UNIKA!

I denne såre simple pose, som INTET siger om indholdet, ligger den ultimativt mest unikke og personlige gave jeg endnu har kreeret i mange år. Kun tre personer har tidligere fået en lignende, men alligevel ikke magen til, gave fra mig.hvis ikke jeg tager fejl, bliver denne gave en yndling og kan meget vel, i bogstaveligste forstand, blive slidt op, samtidig med, at den kun bliver bedre og bedre jo mere den bruges. Den glæder jeg mig meget til at give til én som jeg holder usædvanlig meget af.

Den globale boomerang.

Eller som man råber i vinden får man svar
Eller man får det man sender ud
Eller..............................................
Jeg har meget travlt med, at fortælle alle mulige mennesker om, at de skal da virkelig ikke forvente, at deres afkom bliver sådan nogle gnidrede danmarksborgere som os. HA, næ nej, i kan roligt regne med, at jeres yngel vil føle sig som verdensborgere og suse rundt både her og der og bosætte sig steder, som vi ikke engang kan udtale. det skal i regne med og det er sku da ikke noget problem. Næ hæ du. Altså lige til den der boomerang i ved, knaldede mig selv hårdt i nakken, de gange "den store" har forladt både fædreland, mor og hjemmets arne. Hele to gange har han slået sig ned i Spanien. Den første på VERDENS BEDSTE Ell Bulli og så kunne jeg jo blære mig lidt med det og det var jo trods alt kun et halvt år. Anden gang var sådan, grebet ud af det blå, nu skrider jeg lige til Spanien og arbejder et eller andet sted. Jamen jamen og jamen peb mor med de vridende hænder.
Nu er den gal igen. Nu flyver verdensborgeren til Val tourance i morgen meget tidlig. Højt oppe på bjerget, vil han diske op med gourmet mad, hvis du skulle komme på de kanter. Han vil drøne rundt på et lille brædt i de høje bjerge med sne og kaste sig ud i andre halsbrækkende ting og han vil endnu engang kaste sig ud i et liv uden sikkerhedsnet og uden at kende et øje i forvejen. Til maj, er planen så, at tage til Lyon, hvor han vil slå sine folder på en trestjernet Michelin restaurant på ukendt tid. Aftalen er i hus. Kost og logi er klaret. Hmmmmm jamen jamen.
Jeg klipper lige med rask hånd, endnu en meter af den flagrende navlesnor og lader drengen/manden rejse med glæde og stolthed. Stolthed over at han tør, over at han gør det, over hans drive og nysgerrighed og en venlig tanke til både internet og postvæsen og min mulighed for en forårsrejse til Lyon, en by jeg aldrig før har besøgt.
Jeg under ham det hele, med glæde og glæder mig allerede til at høre nyt fra min egen globetrotter/verdensborger.

Så kom den spændende pakke.

Igen i år, deltager jeg i Unikarinas kreative pakkekalender. Et kæmpe logistikarbejde, som Karina stadig gider bøvle med og TUSIND TAK for det. Den pakke jeg skal sende afsted er netop lige afsendt. I dag kom der pakke til mig. Hemmeligt og spændende, lige sådan som en kalenderpakke jo skal være. Jeg får lov at lukke op d 3.12.

Jeg har sku da også altid så ondt i røven.

Nu har jeg det i hvert tilfælde for alvor. Lige midt i kurve pakkeriet i går, brasede den stol jeg sad på sammen. Ikke sådan stille og roligt så man liiige kunne nå at tage lidt for sig. Næ nej, bare sådan BANG og lige ned på halebenet. Den telefon jeg var igang med at tale i, holdt jeg pænt på plads og talte videre i. Man er vel høflig. Det gjorde det hammer ondt, men det gik faktisk over igen, også hovedpinen og kvalmen, men du milde, hvor har det gjort ondt i dag. Halebenet og hele højre side af kroppen er ØM. Måske er der en skævhed, som lige skal kigges på. Øv og så lige nu hvor jeg lige skulle nyde min lange ferie og en masse dejlige gøremål.
NEJ, det var IKKE en gammel vakkelvorn stol, men en ganske ny skammel på fire ben, som bare brækkede ud til siden på én gang. Dyr men vist ikke en kvalitet jeg vil gå efter  en anden gang.

Stik mig et blad og jeg går amok.

Jeg har meldt mig ind i foreningen ORIENTALSK DANSE UNION, som jeg jo selvfølgelig støtter ved at danse, men også gerne vil støtte både moralsk og ved at møde op til nogle af deres mange fantastiske arrangementer i hele landet. Her kan man virkelig tale om ildsjæle.
Nå men altså, nu er det første medlemsblad så dukket op og hold nu lige op, hvor det blad oser af goodies. der er beskrivelser og billeder fra både det ene og det andet arrangement. Der er stof for både nybegyndere, de øvede og hajerne. Der er tilbud om billige køb af brugte sager, der er oplysninger man kan blive klogere af. der er kalender med oplysning om alt det som skal ske i det kommende år og så er der begejstrede tilbagemeldinger, fra nogen som har prøvet nye udfordringer og det er så lige der jeg går amok.
En beskrivelse om fantastiske dansedage på Gerlev idræts højskole. Om mange timers mavedans, teknik, koreografier, musikforståelse, bazar, optræden, lækker mad, nye bekendskaber og og og...............jamen mon ikke jeg bare må afsted? For fanden da hvor kunne det bare være fedt. Højskole i sig selv er jo altid dejligt, men så meget undervisning dagligt og et miljø fyldt med dans, det kan jeg vist dårligt takke nej til.

Der undervises fælles for både begyndere og øvede. Nogle ting deles op, så bare kom med. Jeg lover jer i bliver vilde med den dans og al den motion.

Her er ord bare overflødige.

Et billede er ligesom nok.

I år er kurven en pose.

Julekurvene har i mange år bestået af en spånkurv med lækkert indhold. Nu var tiden kommet til at prøve noget nyt. En stor brun papirpose med egen kreation og samme lækre indhold. Absolut nemmere at transportere og faktisk rigtig fin. Dagen lang har jeg været gravet nede i kælderen med stakkevis af kasser med dejlige sager. Duften af kaffe sidder stadig i næsen. Nu er jeg færdig. Kurvene....øh poserne, er klar til udbringning.


                              Vin i kassevis.

                     Lækker dansk chokolade.

                             Simpelt, enkelt, hurtigt og ganske fint.

                          Med lilla bastsnor og laksejl.

                  Juleposer i lange rækker.

FYRAFTEN!

I godt selskab når man langt.

Hvilket vil sige æbleskiver i adventskransens skær. Lige der, ramte jeg nummer fireogtredive firkant ud af otteogtres, til det næste babytæppe. At der så også lige mangler otte store firkanter, en satans masse ender og nogle lange omgange rundt til kant, det er jo bare en detalje som vi kommer til senere.

Og JO, æbleskiver kan godt indgå i en "kur" mod det eftertragtede mål -5.5 kg=Græsk ø.
også det mål sniger sig langsomt ind på mig. FEDT, eller netop IKKE fedt.

Høj og træt.

Igen i dag har min julebutik været velbesøgt fra åben til luk. Jeg klager bestemt ikke. nu er det hele fyldt op og klar til endnu en weekend. I ugen som kommer står der Julekurvepakning på mit skema. Nu har jeg fri. Nu er det adventstid. Om lidt serverer manden the og æbleskiver for sin trætte kone, som vil lade sig underholde af JULEFROKOSTEN. Plat men let underholdning, som hverken kræver hjerne eller topkoncentration. Til den slags kan man både spise, blunde og hækle OG nyde adventskransen øhhhh arrangementet med fire lys og en neger på et fad.
ALLE kalenderpakker er nu pakket ind og arrangeret. Jeg er klar som i parat. Jeg er hende med den strålende glorie og fromme blik........endnu da.

Sikke en velkomst.

Julebutikkens første åbningsdag i år, blev noget af et tilløbsstykke. der var kunder i samtlige seks åbningstimer og der blev gået til varesortimentet. Jeg forundres hvert år over, hvor hyggeligt det faktisk er med de dage. Glade mennesker giver sig god tid. der er tid til både at handle og hygge. Der bliver snakket på kryds og tværs. Mange ser kun hinanden den ene gang om året, men hygger sig lige godt hver eneste gang. Der drikkes julethe og kaffe. Nydes lækre delikatesser og som sagt, hygget. Hvor travlt de fleste mennesker end har på denne tid af året, giver man sig god tid til besøgene i min butik. Jeg er så taknemmelig for hver en kunde/gæst. Store som små. Jeg er taknemmelig, stolt og beæret og høj af den gode stemning. mit arbejde bliver værdsat og belønnet. Jeg er intet mindre end tilfreds OG TRÆT.
Dagens bedst klædte kunde, i (min egen syede) julekjole, røde strik sokker og nissehue, var lille Olga. I al min berusende beundring og forelskelse i det dejlige julevæsen, glemte jeg desværre, at tage et billede af hende. Jeg var i dag, mere end almindelig forgabt og næsegrus beundret af hende, da hun diskede op med en af de kunster jeg netop havde lært hende i går. Jamen for pokker da. Jeg bliver helt blød og vidste man ikke bedre, skulle man ikke tro, at jeg nogensinde før havde set et barn.

Juleposten skal ud.

Så er de små kalenderpakker klar til udbringning. Bare sådan lidt overraskelser i ny og næ. Lidt uventet juleri. Jeg ved de vil vække glæde hvor de lander gennem næste måned.

Et lille lys i mørket.

Det står og blafrer der et sted
men hvis du vil kunne se det
så må du ikke være mørkeræd

 Fra Trilles "Sang til min nabo"

Som en anden Ossi Osbourne, har jeg bevæget mig ind i mørkets verden. Jeg har modsat Ossi, valgt at skabe lys i mørket. Jeg har købt lyskæde og er nu med på det hold, som lyser haven op i de mørke måneder. Jeg er ikke gået amok og kommer næppe til det, men nøjes med en kelt lille kæde, viklet pænt om et lille træ i gården. fint ser det ud her fra vinduet. Blæsten har taget fat og bøjer kraftigt i det spinkle træ. Jeg gruer for min fine granpynt i hele gården. den pynt, som skal byde mine kunder VELKOMMEN I BUTIKKEN fra i morgen kl 13.

Sidste hånd på værket.

Så er julebutikken på det nærmeste klar. Lørdag og søndag, denne og næste weekend går det løs. det er et kæmpe projekt, hvert eneste år, at omarrangere en klinik om til butik og café, men det lykkes hver gang.Butikken bugner med varer, nye som gamle og en masse gode tilbud.

Nu mangler kun julestemningen. Den kommer med duften af julethe og kaffe. Godter, levende lys i gode mængder, julemusikken og det aller vigtigste KUNDERNE. Dem glæder jeg mig til at hilse på. Klienter, venner, familie, naboer (er også venner) folk fra dans og gymnastik, facebookvenner og alle dem som bare ved jeg er her.

Hvor hurtigt går tyve år?

Se det spørgsmål kan jeg meget let svare på. Det tager ca fem år for et menneske at blive tyve år. Mystisk, men sandt. Husk lige på det, alle jer der ude, som lige nu sidder med den lille i armene, om max fem år, er ungen faktisk tyve år. Jeg ved ikke hvordan den slags sker, men jeg vil vove den påstand, at det er max fem år siden, at jeg fødte min sidste lille dreng.Så står man intet anende op sådan en lidt fugtig november morgen. Præcis en måned før jul. Uden at ane hvordan den tid er løbet så hurtigt fra mig, påstår barnet så, at han i dag bliver TYVE år. I ved, sådan TYVE år. Altså lige som de der voksne. Dem der som flytter hjemme fra. Læser på universiteter og oven i købet på engelsk, bare lige for, endnu engang at vise mig, hvor larst year jeg faktisk er. For meget kort tid siden, var han en meget forsigtig dreng, som nødig trådte ud i verden uden sikkerhedsnet, livrem, seler og en forældrer inden for både syns og rækkevidde. En bragende intelligent dreng, som var usikker på verden og egen styrke. I dag flintrer han rundt både her og der. Kaster sig ud i livet på alle fronter og lader sig nødig stoppe af noget. Han tog kampen op og kom sejrsikker igennem.
I dag fejrer vi "den lille" som her i huset altid vil være lillebror, selv om vi udmærket kan se og høre, at han overhaler inden om, mens vi bare beundrende ser på.

Der var den jo.

Nu fandt jeg endelig gløggen. Det var altså i Ringsted, af alle byer, var det min barndoms kedelige hjemstan, som lå inde med årets første glas af den røde sødlige drik. Den er go nok. Gløgg er sødt og klistret og noget man helst ikke skal have så mange glas af i løbet af én sølle måned, som man som regel får.

Hjemme igen efter en lang dag, dufter huset af frisk malet kaffe. Meget kaffe og meget duft. Her taler vi om store kasser med frisk malet kaffe. Kaffe, som lige om lidt, skal pakkes i julekurve til glæde for en masse mennesker. Ind til videre nyder jeg bare duften.

Snige snige snige

Den sniger sig stille, roligt, men sikkert ind på os.

Om meget snart kommer der fireogtyve pakker på og i diverse kalendere. Fire styks til et Gudbarn og nogle som skal postes spredt gennem december til søde børn i jylland.
Planen om lidt men godt holdes stadig. Vi får se hvor længe.

1-2-3 Adventskrans

Man tager et fad. Fire lys. Et par træ svampe, et lille rensdyr og en from herre med anden etnisk baggrund og tja, så har man faktisk en adventskrans. hvis altså det er sådan man kan lide det. Man kan også vælge at bruge en hel dag og aften og syv tusind kroner. Man vælger heldigvis helt selv. jeg har jo valgt jul uden stress og lige her, klarede jeg opgaven helt fantastisk.

Som om!!!!!!

Er det her måske Gløgg om jeg må spørge?

Hmmm jeg troede da at vi havde taget hul på julen og havde sat to dejlige damer stævne ude i byen, til årets første glas af det søde stads. Man fører endnu ikke ovennævnte drik i byen. Jamen så siger jeg da bare farvel og tak med en varm kaffe med irsk islæt. Det skal sku ikke hedde sig. Vi ses igen om en måned og så har i bare at diske op med noget varm sur vin med gloende slatne rosiner.
I morgen kører jeg igen hjem til Køge, med en masse dejligt samværd i bagagen og så lige et par nye stykker stof, et nyt mønster og en rigtig god idé til en lille baby gave.
Hjem og arbejde videre på den kommende julebutik som skal trylles frem. Til snarlig julepyntning i de hjemlige gemakker. Til en adventskrans som skal kreeres og ikke mindst, til en lille søn som fylder rundt for anden gang i sit liv.

Mere end godt med.

Der pakkes gaver. der er mange og de er hjemmelavede, som altid. Hver gave udstyres med hjemmelavet til&fra mærke. jeg håber godt nok modtagerne sætter pris på det kæmpe arbejde.

Der er dog også blevet tid til den obligatoriske risengrød med nisseøl.

Ny idé. Man støvsuger HELE Farmors hus og tjener 25 kr og Wendy (hesteblad). Absolut en god aftale, hvor begge parter er yderst tilfredse. Sjældent er der blevet støvsuget så grundigt her i huset.

Peters Jul.

I Ribe har julen tema. Julen hedder Peters Jul, hvilket betyder jul som i de gode gamle dage. Små boder, en kælder som oser af vores barndoms jul. En masse butikker og ildsjæle, som prøver at skabe en julet stemning af hygge og nærvær. Det lykkes som regel ret godt, blandt andet forde, at Ribe som by, er den perfekte ramme til den slags stemninger. I går aftes fik jeg det første, hurtige, glimt af Ribes begyndende julerier. I mørke er det særligt de mange lys i de hyggelige gader som fanger øjet, ikke mindst den smukke belysning omkring Hotel dagmar. I dag vil jeg bevæge mig ud i åbningstiden og se nærmere.

Misundelse er en grim ting.

Også for heste. Små heste kan sagten føle misundelse, når nogen klapper en anden end én selv. Faktisk ville den vist bare se, om Izabel lige havde en lille godbid i lommen. det havde hun ikke, men nu har hun to store blå mærker på låret i stedet. Pigen som ikke tåler bare snakken om selv den tyndeste nål, som skal stikkes ind i hende, tåler sagtens et hestebid/niv og er fuld af forklaringer for den "stakkels" lille hest. Se så er man rigtig hestepige.

Modtagelig.

Jeg øver mig meget på, at være modtagelig i hverdagen. Der er dog ting som jeg gerne ville undvære. Sådan noget som virus som fistrer rundt blandt folk lige for tiden for eksempel. I går aftes blev jeg nedlagt med ret høj feber. Nu dunker hovedet, nakken værker, brystet rasper svagt og halsen har fået installeret i rivejern lige der hvor jeg skal synke. Nu er jeg oppe. Ikke for at ofre mig, men forde jeg VIL. Jeg VIL til Ribe og være sammen med den pige som venter mig. Mere syg er jeg altså heller ikke. Tror Panodil bliver min følgesvend i dag. Det tager jeg med. Aftenen må blive noget med pizza og Vild med dans med en sofa på nakken. Jeg tager springet og kaster mig ud på landevejene om lidt. Ses der ovre.God dag!

Årets første.

Jeg har fået min første julegave. Igen en gave fra min altid gavegivende klient og et helt fantastisk dejligt julekort. Et kort fyldt med søde ord. Ord som jeg bliver virkelig rørt over. Så har også jeg gjort en forskel. Bogen "Kræft" er provokerende læsning. En anden måde at anskue den frygtede diagnose på. Jeg glæder mig til læsningen. Altid sundt at få nye vinkler på tingene. Måske bliver jeg klogere i ny retning, måske bliver jeg styrket i den tro jeg har nu. Aner det ikke, men jeg vil læse med spænding.

Produktivitet.

Så pludselig tager fanden, eller hvem det var ved én og ting og sager sker med rygende hast.
Knaphuller er blevet fremtryllet, nærmest som en leg, da jeg pludselig fik fat i udstyret og teknikken. Den lille julekjole er færdig og venter bare på husmodellen. I får lige et par dårlige billeder, bare for dokumentationens skyld. Tid blev der og til at lege med dej og gummi. Det første til boller af groveste slags, det sidste til flere sjove ringe. Søde og billige. Ned i julebutikken med dem. Resten kommer i netbutikken senere.

TAK, kære Chef.

Tænk bare, min helt fantastiske Chef, har sendt mig på ferie. Juleferie fra i dag og lige frem til 3 januar. Ok der er liiiige et par opgaver mere som skal løses, men klinikken holder lukket fra nu. Jeg har netop lagt  hånd på årets sidste klient. Nu snurrer vaskemaskinen. Alle spor skal slettes. Klinikken skal omdannes til café med indbygget råhygge og julebutik. Snart kommer glade kunder fra nær og fjern og hjælper mig af med dele af det bugnende varelager. der skal handles og hygges og vendes en masse nyt fra en helt år for manges vedkommende. Som altid glæder den gamle travhest sig til, at komme i manegen og vise de gode gamle kunster.
Der er lige et job mere som skal klares. Firmajulekurve, som skal pakkes helt fra bunden og efter alle kunstens regler. Pakkes og bringes ud til glade modtagere.
Der i mellem kommer de gode bijobs, som julehyggende husmoder, mor, kone, søster, veninde, farmor og gudmor. Alle skal have en bid af min jul og da jeg (heldigvis) ikke ejer en glubsk lænkehund som jeg kan give ekstra sul, må jeg dele godterne ud på dem jeg kender og holder af og der er rigtig mange. Der er så meget jeg gerne vil nå, måske når jeg bare lidt, måske mere, men én ting gider jeg ikke nå og det er julestress. Julen bliver sat sammen af det vi når og formår, god skal den nok blive uanset hvad vej træet vender, det ved man heldigvis når man når min alder med en del juleerfaring på bagen. Jeg tror personligt på, at man får den jul man laver. Drop stressen og nyd halløjet hvert minut.
Jeg er i gang, men vil lige skyde ferien på rette kurs med et par dage i det jyske, hvor der denne gang står indpakning og pakkemærker på programmet. Noget gåtur, risengrød, nisseøl, lidt fotografering af en pige på nu en måned, lidt kyssen på en stor pige og lovning om årets første glas gløgg med skønne damer.

Ny darling og spændende læsestof.

Så kom der ny symaskine i huset, med instruktionsbog, som jeg næsten ikke kan vente med at kaste mig over. For nogen er maskinens kunster ren barnemad, selvfølgeligheder og noget man bare kan. For mig er det fagre nye verden. Både spændende og hyper farligt, som den slags altid er. noget er der dog sket med mig med tiden. Jeg har fået modet og lysten til at turde, til at prøve og troen på, at skidtet jo ikke går ned bare forde man leger lidt. netop begrebet lege er nyt for mig. Alting behøver ikke være blodig alvor og ende i pæne resultater. det er ok at lege, at prøve bare for at prøve og netop det skal jeg nu i gang med. Den spritnye Singer har mange fine detaljer som jeg skal stifte bekendskab med og få implementeret i kategorien "Selvfølgeligheder". Det varer nok lige et lille øjeblik. Der er lovning om hjælp fra butikken og hvis jeg ønsker det, kan jeg få en hel times undervisning i hvad jeg ønsker. Lige nu ved jeg ikke engang hvad jeg ønsker, andet end at sy og det er jo et vidt begreb. Jeg vil om lidt starte på side 1 i den fine bog og derfra bare blive klogere og mere erfaren som tiden skrider.

KLODSMAJOR.

Som i ved, er der jo ligefrem en lov, som handler om at alt hvad der kan gå galt, gør det. Den lov er jeg åbenbart under indflydelse af. Nu er min gode gamle MAJOR symaskine gået i stykker. den nægter at sy andet end ganske ubrugeligt kludder af værste karakter. Ikke just pynteligt på en lille julekjole. Samme kjole, som nu er blevet vendt gennem et lille hul i foret og presset hele vejen rundt. Lige klar til den fine kantstikning, som jeg jo nu ikke er i stand til at præstere. Når jeg nu lige var igang med det glohede jern, kunne jeg jo også lige så godt brænde lidt af den fine blondekant af. Hold nu kæft hvor den kjole ikke lige vil lykkes for mig. Men det skal den altså. Jeg har da heldigvis fritimer i morgen, og dem kan jeg da lige bruge på, at se på en ny maskine. Jamen hvad gi´r i. Majoren er jo kun lidt over tyve år. Købt på super tilbud i Brugsen. Leveringen fejlede et par gange, så inden den endelige overtagelse, havde min mand fået et par yderligere nedslag og gode flasker rødvin, men derfor kunne maskinen vel godt have holdt tyve år mere. Jeg er jo som bekendt ikke den store nyhedshaj ud i maskineri og tekning og holder mig helst til det gode gamle, kendte og sikre, når jeg endelig får lært en finesse eller to. Majoren er enkel og forståelig og jeg har allerede svedperler på brystet over hvad der venter mig i teknikverden i morgen. Jeg håber der stadig findes enkelhed og gennemskuelighed i den branche og så satser jeg på teknisk oplæring og lovning om, at jeg må komme igen og spørge i én uendelighed, lige til sidste knap er forstået. Sådan lige som hos mobilmanden. Denne gang svigter jeg Brugsen og kaster mig over en specialforretning og håber på specialviden og voksenpædagogisk flair.
problemet med kjolen er bla, at den skal bruges som behørig julepåklædning til Olga, når hun om kort tid, vil entrere min julebutik. Vil man have fat i de unge kunder, må der lidt ekstra til og altså her en kjole.

Undskyld udtrykket

men hvad er mere i tidens ånd, end at skrige FUCK, til sådan noget stof (som man ganske vist selv har klippet) som er klippet efter det forkerte mønster og nu sidder så fint syet fast på den lille julekjole. Heldigvis havde jeg en mini rest af stoffet tilbage, som liiiige kunne passe til to nye stykker. Så fik jeg også lige motioneret opsprætteren. På den igen. For fanden da også altså. Den slags er min tid altså ikke lige til.

Lappeløsning.

Alle babyer skal jo ikke have det samme tæppe. Næste lille dame skal have et hæklet tæppe. Endelig fik jeg startet, men der er lang vej til de 68 små og 8 store firkanter er hæklet, en masse ender hæftet, alle firkanter hæklet sammen, nogle omgange kant er klaret. Et par firkanter om dagen er målet. Så skulle projektet kunne klares uden stress.

Dyb dyb trance

Jeg slapper heeeelt af. Jeg tænker kun på begrænsning. Jeg ser julekasser foran mig, men jeg tænker kun på begrænsning. Jeg væmmes ved for meget julepynt. Jeg trækker vejret heeeelt ned i maven og puster laaaaangsomt ud, mens jeg tænker på at begrænse mig. Jeg ser et meget lidt julepyntet hjem for mig og jeg mærker varmen brede sig i hele min krop og zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz
De tre STORE kasser med julepynt (SUK) er nu tømt, sorteret og stillet på loftet igen med næsten det hele i. Til gengæld har jeg ikke forbudt míg selv at købe nyt pynt eller pynte op med lys og gran og og og. Det skal nok blive jul, trods alt.

Stof til eftertanke.

I dag skal den lille syskole i Stof og Stil. Der er jo stadig et par tomme pletter her i huset, hvor der ikke er stablet garn i høje bunker. Sådanne tomme arealer, kunne jo for afvekslingens skyld, nu plastres til med stof draperet i sjove faconer. Hvornår i al verden jeg skal producere noget af alle de materialer vides ikke. Dog ved jeg, at jeg inden meget længe SKAL sy noget stribet og ternet stof sammen til noget julet beklædning til én jeg kender. Modellen er klippet og ligger klar ved siden af den trådede symaskine, så håbet er intakt. jeg håber Stof og Stil bliver glade for at se mig igen. i dag med hele to nye kunder og to potentielle (med årene).

TAK Karina.

Igen i år, har jeg glæden og æren af, at få lov til, at deltage i Karinas skønne julekalender. Tænk at hun gider og orker det ekstra arbejde, bare for at skabe glæde og sjov hos en masse bloggere. Jeg er godt tilfreds og glæder mig til løjerne.
Mit bidrag bliver et flettet armbånd i læder, med en unika keramikknap, øreringe i sølv med koral og en skruering med glasperle. Nu har jeg heldigvis god tid til, at kræse for indpakningen og at sende afsted i rigtig god tid. Jeg kender allerede modtageren, men den slags detaljer er omgærdet med stor hemmelighed. Åh det er så spændende. En fantastisk måde at få nye blogvenner på. At se andres kreative påhit og forhåbentlig glæde et andet menneske.

Fra mørkets dyb

er dukket tre flyttekasser frem. Julekasserne. Er det lige tidligt nok? Ja, trods alt, men vel ikke til at sortere i galskaben. I år VIL jeg begrænse mig. Spændende om det vil lykkes. Jeg håber det virkelig. Jeg trænger til en jul i rolige omgivelser. Som regel sker der bare det, at når jeg efter et år genser de gamle sager, må jeg bare liiiige have lidt mere frem, og pludselig er hele hytten plastret til med nisser og dims. I år må gerne være året, som kun byder på lidt men smukt.

Sådan Fru Grandberg.

Søndage kan være dejligt lange, når man får startet i tide og på den rigtige måde. Noget med det lange ben forest og afsted. Sådan lykkedes det mig at skyde dagen igang i dag.
Der blev både tid til storskrald (som gav plads på lageret), vasketøjet, løbeprogrammet, juleudsmykning/granpyntning i gården og en lang skovvandring i højt tempo, med veninden( som langsomt men sikkert er på vej mod nyt forhold, ny bolig og ny by, hvilket gør, at vores ture indeholder mega turbo opdateringer på ALT) og lige en latte på vejen. der er stadig et par emner tilbage på To do listen, men med den mellemtid jeg holder i dag, når jeg garanteret det hele.

ADVARSEL: MEGA FOTOSERIE MED GRAN (GAB).

Alle de søde lys i glas, kan bla købes til rigtig gode priser i min julebutik, som jo er liiiige om hjørnet.