDRIG af et dukkehus. Jeg så dukkehuse hos andre. Nogen havde de "rigtige" fra Lundby, endda med elektrisk lys i lamperne. Den gang havde jeg ikke dukkehus, men det har jeg NU. Igen en ting som ikke er til leg og fri afbenyttelse, men man må gerne se og røre og drømme og snakke om alle de fine sager. I huset bor et par af Birgitte Frigast´s små nissebørn. Møblement og al inventar er alt sammen af ældre dato. Enten købt nyt, men i gammel stil, eller rigtig gammelt, købt hos antikvitetshandleren. Jeg køber ikke ofte nyt. Kun når jeg falder over "det rigtige".

Jeg stopper ofte op på vejen og ser på de små fine ting. Der er tænkt ned i mindste detaljer både til pynt og nytte som toiletpapir, vaskebræt, de højhælede sko som er blevet droppet just ankommet hjem fra festen, pladespiller i spisestuen, musen som er skræmmende tæt på sit endeligt og katten som slumrende nyder det gamle komfurs varme. Der er stof til eftertanke, fantasien og gode samtaler om både før og nu. De samtaler glæder jeg mig til ud i fremtiden, sammen med små mennesker som sætter pris på en god røverhistorie.