Hvor der er fugle. Boganmeldelse.

Jo tak, jeg var vild med Maren Uthaugs første bog. Jeg er vild med hendes lille skæve streg tegning, hvor hun som regel gør sig morsom på egen bekostning. Men shit, jeg er vild med Marens nye bog. Har slugt den på rekord tid. Tog både en bid af natten og et stykke af næste morgen med, for bogen kunne jeg umuligt slippe efter de første ti sider. 

Denne gang besøger vi byen Uthaug i Norge. Vi er ude på fyret som huser og opfostrer de skæveste eksistenser. Vi er ude i et lille samfund hvor meget er usagt, alle ved en masse og de fleste lader som om de intet har set. Ikke et ord i denne bog er overflødigt. Hver en linie er så velskrevet og velbeskrevet at man suges ind i et univers, som i hvet tilfælde jeg ikke tvivler på findes mange steder. 

Bogen overrasker flere gange, hvor du faktisk ikke troede at virkeligheden kunne blive mere grum, barsk og overraskende. Men jo, virkeligheden kan faktisk være endnu mere mærkelig end først antaget. 

Bogen skildrer flere personers liv. Livet sammen med hinanden og hvordan det opleves for de tre hver især. Mennesker som kæmper på hver deres måde og med hver deres vilkår. 

Bogen vil helt sikkert være at finde under juletræet i år, så er du på gave med mig, og ser min gave ud som en bog, jamen så ved du næsten helt sikkert allerede, at det er "Hvor der er fugle". 

Min næse slæber gennem gruset af beundring for en kvinde som kan skrive sådan en bog. Tak Maren for endnu en god og uforglemmelig læseoplevelse. 

Sådan er Kirsten bare. Boganmeldelse.

Jeg er stum af beundring over denne lille gine bog. Skrevet af Anne Bredahl. Slugt grådigt af mig. 

Små fine fortællinger om mennesker med helt almindelige liv uden de store krumspring. Og så alligevel. 

Jeg fatter ikke hvor forfattere får den slags ord fra. Ord om mennesker som vi alle på en måde kender. Mennesker som gør stort væsen af sig, men som på skrift kryber dybt ind i mig. Jeg kan slet ikke forklare hvad de he små fine historier gør eller hvorfor og hvordan, men jeg slugte hver et ord og er allerede sulten efter flere ord fra Anne. 

Klart en bog jeg vil og kan anbefale til alle. Ikke den første bog jeg har læst fra Annes pen og håber bestemt ikke den bliver den sidste. 

På tur.

Efter travle dage er jeg nu landet i Ribe. Blot landet for igen at drage ud. Afsted til Tyskland sammen med min dejlige genbo. Denns Biomarkt var målet. Dog var vi lige lidt omkring de små gader først. Rundede en tapasbar forbfrokost i fuld sol. 

Sådan et økologisk supermarked ønsker jeg mig til Danmark. Tænk h is man havde sådan et lige om hjørnet. Et sted hvor man ikke skal lede efter øko i de skjulte hjørner, men bare tage det som en selvfølge, at alt på alle hylder er øko. Her var det oven i købet til helt fair priser. Og stedet var rigtig godt besøgt. Det sted er jeg altså misundelig over. Hvorfor skal os som går efter øko og fairtrade i Danmark, løbe rundt og finde vores varer alle mulige steder spredt over hele byen. Lidt i Irma, lidt i Netto, noget i Helsekosten og en masse kun på nettet. I nogle butikker føler man sig som en ung pige i ulykke på jagt efter den billigste kvaksalver til en hurtig abort. En anelse lyssky og støvet affære mange steder. Øko og fairtrade er mange steder at betragte som lidt pjat, hippie eller støvet. Kom dog frem i lyset med godterne. Tag ansvar for miljøet, dyrene og vores medmennesker og priorter den ansvarlige og bæredygtige vare frem for den fyldt med Pinicillinrester, sprøjtemidler, unødvendige tilsætningsstoffer og varer produceret af dyr som har levet et unaturligt og sygeligt liv. 

Dem som ikke vægter det ansvar må være dem som skal ud at lede. Og jo, alle har efterhånden råd, hvis man omlægger prioriteterne lidt. Jeg skal ikke blande mig i andres middags gryder, men jeg skal blande mig i hvad jeg mener vinkan være bekendt over for dyr, børn, naturen og vores alles fremtid. 

Tyskland er syvmile skridt foran os med både hollistisk tænkning generelt, men især omkring økologi, fairtrade og alternativ behandling ser jeg en kæmpe forskel på dem og os. Hvad er det som bliver ved med at holde os tilbage fra at tage det fulde skridt? Fra at springe ud med hele pakken? Vi har røster og pip både her og der, men det store spring lader vente på sig. Dansk er stadig lig med det jævne. Lad os dog komme videre. Lad øko være for alle. 

Ikke at alle skal eller vil, men så alle har lige og fair valg. 

Vaffelspam.

Ja jeg er begejstret for de lækre glutenfri madvafler på det nye vaffeljern. 

I dag brugte jeg samme dej som sidst. Stadig med både gulerod og revet ost, men i dag også en god håndfuld persille og purløg.

Toppings var en masse hakkede tomater, persille og min elskede gedefeta. Husk det skal være den overlækre på dåse. Den med geden på. Den du køber hos din lille grøthandel for eksempel. 

Og fordi det var en sen frokost som også skulle holde til sene dansetimer og faktisk også være min aftensmad, så toppede jeg lige dobbelt op med et spejlæg.  Og nej, jeg blev ikke sulten senere. Der er virkelig gods i de vafler. 

Når kvinder er kvinder bedst.

Wauuuu for en super sej dag i Verdens Kultur Centret i går. Lutter lækre kvinder fra hele verden dansede og sang sig gennem dagen. Publikum fik virkelig smæk for skillingen, som slet ikke var til stede, da arrangementet var totalt gratis. Der var fuldt hus. Et engageret, støttende og heppende publikum. Kærligheden bragede mod én når man stod på scenen. Og jeg stod der hele tre gange. Trods lampefeber før min solo debut for et stort publikum, med min nye fine dans, formåede jeg faktisk også at nyde at danse.

Fotograf: Emil Jensen

Koreografi: Suzzane Potempa

Musik: Mario Kirlis

Kostume: Maria Sander

Senere optrådte jeg sammen med Jennie Cuevas, hvor vi dansede "vores" dans, som kun bliver bedre og bedre for hver gang.

Fotograf:Emil Jensen

Koreograf: Suzzane Potempa

Gruppe:Sadikat

Og sluttede af med lørdagsholdet sammen med vores lærer Suzzane Potempa. Endnu en debut og igen en stor succes. 

Fotograf: Emil Jensen

Koreografi: Suzzane Potempa

Gruppe: Lørdagsholdet 

På,trappen ses Olga på fem år. Mit gudbarn som elsker mavedans og er et af vores meget trofaste publikummer. Hun lader sig forføre, fortryllen og forsvinde ind i dansen. Kostumerne, dansene og kostumerne. Hun sluger det hele. 

I går var der ekstra meget at beundre, da der var kostumer fra store dele af verden og dagen sluttede af med et modeshow med smukke kjoler fra mange steder af verden. 

Energisamlende dag.

Indtag har jeg holdt fri fra klinikken. Jeg har samlet energi. Energi som skal bruges til min dans i morgen. I morgen skal jeg give og sprede energi. I dag skulle jeg selv lade op og fokusere. 

I skøn sol har jeg nusset i min have, pakket kostumer, øvet danse, og rundet dagen på indisk restaurant med manden. Gåturen hjem lagde vi gennem skoven. Køge Ås. Plukkede mig et duftende buket raps. Ikke en buket som holder længe, men duften er værd at gå efter. En masse natur. Græs under bare fødder. Store groundende træer. Bare arme og ben i solen. Hænderne om ukrudt og duftende krydderurter. 

Ting som giver god nærende og gratis jordforbindelse. Tankerne flyver. Man bliver selv lille mod det stor åbne. Mine problemer, min angst fylder så lidt i en stor skov. 

Dagens sidste kop the kl enogtyve, stadig med bare ben og arme i haven. 

Tidligt i seng er planen. En opslugende bog og rent duftende sengetøj. 

I morgen skal min nye dans ud i verden. Ud og sprede glæde med sin smukke koreografi og fortryllende musik. Jeg håber jeg kan nyde mere end at bæve. 

Opskrift: Glutenfri madvafler.

2 æg

2spsk soyamel

1 stor fintrevet gulerod

1 håndfuld groftrevet ost

Gurkemeje, salt, peber

Rismælk så dejen bliver tyk tynd havregrød. 

Lad dejen hvile en halv til en hel time i køleskab. 

Omrør og fordel dej i vaffeljernet. Glat det ud med en ske, så der er dej over det hele. 

På mit jern passer det med en bagetid på ti minutter, men kig ind og vurder undervejs. 

Vaflerne bliver sprøde og lækre når de kommer ud af jernet. Ikke sprøde så de knaser, men hårde med bid i. 

TOPPINGS.

Disse har jeg smurt med moset avokado. Pres lidt citron i hvis det ikke spises med det samme, så du undgår den brune farve. 

Toppet med smuldret gedefeta. 

Absolut mættende portion. 

Af dennne portion dej bliver der to store vafler. 

VELBEKOMME! 

Post med ren lækkerhed.

Onsdag var der pakker fra morgenstunden. Spændende homøopati fra England. En verden af spændende produkter som jeg begynder at få en vis erfaring med. Virksomme sager når man rammer plet. Homøopati gives nemlig ikke ud fra sygdomme, men efter symptomer og når man får pejlet sig ind på det helt rigtige symptom så virker de små piller fantastisk. Små bitte piller med kæmpe stor effekt. Jeg begejstres til stadighed.

Næste pakke indeholdt et vaffeljern. Ikke et lille spinkelt et som det jeg har prøvet at blive ven med i mange år. Næ nej, et stort robust et som kan lave fede, tunge, glutenfri madvafler. 

Jeg havde regnet med en lang indkøring og en masse mislykkedes forsøg. Men hold nu fast, det gik flot i første skud.

En tyk dej, lidt inspireret af noget jeg havde læst og et skud fra egen fantasi. Efter ti minutter i jernet var de første to mega lækre vafler klar.

Sprøde sager fyldt med gulerod, gurkemeje og revet ost. Opskrift følger. 

Toppet med avokadomos og gedefeta, er sådan en fætter helt nok til en aftensmad. 

Lover at eksperimenter vildt og voldsomt både med dej og toppings. Og i skal få det hele at høre og se. 

Weekend med fokus på fejring og forårssol.

 Som udgangspunkt lidt mærkeligt at skulle til konfirmation hos en fyr som vi aldrig før havde mødt. Forældrene kender vi fra mange tidligere fester hos fælles venner og gennem mange år. 

Men ok, sjældent har jeg mødt en så karismatisk konfirmand. En charmetrold ud over det sædvanlige. En showmaster som var helt i sit es. Et sødt og naturligt menneske. En virkelig sød og glad fyr. Han tog hurtigt kegler hos mig. Festens afslappede stemning brød også hurtigt det ellers måske akavede i situationen og jeg var godt underholdt og i fint selskab. At solen også bragede frem gør jo altid en konfirmation ekstra dejlig og festlig. 

Det gode ved konfirmationer som holdes som frokost er, at man både får fuld skrue på fest, kommer hjem i god tid og kan virke næste dag. 

Og søndagen skød jeg igang med en hel særlig bøsse. 

Nemlig indsamlingsbøssen fra SOS Børnebyerne. Et par timer gik jeg rundt i skøn sol og fik god motion på de mange trapper, samtidig med at jeg fik hilst på en masse nye mennesker, fik spredt budskabet om at hjælp nytter og så fik jeg alle de penge i bøssen som jeg overhovedet kunne smile mig til. At "Den lille Amarkaner og hendes far lige kom forbi og gik lidt af turen med mig, gjorde ikke folk mindre venlige. Især dem som fik uddelt mælkebøtter af pigen fra Amager. Hvem kan stå for det? 

Jeg brænder for det gode formål, at forældre/moderløse børn rundt i verden, kan bo i trygge rammer i SOS Børnebyerne og hvor grupper på omkring ti børn bor sammen med en uddannet MOR. En tryg fast voksen i deres liv til de er minimum atten år. 

Børn som ellers lever på gaden. Små børn som tager ansvaret for mindre søskende. Børn som sulter. Udsættes for vold og seksuelle overgreb og udnyttelse. Børn som lever meget langt fra det vi andre betegner som et bare tåleligt og værdigt børneliv. Her gør SOS Børnebyerne en mærkbar forskel. Den sag vil jeg gå langt for at støtte. Mors dag var da en oplagt dag at samle ind på. De fleste mennesker jeg opsøgte var smilende og venlige. De fleste gav et bidrag, mange var desværre ikke hjemme på sådan en konfirmations festdag og mors dag. Meget meget få var negative, det tager jeg som et godt tegn. Vi vil gerne hjælpe og støtte når vi bliver spurgt. Måske glemmer vi det lige lidt i hverdagen, men når vi bliver mindet om det af et smilende menneske ved vores dør, ja så gider vi godt. 

Eftermiddagen skulle der igen fejres. Denne gang gudpigrnes dejlige mor. Mors dag var helt hendes dag. Vi fejrede hende i zoo. Mig, manden og "Den lille". Igen med masser af sol. Igen med glæde over at have årskort, så man ikke SKAL rundt og se det hele, men bare kan gå hvor pigerne går og efter de dyr som falder i størst smag. Ikke mindst børnezoo. 

Sol giver energi, sol gør os glade, sol sætter skub i tempoet. Med masser af sol kan man sagtens få en masse ud af en enkelt søndag. 

En fridag i fri og smuk natur.

Min Bededag blev brugt udendørs det meste af tiden. Først en tur på Dyndet med den ældste, hvor vi drak kaffe og spiste pandekager ved Bedstemors pandekagehus hos den gamle købmandshandel Mosehuset. Solen skinnede i pytter så vi kunne sidde ude og spise. 

Eftermiddagen og aftenen blev tilbragt i Roskilde med en god lang gåtur med "De Små" og aftensmad på den Indiske restaurant. 

Roskilde byder på alt hvad man kan ønske af lækker natur, spændende projekter, gammel historie og boligdrømme hvis man en dag skulle få masser af penge. Hos os gættes der huspriser og til nogens glæde var smukke perler faktisk billigere end vinkunne gætte. Selv dem med havudsigt. Drømme er gratis og altid gode at have. Og drømmer man intenst nok kan man sagtens nå de fleste af sine ønsker. 

Et nyt julemærkehjem med fed legeplads og masser af gode udendørs aktiviteter er under opførsel i Roskilde. 

Update på muskel kampen.

Fjorten dag er gået siden jeg bedyrede, at jeg ville lave flere muskler. Jeg er godt igang. Jeg kan nu holde mig oppe i ribben. Ikke hive mig op, men blive hængende oppe og sænke mig langsomt ned. 

Jeg har lagt to kilo på vægten i de fleste øvelser og øget armbøjningerne fra tyve til tres stykker. 

Det tager tid at træne hver eneste dag. Den ene dag med vægte for armene og den anden dag mave, røg og baller. Når jeg samtidig øver tre til fire danse hver dag går der en del tid med det. 

For mig er det vigtigt at prioritere. Noget må ud hvis andet skal ind. Eller også må man lidt tidligere igang om morgenen. Ind til videre klarer jeg det uden besvær og pludselig er det vel bare en god vane som så meget andet af det som vi bare gør hver dag. 

Jeg ville hurtigt gå død på projektet hvis jeg hver dag skulle møde op i et træningscenter, som med transport, bad og omklædning hurtigt tager virkelig meget tid. 

Nu har jeg min søn som coatch, træner hjemme og kan tilpasse træningen til mit liv og ikke omvendt. Andre trives bedst med at komme afsted og bliver motiveret når de er i et træningsmiljø med andre som knokler for samme sag. Heldigt at livet er fyldt med gode muligheder. 

Mere om Sostrup slot og nonnekloster.

Blev du, lige som jeg, også sulten efter at høre mere om hvad der skete på klosteret? 

Så kan du få en flig af historien her. https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/sostrup

Virkelig barske løjer og som sagt er denne artikel kun en flig af alle de grusomheder som skete på Sostrup under den karismatiske priorinde. Og bemærk lige, at det foregik helt frem til 2013, så det er slet ikke gammel historie. 

Den nuværende eje Kirsten har sin ehistorier fra nulevende mennesker som arbejde og boede på slottet, bla pedellen/gartneren og nogle af de tidligere nonner og en masse naboer og andre folk med gang på klostret og slottet. 

På tur til både slot og nonnekloster med lutter lækre ladies.

Fredag, lørdag søndag var jeg på tur med energiuddannelses gruppen. Gruppen var skrumpet ind af mange gode grunde, så vi nu kun var seks labre damer og en babyboy afsted. 

Sostrup slot og nonnekloster var målet. En lang rejse på alle planer. Fysisk helt til Grenå, mentalt langt tilbage i tiden. En historisk rejse og en oplevelsesrejse i de oplevelser vi hver især havde planlagt for gruppen. 

Slottet ligger i den smukkeste natur. Tæt på Grenå. Blev bygget i 1700 tallet. Voldgraven huserer vildt mange snoge som kan opleves solbadende i voldgravens siv. Om vinteren putter de sig i slottets sokkel. Nogle har endda sneget sig ind hos ejeren Kirsten Bundgaard Swift.

Slottet er nænsomt restaureret af Kirsten og stueetagen har nu en fin lille restaurant som fredag da vi ankom lagde lokaler til en lækker koncert med gruppen Ellie. Upcommings som jeg varmt kan anbefale at gå efter. Så har du et spillested på Sjælland skulle du tage og indvitere dem til at optræde. De vil mega gerne ud i landet med deres musik. 

Slottet som startede som slot for familien Bille, endte med at blive nonnekloster. Priorinden som var en noget speciel kvinde, havde en ret gavmild far, som efter ønske fra sin datter opførte et nyt kloster på grunden. Nyt og lækkert. Fire længer med en gård i midten. Denne gård har Kirsten nu ladet overdække, så rummet er lyst og fint med flisegulv, borde til spisning eller kaffe til husets gæster. Taget er en glaskuppel hvor fra lyset vælter ind og om natten kan stjernehimlen beundres. Et meget stemningsfuldt rum. 

Det nye kloster har egen kirke med klokke. Den nu afsatte priorinde var besat af klokker og ure og havde adskillige af begge slags. 

Vores gruppe består af vidt forskellige kvinder som alle udøver et eller andet specielt. Alle skulle vi optræde/undervise med et eller andet. Smukke Maria Moon fra Holbæk underviste i yoga. Ekstra stemningsfuldt i det smukke lokale med mandshjerte dekorerede vinduer. Er du i omegnen af Holbæk bør du unde dig selv en gang yoga hos Maria. 

Kira Steensgaard som forener sin uddannelse som psykolog med spiritualitet og energiterapi underviste os i Soul and Body fusion. Totalt virkningsfuldt hvis du har "mistet dig selv" på en eller anden måde. Feks stress, ulykke eller alvorlig sygdom. Kira er et blidt, blødt og meget rummeligt menneske som jeg på det varmeste kan anbefale. Dog bor hun højt oppe i Jylland, men hvad så? 

Hele weekenden bød på mere end tyve grader i lejlighedernes små lukkede haver. Der var tid til pauser og jeg endte i undertøj på græsset. Årets første solbad. 

Lørdag aften bød jeg på Cava mens jeg fortalte de andre historien om min nyeste dans og om hvordan mit nye kostume er blevet til. Bagefter dansede jeg for aller første gang for et publikum min smukke nye dans for dem. Rummet med kuppeltaget var det helt rigtige rum til min dans. 

Hvis jeg også lige skal give mig selv et ord med på vejen, så kan jeg anbefale alle at komme ind til Verdens Kultur Centret på Ørrebro lørdag d 20.5 kl 12-15. En dag med dans af kvinder fra hele verden. Jeg optræder med den nye dans, i en duo og en større gruppedans. 

Lørdag aften, efter mørkets frembrud, fik vi rundvisning på det gamle slot, hvor den øverste etage stadig står uberørt. Første sal er smukt restaureret, med ombetrukne gamle møbler og fine nye tapeter hvor gamle måtte erstattes. Men anden sal var alt ved det gamle. Også energierne fra mange hårde liv. Fra den gamle pukkelryggede klokker som boede på et lille værelse blandt nonnerne. På sit lille værelse levede han et ensomt og fattigt liv. Ham mærkede vi tydeligt. Nogle af de små værelser var fyldt med gråd og ulykkelige stadig væk. Andre rum var lyse og venlige og til at trække vejret i. 

Her har jeg taget et billede af maleriet af den specielle priorinde. En ganske voldelig, grum og særegen kvinde hvis baggrund jeg ikke kender. Hun var den yngst indsatte abbedisse nogensinde i Danmark. Kun ca tredive år da hun fik embedet som hun forvaltede med hård hånd til skræk og advarsel for mange. Adskillige mennesker har hun gennemtævet og andre skrækkeligt mishandlet på andre måder. Nu huserer hun på tre forskellige klostret i verden. Sidst i tresserne er hun kun nu. For alt det her er slet ikke så længe siden. Den sidste nonne har boet her til for nylig. 

Søndagens smukke solskin med dug i græsset bød på intuitiv dans med Kathrine Porskær. En gudsbenådet danser som vist sjældent ses i helt ro. Hende burde nogen ansætte tilmdans på plejehjem, børnehaver, bosteder og alle mulige andre steder hvor mennesker ville have SÅ godt af hendes kærlige skub i ryggen. Vi dansede en time som nærmest forsvandt sporløst. 

Og så var det tid for den sidste fælles morgenmad. Hellena stod for en stor del af vores forplejning da hun er holistisk kostvejleder. Den slags gør hun virkelig godt. Hun er til at nå lige ude på Amager hvis du skulle fejle noget hvor du kunne bruge hjælp til kost, vitaminer, mineraler og andet tilskud. 

Gode øvelser for krop og sind havde hun undervist os i lørdag eftermiddag nede på stranden. 

Lørdag aften trak og læste hun Englekort for slottet. Beskeden fra englekortene blev overbragt Kirsten ved morgenkaffen søndag. Hun blev meget glad for englenes beskeder som gav god mening for hende. 

Rejsen til Sostrup er ikke kort,m en til gengæld meget smuk og klart værd at tage. 

Og der kan hviles på halvvejen ombord på færgen.