Zirkus i byen.

I aften skal min hjerne blæses ud med grin og skøre indfald. Mandens fødselsdagsgave fra mig var billetter til Zirkus Nemo og i aften er det tid. Nede på gamle Carlsberg går det løs. Jeg ved jeg næsten vil dø af grin. Jeg nærmest elsker Søren Østergaard. Genial er han, det skal man være, når man imponerer med så få virkemidler. Først har jeg inviteret både manden og veninden på mad og et glas vin. Jeg glæder mig til det hele. Mmmmm det skal blive dejligt at slippe dansen, tøjlerne og fornuften på samme tid, for ingen af de tre ting får jeg brug for i Hr Østergaards selskab. Her slår man bare røven i sædet og lader andre om underholdningen og styret, for der er styr på det, trods alt.

Nu begynder det at snerpe til.

Sådan rent tidsmæssigt befinder jeg mig lige nu i en tilstand af begyndende stress, fortvivlelse og præstationsangst. Efter mange måneders øve, øve og atter øve på de samme svære trin og drejninger, er tiden bare begyndt at nærme sig med katastrofal hastig fart. På lørdag er det, at jeg skal danse hele to danse på Bryggen. Jeg har annonceret og inviteret i stor stil for det er vigtigt at danseunionen får den omtale som den har fortjent og vi kan sagtens bruge både støtte og flere glade medlemmer. Jeg har øver rigtig flittigt, faktisk har jeg danset stort set hver eneste dag og lige pludselig sad begge danse lige der hvor de skulle. Under huden, inde i kroppen, inde i mit system. De sad så godt, at jeg havde overskud til at rette ind efter små skønhedsfejl, improvissere når noget utilsigtet skete. Jeg fik overblik og overskud og kunne finde/vise min egen personlighed og danseglæde i dansen. Jeg var nået rigtig langt. Men så gik kroppen i baglås. Såvel hjerne som krop frøs fast. Fire forsøg og alle kiksede. Senere prøvede jeg igen, med større held, men usikkerheden havde fået tag i mig. Nu ved underbevidstheden og kroppen, at muligheden for at det går galt reelt er til stede og den følelse sidder nu i kroppen. Jeg ved jeg kommer tilbage i formen, at dette også er en proces, men jeg lover jer, den er led at være med i den film her. Nu skal der øves teknikker igen igen. I morgen og torsdag får vi gruppetræning og derefter er vi klar. Selvfølgelig er det sådan det er, jeg ved det jo godt, men ovre i det lille hjørne af hjernen, der hvor den lille djævel med treforken sidder og griner og spotter, der er der en minimal risiko for fiasko, risiko for at fejle, for at blive til grin, for at falde igennem. Det hjørne som ingen af os ønsker at blive malet op i, men det sker alligevel af og til. Den gamle trehovede slange hvisler med sin slimede tunge HA HA HA, hvordan fanden kan DU tillade dig at danse for andre og gå rundt og tro at du er god nok HA HA HA. Jeg kender spillet og mekanismerne, men det gør det altså ikke sjovere at være den som rammes. Lørdag er lige nu FRYGTELIG nær og det skal vendes til SPÆNDENDE nær. Jeg ved jeg når det. Jeg ved jeg kan og jeg ved at lørdag bliver en dejlig dag.......................men jeg skal lige arbejde mig tættere på tryghedszonen igen.

Grøn koncert.

Endnu en oplevelse med Izabel og en dag med hende er aldrig spildt. Musikken var nok mest henvendt til hende og ikke rigtig gør noget for mig, selv da Burhan G " For alle Nævers singel piger" smed blusen og flashede den veltrimmede bringe, syntes jeg at jeg havde set noget mere spændende før. Bevares, der er mange fine sange og jeg forstår til fulde både Burhans og Rasmus S berettigelse. Der synges om følelser, om kærlighed, om smerte, om fars død og kærlighed til mor og søskende, om tabt kærlighed og hvad ved jeg. Noget vi nok alle kender til. Sangene siger noget om hvor vi selv har været eller er og hvor er det bare fint. Det er bare ikke rigtig en stil jeg nogensinde har benyttet. Det er meget sjældent i mit liv, at andres tekster, ord og erfaringer har givet mig trøst. Ok, der er nogle salver som går dybt og et par enkelte andre gamle travere som går ind i mit system, men ellers må jeg melde pas. Jeg er ikke den som forløses af hverken film eller popmusik og var nok en af de eneste i går, som ikke sang ordret med på de kendeste Seebach numre. Jeg kender sangene og nogenlunde indhold og det er så nok for mig. Alfabeat synger jo muntert og trallende. Malk de koijn og LOC kender jeg og gider sagtens lytte til deres tekster med fint indhold, men til sådan en friluftskoncert hører de færeste vist et ord af hvad der synges i de to genrer med mindre man er godt inde i stoffet på forhånd. Vi sad på vores tæppe og hyggede med Izabel og det var jo en dejlig picnik, men der er bare noget utrolig opstablet og anstrengt over deltagerne. Lidt lige som nytårsaften2000, hvor vi fanden gale mig skulle hygge os og more os og festen skulle bare være så meget bedre end set før, men i virkeligheden er hverken nytårsaften eller præcis 2000 sjovere end en hver anden dag og vi får det bare ikke bedre end de følelser vi lige denne dag er fyldt op med. Sådan er det også med Grøn koncert. Klart at vi tager et par fadbamser og de fleste bliver lidt glade i låget og synger ekstra med og alt det der, men det er bare lidt som om, at når nu vi endelig er kommet ud og når nu vi har givet 230,- for en billet, så skal den her forpulede stubmark fanden rive mig bare være skide hamrende fuld af fede oplevelser...............................................tjaaaaaa og det er lige der jeg får det lidt anstrengt. En masse mennesker vælter bare rundt i en tåbelig brandert og udstiller deres egen stressede oppiskethed, ungerne basker ensomme rundt og musikken bliver et lille løjerligt apendix til dagen løjer. Fadbajere kan man få masser af og junk til maven er der alle vegne, men ikke et eneste sted så jeg bare et lille forsøg ud i noget bare lidt sundt, fedtfattigt, frugtog grøntlignende spise. Også jeg måtte ud i noget pizza som man dog havde forsøgt i noget vegetar look alike. Pøj for en omgang tør hvedebund med drivende fed poseost med en håndfuld rød peber og lidt spinatblade i kogt sjasket tilstand. I dag sidder jeg med hævede øjne, to kilo tungere og allergien rasende rundt i kroppen. Al snakken om de fedende spisevaner, den fede ungdom, allergi og farlig kollesterol glemmer vi bare sådan en dag. Tillad mig at sammenligne med Roskilde festival, hvor der er massevis af sund, lækker og spændende mad, gode kaffesteder, lækre drinks og ikke mindst både god og eksperimenterende musik som besøges for musikkens skyld. Stor forskel og selvfølgelig også to vidt forskellige ting og nej, jeg ved godt at man ikke kan sammenligne æbler og pærer, men tænk alligevel lige over det.
Når alt det er sagt og vurderet, vil jeg til enhver tid støtte det gode formål og håbe at alle andre også gider. Muskelsvindfonden fortjener støtten og den giver vi her i huset glad og gerne, måske bare somme tider i form af penge uden besøg i Næver eller andre pløjemarker. Næste år vælger jeg igen yndlingen inden for musik. Roskilde. Der vil jeg høre musik for musik for musikkens skyld og helt sikkert en af dagene få en mindre jernstang i øret, men det bliver for selskabets og hyggens skyld, ikke bare fordi, at nu skal vi fanden brække mig være fulde og sjove i en fart.
Go koncert til alle jer som besøger Valby i dag. Håber i får lige så godt vejr som vi. 3 min med dryp og ellers tørvejr og sådan skal det da helst være.

Sådan bliver man både in og yt på samme dag.

Hvad gik der lige galt for det lille fine nye kamera???? Pludselig kan det kun sig pliiingggg og kliiingggg og nix weider og det er jo ikke rigtig nok for et kamera anno 2012. Igen er jeg uden for mht fotoland. Telefonkameraer bliver bare aldrig det samme for mig. Håber jeg når et nyt i morgen inden Grøn Koncert. Tilgengæld er jeg mere end helt fremme i skoene når vi taler DVD verden. Jeg har fået kort til Blockbuster. En meget sød ung dame guidede mig rundt i den helt ukendte verden og må helt sikkert have funderet over, hvor jeg mon har været gravet ned i alle de år hvor alle andre mennesker fik medlemskort til bla Blockbuster. Det fik jeg bare ikke, eller det vil sige at det fik jeg engang til noget videoklub, men det løb også ud uden at være slidt op. Seriøst ser vi ca i snit en dvd om året. Nu har jeg kortet og blev virkelig forbavset over de lave priser, så måske, hvem ved, bliver jeg en mere flittig kunde denne gang.....................og dog........................lysten skal vel også være der og mig og tv/dvd er bare aldrig blevet et fast par.  Jeg er jo en af dem som ELSKER at gå i biffen når der skal ses film. Måske ændrer jeg fra nu vane. Gamle hunde kan jo også lære nye kunster. Måske kan jeg også??????????????????

Dagens høflige gæst.

Izabel og jeg har i dag været babysittere. Syv stive timer, som hver og en var en fornøjelse. Lille lækre Olga holder os igang men deltager nu selv kraftigt i løjerne og finder gerne selv på morsomheder.
 Jeg har studeret en sand mester i nonverbal kommunikation. olga mestrer at tale uden sprog via et meget veludbygget krops og tegnsprog. Det er meget tydeligt, at hendes mor har arbejdet (og var god til det) med børn uden det verbale sprog. Kan du ikke give andet, så giv for pokker et tydeligt sprog, for med sådan et kan dit barn komme rigtig langt i samspillet med andre mennesker. Stor ros til Olgas mor. Olgas mor stiller heller ikke krav eller forventninger til "andet" end at hendes barn har det trygt og rart hvor hun er. Lyder simpelt, men svært hvis man også skal ordne andre uvæsentlige detaljer end at være til rådighed og tilgængelig. Olga må gerne været fuldt kropsmalet med både jord, A38, vand og kattehår, hvis bare Olga har det dejligt og det har Olga når hun får lov at være som hun er og gøre som hun kan og mestre det hun mestrer.
Foruden det nonverbale system, har Olga kastet sig over at sige "Nej Tak" og det er jo endnu mere tydeligt og noget vi alle kan forstå.
Olga syntes det var toppen at jeg pludselig havde den sødeste store pige på besøg som gad det hele og mere til. Izabel elsker de små og omvendt.

Hvor var hun bare ventet.

Endelig er Izabel i huset igen. Til glæde for alle. Ikke mindst Rosa som nyder når Izabel gider børste løse hår væk i meget store mængder. Rosa holder sig klar og Izabel gider næsten hele tiden. Hun gad dog også cykle på lystbådehavnen og spise is, dem hvor man får dobbelt så mange kugler som man beder om, sådan er det bare. Hun gad også hoppe på hoppepude med sin farbror lige midt i middagsheden. Hun gad også meget gerne lege med sin lille kusine, som dog bare kvitterede med dirrende underlæbe. Sådan er livet når man er fem måneder og går alene i byen med far, så må andre altså lige ses an en ekstra gang. Verden er stor og der kan være farer hvor end man går. Nu er den ene hjemme i mors trygge favn igen, mens den anden boltrer sig i et slaw femhundrede med ham som altid gider den slags.

I morgen satser vi på mere sol og sjov med en anden ung dame som forhåbentlig gider lege og grine. Vi har planer om både park og legeplads og tøsede aftenplaner for en alenehjemmeaften. Jeg gætter på noget film og noget pizza. Ikke noget vi plejer, men nok noget vi kan finde ud af.

Brugt og slidt.

Og her tales ikke om sidste nye indretningsmode. Her er bare tale om et menneske som er træt helt ind til benet. MIG tales her om. To dage har jeg været på farten. Jeg har været på laaaang travetur i den skønne skov Sibirien ved Faxe Ladeplads, jeg har hentet en gammel divan til sommerhuset ude hos Niecen i ved, hende med de smukke tasker, lækre smykker og ikke mindst små nuttede killinger. Ni er der lige nu. de er så bedårende dejlige, l og legesyge og bedst af alt, renlige. Jeg er sikker på, at du gerne må købe en hvis du vil og spørger du mig, så tag to når du nu er igang, så får du to små glade legekammerater, både til dig og til hinanden og du undgår ulykker i hjemmet (tror jeg nok). Sidst har jeg været en hel lang dag i København med manden. Vi har været lige midt i solen hele dagen. Vi har cyklet rundt og været både på Amager, Nokken og Hellerup og alle steder har vi set og ikke mindst hørt en masse spøjse typer og udtalelser, så vi har stof til en hel bog og jeg kan afsløre, at det ikke var på Amager de var værst, bare at i ved det. Hellerup har også sine typer. Vi er ikke dem som søger hverken ro eller skygge hvilket nok ikke altid er det klogeste på en meget varm dag i et land hvor vi ikke just er vandt til de høje grader. Vi nød det, især solen og nu betaler jeg prisen. Træthed som en toårig som har leget alt for godt og lidt for længe.
I morgen ser jeg frem til nye løjer og gode besøg. De to dejligste piger i mit liv vil se til deres farmor på samme tid. Den ene kun for en kort visit, sikkert med klukkende latter og kuglerunde øjne, hvis jeg kender hende ret, den anden for en længere periode. Vi har planer for hver eneste dag frem til feriens slutning på tirsdag.Der bliver nok at se til og helt sikkert en træt farmor.

Gørmavengladgrød.

og på sigt måske også en  flad  mave, man har da lov at håbe. Abemad i går og i dag grød med multi mega mange frugter.

Til sidste dråbe.

Hvis man klemmer og presser hårdt nok, kan man liiige nå at få det sidste ud af dagen. Trods træthed fik jeg lige manden med på aftentur til Dyndet. En gåtur om "vores" lille sø i solnedgangens skær og en fælles indsats med en ventende opvask og sidst men ikke mindst, det glemte strikketøj kom hjem igen.
Der blev også lige taget et par vigtige mål. Noget med en divan jeg må få, et skab som kan klemmes ind på en anden plads og et overdækket terrasse med sprossede vinduer som jeg har planer om og nu lovning på. Måske ikke nogen af de vigtigste mål i/for/med mit liv, men vigtige nok.

Frugt & Grønt ved stalddøren.

Efter en dag med dejlige damer var det let at finde aftensmaden lige ved stalddøren. Sådan nogen steder har vi en del af på egnen. Man ved aldrigb hvad der er i butikken, i dag var der så rigeligt med lækkerier. Foruden nyopgravede kartofler, kom der både rabarber, en pose æbler, jordbær, hindbær, brombær og stikkelsbær med hjem. Det hele af Engvangs egen lækre avl. Den sidste sjat langtids hævet dej er lige om lidt omdannet til grove boller som skal toppes med noget lækker ost og efterfølges med en portion abemad frisk fra naturen. Andet gemmes til i morgen hvor der er andre idéer klar.

Når en kagebager bager..............................

Rugbrød, boller og muffins. I dag får den gode Kitchenaid kamp til stregen. Ren nydelse. Der er stadig roser i haven. Nyt strik på pindene begynder at tage en gennemskuelig form. Vejrudsigten varsler sol og høje temperaturer. Dansen begynder at blive min, at sætte sig fast ikke kun i hovedet, men også i kroppen. Noget lykkes. Fedt.

Egntur med kaffe og kage.

Sådan stod der jo på en af de fine små breve jeg fik i sidste års pakkekalender. Den som min mand så opfindsomt forkæler mig med. Egnturen måtte være til en egn efter eget ønske. I går havde jeg så ønsket at besøge Tisvildeleje. Tak min gode Gud for det. FED by, som jeg mere end varmt vil anbefale. jeg havde læst lidt om Rastablanche og dens ejer og ville jo også gerne nærstudere den lille butik og dens tilhørende café.Christina som indehaveren hedder er en meget karismatisk dame, lækker på kombinerede søde og energibombede måde. En kvinde som brænder for sin by. En ildsjæld. En igangsætter. En kreativ og fantasifuld person som bobler som en kande varmekaffe i fuld kog. En skam at jeg glemte at spørge til hendes stjernetegn. Jeg har dog en idé.Vi købte de dejligste farveeksplosioner af nogle plastiktæpper som jeg ser for mig i sommerhuset, ikke mindst når engang jeg får malet alle vægge og gulvet hvidt. Til den tid skal al farve findes i nips, husgeråd, enkelte møbler og nu også nogle lækre tæpper på gulvet. Det bliver både hipt og hot.
Nå men hende Christina der, ildsjælen, fik jo hurtigt ført os up to date med alt hvad der foregik både her og der, efter hun pludselig ud af det blå var dukket op med GRATIS is til alle som gad. Noget hammer lækker is som slet ikke er i handelen endnu. Vi gad og nød og spurtede videre ud i sommerbyen som strålede mod os med høj sol og mennesker i godt humør. Vi besøgte bla stranden med store bølger og SOMMER I LEJET, som er GRATIS musik lige midt i den smukkeste natur.
Vi slentrede rundt i byen og pludselig var der jo noget som kimede i mit baghoved. Helenekilde badehotel som jo bestyres/ejes?????af den smækre balletfyr. Vi kredsede om stedet og jeg gjorde nogle usynlige notater til julegaveidélisten.
Aftensmaden indtog vi hos de sødeste unge damer, som også til overflod mestrede den ofte sjældne kundepleje, naturlig venlighed, imødekommenhed og ægte smil og tilmed latter. Dejlige unge damer og fantastisk lækker mad er lige en kombi vi holder af. Desværre glemte jeg at notere mig stedets navn FY og en stor skam.
Vi var blevet anbefalet musik i pakhuset fra kl 20, men den oplevelse lader vi vente.Det var ikke vores sidste besøg i den smukke by ved vandet.

Hvordan kunne jeg dog gøre det?????

Jeg fatter det ikke. jeg har glemt mit strikketøj i sommerhuset. Ikke bare strikketøj, men strikketøjer. Nu har jeg da heldigvis også garn her hjemme og idéer er der nok af. Jeg må jo bare kaste mig over noget andet end dete troede jeg skulle gro videre på lige nu.
I øvrigt har jeg dårligt tid, for jeg er faldet ind i denne her

                                                                                

og det skal man altså passe på med hvis man ikke har rigtig god tid. Bogen er nærmest trykt på fluepapir, den slipper ikke let igen. Hanne Vibeke Holst bliver ligesom bare bedre og bedre for hver gang jeg pakker hende op. Respekt. Den bog hører i mere om om nogle hundrede sider.

Sikke da et cirkus.

Farve i krøllerne og ud i verden og gå med min danselæreinde. Pludselig lige foran os var der løstgående elefanter, små bitte heste og faktisk et helt cirkus som summede af aktivitet før aftenens forestilling. ARENA er i byen.

Personligt tror jeg nu jeg vil prøve at lokke manden med til noget fredags rock i Tivoli i aften.

Mine bedste råd.

Hvis du ser en krokodille i dit badekar,

skal du ikke blive bange, for den er så rar,

hvis du gi'r den en kop kaffe og en go' cigar.



Hvis der sidder en gorilla i dit cykelskur,

skal du bare ta' det roligt, den bli'r ikke sur,

hvis den får et par bananer og en cykeltur.



Hvis der ligger en løve på dit skrivebord,

skal du ikke løbe ud og si' det til din mor,
hvis du klapper den på ryggen, gør den ikke spor.

Ok, måske var det ikke helt en krokodille som havde sneget sig med mig hjem meeeeeen det var da lidt der hen af. Den lå på gulvet og spillede sten død. Sådan seriøst død og stiv og tør. En tur i et lille regnvandsbassin kvikkede op på Kalorius. Nu er den forsvundet ud på eventyr.

Højt oppe og dybt at falde.

I går skulle jeg møde en af de dejlige og gåglade veninder i Roskilde. Jeg drog tidligt hjemmefra. Ville nyde torvedag og ose noget udsalg i den gamle by. Parkering, en latte og BUM havde jeg feberbihulerne og halsen. Energien sivede langsomt ud af kroppen. Der var ikke overskud til andet end tavs og inaktiv osen. Ingen gode køb til mig på nær en pakke Panodil som alligevel ikke kunne stille noget op.

Vi fik da gået en tur gennem nogle af Roskildes smukke stier, lidt rundt på havnen og aftensmad blev det da også til. En ganske lækker tapas menu i øvrigt.Derefter fandt jeg tidligt min seng og der har jeg så ligget til kl 16.30 i dag. Nu vil jeg hjem under min egen dyne og forhåbentlig blive frisk og frisørklar til i morgen. Det er vist lige alt hvad jeg orker. ØV.

Quorn.

Mmmmmmmums. lækre burgere med Quorn fileter. Til dem som ikke ved det, er Quorn et svampeprodukt som er meget proteinrigt. Det fremstillet i flere forskellige variationer. I går valgte jeg filetterne. de ligner kyllingebryst og spises med vellyst af de fleste ikkevegetarer også.  I dagens burger var der tomatpesto, stegte løg, soltørrede tomater i lage, spejlæg og agurker. Det hele var pakket ind i grove rugboller.

Dagens glade gæst.........nu med plaster.

Den helt glade gæst lagde også omkring sommerhuset. Helt nyt land for hende og derfor nok at rode med og undersøge. Desværre var det dagen, hvor opdagelsen omkring materialet glas´s skrøbelighed blev udvidet. Man tager en udendørs lygte og banker den lidt hårdt ned i en flise og pludselig bløder ens finger. Skræmmende og mystisk. Begrebet plaster er nu også en del af Olgas verden.

Dagens kreative gæst.

I dag har jeg været beæret med besøg af den kreative niece. Spiselig værtindegave havde hun med, agurk af egen avl. Passer fortræffeligt til aftenens menuplaner. Vi lagde ud med en god travetur gennem Humleoreskoven. En frisk tur i det danske sommervejr. Vi faldt også lige ind i Mosehuset, det altid fristende Slaraffenland, ikke mindst for et par glade kagebagekoner. Bedstes pendekagehus stod for vores frokost. Pandekager med fyld i smukke omgivelser.

Men jo vi var skam også produktive. Niecen syede på en af sine bestillingstasker

                 og jeg kom lidt videre med et nyt projekt med små fine huller, mere om det senere.

 
              En ægte hjemme dyrket agurk som jeg vil slagte til aftenens menu.

Lille Livstykke.

Så er den klar og kan gengives i rette farve. Nemt lille håndarbejde. Sød som vest over en body/tshirts. Nu ligger også den og venter på lille norske Lui. Stakken vokser stadig. Lui kommer først til september.

En dag med det hele.

Børnefødselsdag af de store har jeg været til i dag. En af de utallige niecer, holder hver sommer fælles familie fødselsdag for sine to børn. Det helt store udtræk hives frem i form af kager og boller og lækkerier og før det er bare kvart fordøjet, starter vi på ny, med grillmad og nye tryllerier. Mange af hendes gæster møder jeg stort set kun den ene gang om året, men det gør på ingen måde snakkelysten mindre. Der er gæster i alle aldrer og alle føler sig vist underholdt. I år var der sørget for hoppepude til børn og hoppeglade voksne. Jeg vil gætte på, at nogen sover rigtig godt i nat. Selv var jeg omkring udveksling af bogemner. Altid dejligt at møde andre som er lige så begejstrede for de linier af ord som man selv slugte råt og lagrede som gode indtryk.

 Trods massiv spisning og snak, formåede jeg dog at komme gennem de sidste pinde af Lille Livstykke, som jeg desværre ikke mere husker hvor og hvem jeg har fået opskriften af, eller har jeg selv købt den på et tidspunkt? Den slags har det desværre med at forputte sig i hjernens kringelkroge, når ophavsmanden/kvinden ikke er noteret på opskriften. Jeg har lagt opskriften ind under Kreativitet her på bloggen, hvis du ønsker at gøre mig kunsten efter. Et fint billede vil komme på, når jeg har fået syet en knap i, hæklet en kant, vasket og presset og fotograferet. Livstykket er et super let og meget hurtigt stykke strik, som de fleste som mestrer ret og vrang kan gå til uden de store problemer, ellers spørg, jeg hjælper glad og gerne i gang hvis du er begynder.

I øvrigt er den slet ikke lyseblå, men lavendel. Det magtede lysforholdene her til aften bare ikke lige at gengive.

Når katten er ude.........

Manden er draget til Sverige. Ham og en kammerat i vores autocamper. Tenniskampe skal de både se og om alt går vel, også spille. De har både cykler, sprut, slik og spillekort med og ikke mindst godt humør. Jeg kan sagtens hygge mig alene hjemme, men nyder for en gang skyld, at have et af mine børn helt for mig selv. "Den mellemste" og mor ligger ikke på den lade side når smagsløgene skal forkæles. Vi har været på en af Køges hyggelige Italienske restauranter. En af dem, som tager sit hjemland alvorligt. Her spiser man virkelig Italiensk og det smager vidunderligt. Mange ting blev vendt og drejet. Der var kun os to og vi tog os god tid. lige om lidt kommer hans kone og barn hjem igen og min mand og så er vi mange flere om at have meninger og sådan skal det jo helt optimalt også være. Men jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde, at jeg nyder når jeg har en dreng helt for mig selv, uanset hvem af dem det end er.

Undersåtternes nye liv.

Efter en tur i "Kirsten Fodnussers" stol, bevæger man sig meget blød rundt. Man går fra hendes klinik smurt ind i den lækreste skum og svæver resten af dagen. Min behandling er dog ikke ved enden før jeg igen sidder med farve på neglene. Igen, igen, igen Chanels Muldvarp. En dag bliver det vel igen muligt at være et helt menneske uden muldvarpen, men der er jeg langt fra endnu. Et par sandaler fra gemmerne er fundet frem og gør mere påklædt end de evendelige klipklappere. Håret er sat op for første gang i lange tider og shortsene er udskiftet med nederdel. Jeg er klar til komsammen med både restaurantbesøg og snak.

Aftenen i aften ser en lille smule mere munter ud, end de evendelige mudderhuller jeg nu har set på lidt for længe.  Jeg trænger til, at komme ud og lufte de velplejede fusser i nye tørre omgivelser.

Pakke, pakke om igen.

I dag har jeg aftaler i Køge og tager en del af mine pakkenelliker med mig. Manden skal på tur i weekenden, så jeg vil passe hjemmet og katten og først vende tilbage til sommerhus livet igen søndag. I aften skal jeg ud at spise og udveksle nyt og status efter lang tids stilhed.
Mellem bygerne i går nåede jeg at gøre kål på det løbske ukrudt og sætte skik på udendørs arealerne her i mit sommerland. Et par poser med sommerblomsterfrø blev blandet til en "sommereng" og puttet i mine små bitte bede. Det er nok for sent på året til den slags, men måske kommer der bare et par glade farvestrålende pletter frem på et tidspunkt. Weekenden byder på forskellige gode indslag med forskellige mennesker. Jeg glæder mig til det hele og i hullerne imellem venter jeg og ser hvad der falder forbi. Om ikke andet, venter en kæmpe stak tøj på et strygejern.

Hyggebo.

Velkommen i det grønne, til dem som måtte få lyst til at bo i denne lille etageejendom. Tre etager med hver sin egen indgang og repos.

Hvad er det der brænder????

Sådan lige midt i min lille stue er der nu lavet ild. Det havde jeg ikke lige regnet med 11 juli. Lige midt i sommerferien. Lige midt i den danske højsommer. Nu brænder jeg træ af i den lille brændeovn. Selvfølgelig for at få lidt varme, men ikke mindst for, at få lidt varme ind i krogene. Her er koldt som i iskoldt. Her er koldt og fugtigt. der er uden tvivl varmere udenfor, men der regner det. nu prøver jeg med både ild og udluftning i håb om noget varmere luft og mindre fugt.

Jeg leder.

Jeg er gået igang med at lede efter sommeren. Aha tænkte jeg, sommeren må jo være i et sommerhus. Sådan et befinder jeg mig nu i og jo, søreme så, solen skinner og det ligner noget jeg husker som sommer bare meget koldere.
Det lille blå hus er nu indtaget.

Her er bløde og gyngende stole, til hyggesnakke, strikkerier eller en god bog (for hvorfor læse en dårlig).

Her er hjemme gjort briks til middagsluren.

En kurv er medbragt spækket med strikbare materialer.

Der er stakke med læsestof og briller specielt til læsning.

Her er lige nøjagtig alt det som her skal være. I aften kommer både manden og "Den mellemste" og spiser med. Feriestemning lige som jeg ønsker det, med ubrugte dage i store stakke forude.