Mere bil gear.

En rigtig kvinde med egen bil bør jo nok have et par kørehandsker. Jeg har faktisk kredset om emnet i mange år. Problemet er, at når jeg skal være rigtig ærlig, ikke er typen til fine handsker eller dyre tasker. Det klæder mig simpelthen ikke. Nu har jeg selv produceret et par passende køre handsker. Strikkede røde halvvanter. De klæder mig. Passer til mig. Passer til bilen. Hvad mere kan man ønske eller forlange? 

Både varme og sikre. Genialt efter egen mening. Og der skal da nok komme et par kolde dage endnu hvor jeg kan klæde mig i mine vanter. Ellers hviler de bare til efteråret. 

Weekend med fest, farver og forår.

Sikket et vejr og sikke en weekend. Ny frisør, mange cm fattigere med mere krøl til følge. Synstest og valg af nyt stel. Noget af en identitetskrise for en brillebærer. Hader det hver eneste gang. Synet var ikke just blevet bedre, især højre øje var blevet dårligere. Man kan naturligvis sagtens skifte glas i sit gamle stel, men mit var efterhånden blevet ret slidt og mat. En af de større udskrivninger som man ikke lige løber og gør hver anden dag. Briller skal helst holde nogle år, så det er også vigtigt, at man kan identificere sig med det syn man møder i spejlet og på visitkortet. Jeg er tilfreds med valget, men aldrig let at vælge sit nye ansigt. 

Lørdagen stod på dejlig fest hos "De To Små". Spisning med familien og efterfølgende knald på med vennerne og alle os som gad feste længere. Mage til behagelige og festlige unge mennesker skal man lede længe efter. Fedt når vi alle sammen kan lave en fest sammen. Vi var nogle af de sidste som gik og den slags mærkes lidt i kroppen dagen efter. 

Så er det ekstra skønt med et velsignet forårsvejr en søndag, hvor man gider pusle rundt i haven. To bede nåede jeg at blotlægge med lidt beskæring af roser og væk med alle de visne blade og den første ukrudt. Vi er igang med en større oprydning i vores gård. Ud med gamle havemøbler og skrammel og ind med nye havemøbler som nu er bestilt. Snart skal maden igen nydes ude. Vi glæder os til nye møbler at nyde maden i. 

Nu er også en del af haven gravet op. Fjernvarmen er på vej til vores hus. Ganske godt nyt, men svært at se på, at mine fine roser graves op sammen med en anden stor deltag haven. Hvor længe skal vi bo på en byggeplads? Naboens renovering har grebet om sig og langt ind i vores liv og grund, nu fjernvarme og rundt på alle vores små veje hersker kaos af maskiner som dagligt graver sig gennem veje og haver. For enden af vejen hærger Bane Danmark. Vi er ret hårdt prøvet, men en dag ender det hele jo godt. Jeg ved det men orker snart ikke mere. 

Forkælet på Fanø.

Dagen i går blev tilbragt sammen med min dejlige Ribe genbo. Hun gav rundvisning og frokost på Fanø. En ø hun kender som sin egen lomme. Meget af hendes barndom og ungdom er tilbragt der. 

Altid ekstra spændende at blive guidet af en som virkelig kender stedet. Vi var det meste af byen rundt og jeg fik set en masse krydret med gode historier. 

Sønder Ho kro hvor vi ville have frokost var lige så lukket som mange andre caféer og små fine butikker. Sæsonen er ikke oppe endnu, så vi må gave en tur igen. Vi satser på en tur når der bliver sejlads mellem Fanø og Ribe denne sommer. Så der er mere tur i sigte. 

I går spiste vi virkelig fin tapas på Rudbecks Deli i Nordby. Eftermiddags kaffen fik vi et andet fint sted. Lækre delikatesser kom med hjem. Der kunne være kommet meget mere med hjem hvis flere af de små butikker havde haft åben er jeg ret sikker på. 

Aftenen sluttede med frisk fisk fra Esbjerg havn. Serveret med lækre salater hos genboen og deres store smukke katte.

Endnu en skøn tur til Ribe er slut. Dejlige dage i det lille byhus. Hygge med dejlige mennesker. Nu er jeg hjemme igen. 

Mere tidsundren.

Mit store lækre barnebarn. Bliver i dag seksten år. Godt gennem barndommen hvor vi legede købmand dagen lang og gik tur gennem Ribes gader med dukke Ruth i barnevognen. Godt i gang med ungdommen. Klar til afgangs eksamen for niende klasse. Klart til start på landbrugsskolen, hvor hun både får en studenterhue og en landbrugseksamen i samme hug. Klar til at tage hul på en spændende fremtid hvor man er voksen og ansvarlig. At stå på egne ben hele ugen og kun være hjemme i weekends. Klar til at springe ud i den del af livet hvor man helt selv bestemmer hvilken vej man vil gå. Et fint, klogt og dejligt ungt menneske som jeg elsker at følge. Men shit man skal holde fast i farten, for det går stærkt nu. Heldigt at vi fik den baby så tidligt i vores liv, at vi har så mange skønne og sjove oplevelser både i bagagen og i sigte med hende. Fremmede tror stadig hun er min datter når vi går sammen. Jeg var kun otteogtredive da hun kom. Hun kunne mere end let have været min datter. Men hun er mit barnebarn. En af de fineste mennesker. En som er opdraget til ansvar og pligter. Hun tager ikke noget eller nogen for givet. Hende skal jeg fejre i aften. Så rig er jeg. 

Inkarneret ridepige.

Kaffe i NY. 

Spanien.

Da man stadig var købmand. 

Da man uden problemer syede sine egne bukser på farmors symaskine. 

Og bukserne sad lige som de skulle.

En hjertelig velkomst.

Første tur til Ribe i den nye lille bil. Jeg nærmest gled gennem landet. En ren fornøjelse. Genboerne havde i en periode boet i mit hus, da de havde omfattende rørskade i deres hus. 

Jeg ankom til verdens reneste hus, en have uden det mindste strå mellem fliserne, forårsblomster i potter i haven og på bordet, samt smukke tulipaner i vaserne. Invasionen af myrer var klaret og da jeg havde pakket ud blev jeg trakteret med lækker Cava og super selskab i timevis. 

Så får man vist ikke varmere velkomst.

Jeg er klar til weekend i Ribe. I regn og blæst men dagen skal alligevel indeholde en gåtur. Sådan får jeg både frisk luft i lungerne og indtager byen. Får lige set om der er sket nyt i gadebilledet. Er der noget som skal prøves? Noget som er forsvundet ? Selv sådan en lille by byder ofte på overraskelser. 

Må din weekend blive fredfyldt og fyldt med det alt det bedste for dig. 

Hov, hvem stopper lige tiden.

Nu går det altså lige lidt for stærkt. Vi har knap pakket den sidste gave op fra vores sølvbryllup, før der allerede er gåetvet år. 

Seksogtyve langstilkede røde roser står nu og stråler i min stue. 

Nu må tiden gerne gå i stå et lille øjeblik. 

Mors dag.

Så er jeg tilmeldt som indsamler til SOS Børnebyerne på Mors Dag d 14.5. 

På dagen hvor vi fejrer at vi er mødre, har en mor. Min venindes fødselsdag. Hende som er mor til mine to gudbørn. Børn som hun har valgt at få alene ved hjælp af en donor. Der er så mange slags mødre, så mange måder at være mor på. Jeg vælger at bruge en del af dagen på, at samle ind til SOS Børnebyernes fantastiske initiativ som betyder, at mange forældreløse børn får tildelt en mor. En omsorgsgiver. En støtte i livet. En støtte i barndommen. Et fast holdepunkt. En lille erstatning for den mor de ikke selv har mere. Den mor som af forskellige grunde forsvandt. 

Jeg fravælger blomsten og chokoladen. Jeg ønsker penge i bøssen. Penge til, at andre kan få en fornemmelse af at have en mor. Det bliver en dejlig dag. En søndag. Jeg satser på sol. MORS DAG. Dejlig frisk luft og lidt motion og en snak med en masse mennesker. Heldigvis skal jeg gå i mit eget nære miljø og de får ikke lov til at smække døren i for mig. Ok, selvfølgelig skal støtte være frivillig, men jeg agter da at få en lille snak om det vigtige emne. 

Lillebrors Romper.

Savner du gode, nemme opskrifter på strik til de små, så er der feks denne som jeg lige har afprøvet. Du skal ikke være meget mere end begynder før du kan klare denne. LIllebrors Romper er i tyk uld med genial pasform. Plads til bleen. Den findes også i en lillesøster i tyndere version til sommerbrug. Opskrifterne købes hos Petitknit. 

Det er ingen hemmelighed, at jeg lader mindre skønhedsfejl passere let og elegant i mine kreationer. Livet er for kort til at pille op og gå i så små detaljer. Den slags orker jeg simpelthen ikke. Det dræber, i mine øjne, hurtigt både kreativiteten og virkelysten hos de fleste. Dem om det som gider. Jeg hør altså ikke. Når jeg så helt synligt sidder med ren sjusk fordi jeg ikke tog mig tid til, at både læse, forstå og udføre hvad opskriften anviste, ja så må jeg altså kapitulere. Hele forsiden røg af pinden og blev hyllet op igen. Nu er Lillebrors Romper fin og færdig og venter bare på en modtager. Den slags popper let op i år hvor der er babyboom. Jeg venter og ser hvem som skal have den i gave. Pludselig er den rette ankommet.

Nørkle Café.

Mmmmm at holde Nørkle Café på forårssøndag giver lys og godt humør. I dag var vi få om bordet. Det blev det bestemt ikke mindre festligt af. Lækre sager til kaffen og theen, hygge og en masse snak, mens pindene knitrer. Nogen koncentrerer sig dybt, andre plaprer bare løs og laver et par fejl. Det kan jeg friskt sige, da det bla var mig selv. En lille skønhedsfejl får ikke mig til hverken at opgive eller pille op. Jeg har lært at den slags bare er ekstra kærlighed til modtageren. Modtageren bliver en bitte baby og sådan en går næppe op i et par vrangmasker på en retpind. Om andre gider gå op i det er deres sag. 

En af nørklerne havde en kæmpe buket pilegrene med gæslinger med til mig fra egen grund. En vild og frodig buket som nu står og råber op om forårets komme midt i min stue. En anden gav mig makrelsalat. Noget med en historie jeg har fortalt. Go værkstedshumor. Love. 

Nu simrer en stor gryde med grøntsager skåret i store klodser. En liflig duft breder sig huset. Om lidt bil jeg blende hele balladen til en mættende, vitaminbombe suppe. Hurtig og sund mad. I dag blev det gulerødder, blomkål, porrer, løg, hvidløg, ingefær, gurkemeje og lidt chillie. Vupti er der hurtig men lækker mad til to dage. Hvis vejret er i forårshumør igen i morgen har jeg nemlig ganske andre planer end at stå og bakse i mit køkken. 

En glimrende glimmerlørdag.

Lørdag aften nød jeg i Vega med dejlig dansedulle. Vi var til Drag 80'er show. Masser af musik og højt humør. Lige så højt var håret på mange af de smukke drags. Folk som virkelig forstår at lægge en synlig scene Make up. Glimmer, glitter, storebryster, lange øjenvipper og tårnhøje sko. Både på scenen og blandt publikum var der gået til stålet. Den slags bliver man sgu i godt humør af. Kvinder kan sagtens lade sig inspirere og lære en masse af Drags. Måske en anelse mere afdæmpet, men hvorfor ikke lufte lidt flere pailetter og højt hår? 

Mit første Drag Show. Ikke nødvendigvis det sidste. 

En forårsdag med lækker terapi.

Et piskesmæld går ikke over bare gordi man går tilkendt erstatning. Jeg fik mit piskesmæld for tyve år siden, med nedsat arbejdsevne og en høj mengrad i rygsækken. Tyve år med piskesmælds skader er tyve år med mange op og ned ture. Fysiske som psykiske belastninger. Mange år med konstant hovedpine, hukommelsestab, nedsat funktionsevne og ballance. Jeg har søgt hjælp mange steder. Blevet scannet og undersøgt af diverse spicallæger. Ingen kan rigtig gøre noget. Man skal lære at leve et liv i balance. Ikke for meget og ikke for lidt af noget. Man skal være god til at lytte til kroppens signaler, men også til engang i mellem at give problemet en fuckfinger og og kaste sig ud i livets rock and roll. Så tager man skraldet bagefter. Livet skal levet. Til trods og på trods. Ingen kan se arrene, sårene, skaderne, så man kæmper også mod en vis portion skepsis og fordomme fra visse kredse. Jeg har de sidste år opnået en ret god balance og lydhørhed. Jeg dealer med min krop og dens skavanker. Vi skal være her begge to. Dog har jeg fået et tiltagende problem med hæshed på min stemme. Jeg har hele tiden været sikker på, at det var et symptom på noget som var spændt op et andet sted i kroppen. Kunn bare ikke lige finde fejlen. Pludselig læste jeg en artikel af en osteopat som beskrev spændinger omkring nervus vagus, hvor et af symptomerne kunne være hæshed. Da jeg havde læst den artikel var jeg slet ikke i tvivl om, at den artikel var skrevet til mig. 

I dag var jeg til første behandling hos osteopaten. Hans behandling gav så god mening og både han og det han mærkede i min krop gav mig 100% ret i mine antagelser. Behandlingen er mild, men dyb manipulation af muskler, led, hinder, bindevæv. Intet ubehag. Ingen smerter. Men shit jeg var smadret bagefter. Faldt i søvn i toget hjem. Det plejer jeg aldrig at gøre. Aftenen blev tilbragt gabende på sofaen med en krop som værkede i hver en krog. Virkelig spændende hvad osteopati kan gøre gøre for mig. 

Jeg var taget afsted i alt gor god tid, men nød en lang gåtur i de små gader omkring Christiansborg. Smukke gamle bygninger. Toppede brosten. Kanaler med fine skibe. Det hele i strålende solskin. Årets første rigtige forårsdag, hvor solen gav lidt farve til det ansigt jeg lod vende mod den i bare begejstring. 

På sådan en lækker kampdag.

Ikke fordi det på nogen måde kan sammenlignes, eller måles med en kamp på nogen måder. Jamen så var det alligevel fedt at hente den gine nye bil på præcis Kvindernes Internationale Kampdag. 

Tænk at en kvinde her i landet bare uden at blinke kan købe sin helt egen bil og helt alene. Min mand var slet ikke med. I nogle lande det være utænkeligt. I nogle lande må kvinder ikke engang køre bil. I nogle lande har kvinder ikke ret til et job og dermed ikke deres egen løn. Der er helt sikkert masser at kæmpe for tundt om i verden. Kvinders rettigheder, ve og vel hænger i laser mange steder. Kvinder lever i største fare selv i deres eget hjem nogle steder. Vi skal tænke stort og bredt og kæmpe for alle verdens kvinder. Vi skal kæmpe for alle verdens mennesker, kvinder, børn og mænd. 

Her i landet er der stadig sjældent lige løn for lige arbejde mellem mænd og kvinder. Barselsorloven bør deles mere ligeligt. Men jeg ser og hører, hånden på hjertet stadig mange kvinder som ikke vil frigive noget af deres ret. Der må mændene på barrikaderne. Måske skal der presses på fra samfundet. Ja irtiterende med love og regler, men den kamp er sgu for vigtig til bare at handle om hvad der bedst kan betale sig og hvem der hygger sig mest. Lige barsel. Kom nu for pokker 2017. 

Helt i det små, har jeg som sagt fået egen fabriksny bil og suverænt retten til selv at bestemme over den bil. Nu er den indrettet. Jeg er flyttet ind. Der er både Indisk bedekæde, Buddha, Ganeshe og Fatimas hånd til at støtte mig på rejsen. 

For her i landet er det nemlig også frit hvad vi vil tro på og hvilke symboler vi vil lade os støtte af. Og jeg kan frit og uden angst for straf, skrive om det hele på min blog. Jeg kan slå håret ud og lade det blafre i vinden når jeg suser afsted eller tage et tørklæde på hvis det passer mig. Mange ting er vi nået meget langt med. Men jo der er steder hvor vi skal passe på både os selv og hinanden her i landet. Vi skal både kæmpe for egen ret, men også for, at andre har rettil  at være lige dem de er. Eller helt basalt deres ret til at være i vores  land. Hvordan ejer nogen et land. Lande er en del af verden. Verden er vores. Tro ikke på dem der siger noget andet. I min fine nye bil kan jeg køre frit rundt. Sågar til andre lande. Andre må også gerne besøge mit land hvis de vil. Og for min skyld gerne for altid hvis de trænger eller bare lyster. Alle skal være lige velkommen. Også babyer. Derfor har jeg lige strikket et par smækre blebukser/shorts. Det er hvad jeg lige pt vil byde en uventet gæst. 

Walk & Talk.

Tænk engang. Helt almen viden for mig er nu blevet en terapi form, noget som praktiseres med coats eller når samtaler skal tages på arbejdspladsen. Bare. Man italesætter og sætter de rigtige ord på kan al gammel sur vin smides på nye fine flasker og sælges som var det største og nyeste raketviden. 

Nu kan selv dem, som normalt ikke er til at slæbe med på en gåtur, findes på gader og stræder. Nu går de nemlig ikke tur. Nu Walk &Talker de. 

Walk & Talk® sætter gang i endorfiner, seretonin og andre lykkehormoner. Bare det at gå, “letter” dine tanker, og når vi øger pulsen og får frisk luft i lungerne, kommer der både ilt og gode stoffer rundt i kroppen. Alt sammen godt, når det er tanker og evnen til refleksion i dig, som skal vækkes og når udvikling skal skabes.

For min skyld må den slags mega gerne blive moderne. Jeg har praktiseret det i mange år. Dog uden at have andet navn for det end en gåtur. For mig var det bare både smart og logisk, at slå lidt dagligdags motion sammen med de vigtige veninde updates. Man kan sågar tage kaffe med to go hvis man vil. I stedet for at hænge på en stol og sidde og stirre stift på hinanden, kan man komme ud og få ilt til lunger og hjerne, nogle kilometer i benene og så er det min erfaring, at man snakker dybere ved siden af hinanden end over for hinanden. At der så også drysser lykke ned over en er da bare ekstra lækkert. 

Hvis jeg skulle sidde stille ned hver gang jeg skulle mødes med en god ven, ville jeg ganske enkelt kede mig og dø langsomt. Sådan er mit temperament slet ikke skruet fast. Men med en gåtur passer det hele fortræffeligt for mig. Jeg elsker både hverdagsmotionen, gode sladrehistorier, at vende vigtige og store problemstillinger eller bare at sludre om det jævne, stort som småt. Men det glider nu nemmest ned, hvis jeg kan slå masser af fluer med det samme klask. Feks hvis man laver mad eller bare spiser sammen. Vi skal jo trods alt have mad alle sammen, motion mener jeg alle bør have på et eller andet plan hver dag eller samvær mens man strikker, hækler, maler eller andet kreativt hvor ord også let lader sig flyde ubesværet. Sådan helt konkret være sammen om noget og lade samtalen flyde i de retninger den vil. 

For mig er den slags logik og sund fornuft. Har gjort sådan i mange år og med mange mennesker. Min lokale skov og strand har lagt øre til meget. 

I dag kom jeg endelig afsted på tur gennem skoven med en, som jeg ikke har sat stævne meget længe. Walk &Talk når det er bedst. Det fungerede endnu engang lige som det skulle. 

Ud i naturen. Sæt samtalen fri. God tur. 

Come on baby på en regnvejrs søndag.

Søndag, fridag og regn. Den perfekte kombi når jeg har fri og har masser af ender som gen skal lukkes. Regnvejrsdage er perfekte til at få styr på alle papirbunkerne, mailrækken og et par svære kombi i et par danse som skal øves igennem igen og igen. Og så kan man også lige få sat sig og afsluttet en kant og hæftet ender på endnu et lille babytæppe. Kom bare an baby tæppet er klar. 

Jeg er klar til at tage fat på det næste lille tæppe. Babytæpper er der altid brug for. 

Nytårsforsæt og en masse brød.

Måske husker du mine nytårsforsætter. De handlede bla meget andet om også at planlægge min tid. Og at planlægge dage i kalenderen som bare var tomme dage. Mine dage hvor alt eller intet kunne ske. Jeg har holdt mit løfte. Ikke mindst fordi, der på en masse fredage i min kalender er klistret små fine hjerter, stjerner ol på hele siden, så der simpelthen ikke er plads til at skrive planer. Det fungerer og det virker. I går var sådan en dag og i går blev dagen brugt på brødbagning. Bagning ud skal, burde og  må altså også. Bagning af lyst og lige fra hjertet. Claus Meyers store lækre hverdagsrugbrød til manden som sagtens tåler gluten og elsker de brød. Stenalderbrød som vi begge kan gå ombord i og et lækkert glutenfrit soya brød kun til mig. Et stenalderbrød ekstra til "De Små" som havde inviteret på aftensmad. Indlagte fridage bliver ikke sidste gang i min kalender. Måske kommer der i virkeligheden bare flere. Måske hele uger? Måske online fri dage? Tja, alt er jo muligt når det planlægges i god tid og prioriteres. 

Jeg har set lyset.

Efter et døgn med feber, monster hovedpine, nakkesmert og øm i alle led og muskler har jeg endnu engang set de mirakler homøopati kan udrette. Vel at mærke når man rammer det rigtige symptom med det rigtige remedie. Jeg er slet ikke særlig god eller erfaren i homøopatiens verden, men lidt kan jeg jo og i dag ramte jeg plet. Inden for en halv time efter første dosis vidste jeg at jeg havde ramt plet. En dosis mere inden jeg tog mod København og inden jeg ramte danseskolen var jeg frisk og fri for smerter. Smerter som mindede om en gyselig influenza og som sagtens kunne have lagt mig ned med en migræne agtig hovedpine. I stedet hjalp homøopatien mig så jeg gik gennem sidste del af dagen frisk som en fisk. Den slags kan godt imponere mig. Det er altså genial medicin. Uden bivirkninger og med virkning pronto, hvis altså man rammer plet som behandler. 

Sikke et held, for dagens dans var bestemt ikke for tøsedrenge. Jeg er nået der til i min næste dans, hvor dansen bliver pillet fra hinanden og set på med lup i hver en krog. Hver lille detalje gennem arbejdes om og om igen. Det lyder pisse irtiterende, men shit jeg lover det er fedt, når først man har prøvet det et par gange. Ren nørderi. Flueknepperi kaldes den slags også. Men resultatet bliver lige i skabet af den slags. 

Efter sådan en enetime med navlepilleri er det fedt at få fuld gang i tempoet sammen med andre i Burn Out Mavedans. Sjov mavedans med masser af tempo, samtidig med at der gennem arbejdes masser af teknik. Tekniktræning på den sjove måde med masser af sved på panden. 

Og lige der midt i timen slog det mig. Foråret er lidt mere end bare tundt om hjørnet. Vi dansede med åbne vinduer, og luften var mildere end længe. Da jeg gik fra danseskolen var det ikke lyst som dagslys, men ikke sort aften som det har været længe. Kun lidt dunkel belysning. Wauuuu det var fedt. Uden vanter, uldtørklædet var skiftet ud med bomuld og min frakke var ikke lynet helt til. Det er alle de små ting man måler det på. Sådan helt stille og roligt. Små bitte skridt, men de er både synlige og mærkbare. 

Og ja jeg ved da godt at du har super travlt, men prøv lige alligevel, at bemærk de bitte små forandringer som lister sig frem dag for dag. Lige til at blive glad i låget af. Når man så samtidig er høj på endorfiner er det ikke svært at blive glad, begejstret og lidt fyldt med energi selv om klokken er mange. Min nye energi kastede jeg over en portion rugbrødsdej som nu kan stå og simre natten over. Claus Meyers det gode hverdagsbrød. Selv spiser jeg det ikke da jeg undgår gluten, men min mand elsker det, altså ikke gluten men mit home made rugbrød. Så skal han godt nok også have det. 

Kan du heller ikke sove?

Det er der nemlig rigtig mange mennesker som ikke kan. Søvnproblemer går kraftigt ud over livskvaliteten. Vi slæber os rundt som zombier, bliver irritable, begynder at få problemer med fordøjelsen, koncentrationsevnen, immunsystemet og glæden i hverdagen. En ond spiral. Årsagerne til problemet kan være mange. Sygdom, stress, stimulanser, overstimulering, hormonelle ubalancer og meget mere. Men hvad pokker gør man ved problemet? 

På min facebook side:englegaarden taler jeg i en video i dag om, hvad man feks kan gøre ved søvnproblemer. Hjælp til selvhjælp, men også om energiterapi som jeg jo laver i min klinik, hvor jeg har hjulpet mennesker med søvnproblemer. 

Nu skal vi jo have energien tilbage. Nu siger kalenderen FORÅR. Vi skal ud og følge naturens gang. Følge de små grønne spirer i jorden. Se hvordan skoven forvandles fra bar til lysegrøn, høre fuglenes glade fløjt, følge de mange dyrebørn som snart fødes og udklækkes. Vi skal inden længe igang med at stikke fingrene i jorden. Vi skal så og plante og og og det aller bedste solen vender tilbage og giver os lys og energi. Dvitaminer fra oven. Ren energi og vitalitet. Men hvad hjælper det hele, hvis vi hærges af søvnproblemer og deres grimme bivirkninger. Gør noget ved det. Få energien tilbage. Start med at høre min video, prøv mine fif eller få bestilt tiden til hjælp.