FRIFUNDET.

En uges venten i nervøs spænding er hårdt, når man lige har set ens søster gennemgå en biobsi af en knude i brystet. Den slags sætter de værste tanker og dårlige minder igang. Minder om dem som ikke er i flokken mere og minder om dem, som heldigvis stadig er her, men ikke uden store mén.  Et er hvad min hjerne har kørt afsted med, noget andet er, hvordan min søster må have haft det. Det må kræve stor styrke og koncentration, at holde fast i livet, i virkeligheden, i fornuften og i sig selv. Sådanne evner aner man ikke om man besidder, før man står der. Min søster besad den slags evner. Det var stort at være med til domsafsigelsen i dag. Den lød heldigvis på frifindelse. Væv kan opføre sig på forskellige drilagtige måder, det gjorde det her og det var heldigvis ufarligt. Nu kan hun trække vejret frit i to år mere. Hurra for rutinemæssige undersøgelser, som opdager en masse ting, som ved hjælp af den tidlige indsats redder liv, bagsiden af medaljen er al den angst, som udløses og svæver frit mellem mennesker hver eneste dag. Heldigvis som regel til ingen nytte, men den er der nok hver gang, hos os alle. Til foråret træder jeg ind i mammografialderen. I fremskridtets og forebyggelsens navn, hilser jeg den velkommen, men jeg frygter nu lidt den følelsesmæssige rutchetur som følger med hver gang. Vi er hårdt ramt i vores nærmeste familie, så skrækken er ikke en sjælden gæst i kredsen. Jeg må finde en måde, min måde, at tackle den på, når jeg når der til.

Hvad sker der for dig søde SKAT!

Så er der et fint afsluttet årsregnskab og der til hørende momsregnskab.Jeg er klar til at angive....bare det ord, det lyder godt nok lusket og stærkt kriminelt.
At sende de par tal afsted og derefter en røvfuld penge samme vej, er intet problem for mig, som sådan. Der er bare den lille detalje, at Told& SKAT åbenbart er i evigt drillehumør ELLER aldrig har fundet deres egne ben i Cyber City. hvad end årsagen er, er det både mig og faktisk de fleste jeg kender, næsten en umulighed, at komme gennem junglen til den Gyldne Port, hvor vi aller nådigst må erlægge vores surt sammen sparede slanter. jeg har endnu ikke stødt på samme procedure to gange. Der er altid lige et nyt og ofte endnu mere snirklet system at rende rundt i. I går lykkedes det min mand at gå planken ud. I aften vil vi med fælles front prøve mine grønne hoser på samme boldgade.
Klejnerne SKAl jo i kassen og regnskabet SKAL angives og lige der er der ingen nåde. Fair nok og heldigvis er jeg altid i god tid. Sådan er det jo ikke for alle og der kan man nok få røven halvt i klemme i Skatters systembutik.
Håber Told&Skat en skønne dag, møder et venligt menneske(sikkert ikke dem de møder flest af) som gider give dem en venlig men tiltrængt IT Support. Åh det ville bare være SÅ dejligt, at man med enkle instruktioner og få klik (og ikke klik i nervesystemet, som nu) kunne angive både sig selv og sin moms.
Godt det trods alt ikke kræver personligt fremmøde. Jeg ville ALDRIG kunne sige "Goddag, jeg kommer for at angive......................" Nok noget med noget pottetræning som (også) kiksede, men sådan noget ville jeg bare ikke kunne, uden at have pakket en lille kuffert først. For mig lyder det som den direkte vej til tremmeskjul, men det er selvfølgelig en hel anden historie og trods alt, ikke Told&Skats skyld.

Det er jo indholdet der tæller.

Javist er det da så. Meeeeen, det er nu altså ret cool at finde papiret til sin gave.


Tæppet til den kommende Amager Prinsesse, er færdigt. Vasket og presset og ligger klar til indpakning.

Tænk så lige at falde over papir som dette. Den slags henregnes i min verden som rent held god stil.

Nyt strik har fundet vej til mine pinde. En ny opskrift med de sødeste detaljer, skal lige afprøves og selvfølgelig i sart baby lyserød. Næste projekt henvender sig igen til husmodellen. Jeg har planer om noget af det hotteste inde for moden. Det må afprøves.

Den der hopper jeg sku ikke på.

Der er koldt som ind i helvede, skriver jeg, og tænker, at mon der lige der netop er stegende hedt?
Vi gik tur i går og næsen var, seriøst, ved at fryse af mig. Jeg fik ondt mellem ørene og halsen, som helt tydeligt hænger sammen, ved jeg så nu. Jo jo, man kan altid lære nyt, hvis man har øjnene (og munden) åben.
Jeg har lovet mig selv, at i dag bliver jeg inde i varmen. Øver noget dans, kaster en knude i ovnen og strikker lidt babypint, mens manden glor efter en bold. Bagefter vil jeg belønne ham for hans medleven, med noget lækker mad, som jeg lader lave sig selv, med et minimum af hjælp fra min hånd.
Jeg vil ikke ud i kulden, men så finder vejrguden på billige kneb, som at drysse hele min by over med fin puddersne. Den slags, som jo giver sådan en god baggrund for skovture, men når jeg har sagt nej, så mener jeg altså ja NEJ og derved bliver det. I dag er indedag BASTA!

Tyske skatte.

Endelig fik jeg kastet mig ud i en bestilling fra det lækre Tyske danse katalog. Tykt og fedt lå det og lokkede som min barndoms Daels Varehus kataloger. Glittet papir af stof som det drømme er lavet af. At drømme er ganske gratis, men somme tider må der handling til. Der må satses lidt. Jeg kastede en forsigtig førstegangs bestilling af sted over grænsen. Spændt på materialer, størrelser, stand osv. Nu er pakken kommet. ALT intakt. Størrelserne holder. Materialer og farver holder hvad de lovede. Der var mest tøj til at øve i. Tøj med plads og bevægelsesfrihed. Nye fine detaljer. Lidt pynt til hænder, fødder og overarm og lige en ret fantastisk nederdel og bh. Nederdelen kan vendes. Smart med flere muligheder. Nyt og smart til højskolekufferten.

Nej nej i skal da ikke snydes.

Jeg har bare først nu fået taget et billede af de fine skind bukser. Brune som varm, blød chokolade. Blød som kun blød skind kan være blød. De rigtige mål, ingen overflødige dikkedarer. De skal nok blive yndlings. De skal bare bruges og slides. Det skal de blive. Der er kun et lille men. Jeg er aldrig blevet enig med mig selv om, hvorvidt det er ok at iklæde sig skind eller ej. Farvet skind er jeg endnu mindre i tvivl om. Skind, som tilmed er farvet i Indien /Marokko, er jeg endnu mere i tvivl om. De to steder har jeg set skindfarvning og garvning og jeg lovede mig selv PROMPTE, at det ville jeg aldrig købe noget af, men er den beslutning det rigtige valg? Hvad skal de mennesker så leve af? Altså dem som har det lorte, beskidte, farlige job at farve og garve? Har de anden mulighed end fattigdom og tiggeri sådan lige her og nu. Bliver vi ikke nødt til, at købe og støtte og SAMTIDIG støtte ALT hvad vi kan med bistand omkring uddannelse, igangsættende tiltag, og økonomisk bistand der ude hvor det sker? Åh jeg aner det virkelig ikke. Vi kan jo ikke stoppe udviklingen eller verden, eller bare lukke øjnene for hvad der sker omkring os. Jeg er fuldt bevidst om, hvordan mine bukser garanteret er blevet garvet og farvet og syet..............................Som sagt er jeg i vildrede........................Og som sagt, har jeg altså nye skindbukser. Dem vælger jeg altså at glæde mig over......................Og nyde.

RAW FOOD!

Mmmmm, tur med en af de ældste og meget dyb veninde. Vi starter ufortrødent hvor vi sidst slap, selv om  der efter hånden går tid mellem vores gyldne stunder. I dag var der tid og nyt land skulle erobres. Raw Food land blev indtaget. Vi kastede os over Simple Raw på Oehlenschlagers gade 12. Fine, rå omgivelser. God og hyggelig stemning, vidende og kundevenlig betjening, delikat fremstilling af maden og god og lækker smag. Raw Food er jo kold mad og det er vi faktisk ikke lige bygget til, min veninde og jeg. Vores systemer kræver lidt højere temperaturer, men frisk og meget lækker var maden. Vi var mætte på en rigtig behagelig måde efter et befriende let og rent måltid uden de ofte alt for tunge ting som mel, sukker og stivelse. Her fra frugt, grønt, korn i højsædet og det på en virkelig lækker måde. Vi fik både lækker frokost, kaffe, kage og mad med hjem. Det er bestemt ikke sidste gang jeg lægger vejen der forbi.

Tre og en halv time.

Jamen er det ikke bare fantastisk???? I morgen starter jeg på et måske alt for øvet hold til mig, men jeg har mod på det, klar til lektier og hårdt arbejde og min søde lærer tror på mig. Jeg har fået lov til at komme med på lørdagsholdet. Et hold med meget mere øvede dansere end mig. der øves en gang om måneden i tre og en halv time og man øver hjemme. Det er jeg vant til og griber gerne handsken. Ok, jeg bliver jo nok nummer Benjamin på holdet, men træningen giver en masse god øvelse, jeg prøver at danse på hold og så er der gedigen tekniktræning på programmet. Jeg er frisk på nye udfordringer. Tasken er pakket med både tøj og godbidder. I morgen går det løs.

Jeg må da lige prøve.

Det virker altså ikke som det nemmeste i verden, at sende et indlæg ud fra sådan en IPhone fidus. Billeder kan der slet ikke være tale om. Øvelse siges at gøre mester så det satser jeg på. Det ku jo have været farlig fint, hvis jeg kunne have vist jeg nogle af de smukke gamle kjoler, som jeg i dag har opholdt mig mellem. Kjoler af ældre dato. Kjoler fra hele verden. Fra en tid,hvor der blev brugt masser af tid, fede materialer og penge på at klæde kvinder på. Min nye/gamle er fra et mekka fyldt med skatte i alverdens stoffer, sten og perler og ikke at forglemme, specielle mennesker. Jeg har taget tøj af og på i omkring tre timer i dag. Der er syet små fine sting, sprættet op og syet om igen. Nu hænger den hemmelige fint på bøjle igen og venter på den store dag.

Tilretning.

Endelig er jeg nået til en alder, hvor jeg ikke mere finder mig i andres afretning. Tilretning der i mod, er en helt anden sag. I dag skal jeg hilse på Mathilde Korsvig. Hun er Skrædder&Konstruktør. Hun skal efter sigende kunne trylle med "Den hemmelige kjole" så den kommer til at sidde lige der hvor den skal. "Den hemmelige" er jo oprindelig syet til en anden, men det må i høre om en anden gang.
Måske beholder hun "Den hemmelige" og måske kræves der kun små justeringer, som kan klares mens jeg drikker mig en Latte. Jeg tager en bog i tasken for tilfældets skyld.

Samme vej, bare omvendt.

Så er det blevet tid til, at vende næsen hjem igen. Denne gang vil der gå hele to måneder før jeg vender tilbage. I februar er det Izabels tur til, at tilbagelægge turen. det bliver så dejligt at have hende "hjemme" igen. Februar bliver også højskoletid. En hel uge med mavedans, jeg håber opholdet kan leve op til mine mange og store forventninger. Februar vil også barsle med nyt barnebarn. Et lys i en mørk måned. når jeg vender retur til Ribe til marts, er det bla til en elleveårs fødselsdag.
Men aller aller først, skal jeg nyde formddagskaffen med verdens dejligste genbo og tilbagelægge en hulens masse kilometer, før jeg i aften kan spænde danseskoene og kaste mig ud i en fejende vals i mandens trygge favn.
Og så er der jo lige  et par skindbukser som skal hentes på et posthus og forhåbentlig vise, at de har præcis samme mål som mig???????

Deres Kongelige Babyhed.

Så kom der østrogener til Møgeltønder og TILLYKKE med det.
Som en anden Batman stod Den Kongelige Joachim frem, med foruroligende oppustet brystkasse (blev hjulpet af kameravinklingen). Det er jo altid dejligt med familieforøgelse og naturligvis dejligt med en datter, når man i forvejen har tre drenge. Siger det lige som ikke lidt sig selv? Næ nej, her iklæder samlige journalister sig den Royale dummydragt, som er sådan en dragt, som ellers udmærket intelligente personer iklæder sig, når de skal høre om nyt fra de Royale gemakker. En dragt, som åbenbart lukker for blodtilførslen til hjernen, hvilket bevirker, at der kommer lutter dumme ord ud af munden. Spørgsmål som: Hvorfor ønskede De en pige? Hvordan er det at få en pige? Skal Deres pige være klædt i lyserødt? Skal De have et femte barn? Ej men for fanden da, så hold dog for pokker kæft med det gylle og spørg manden om noget vedkommende, noget nyt og noget som siger noget om ham/hans tanker og holdninger eller måske aller bedst, lad ham fortælle det glædelige budskab, oplyse længde og vægt og så ellers lade manden returnere til mor og datter. Klart, at det interesserer nationen, at vi har fået endnu en tronfølger (ret usansynligt) men ok, så er der vist ikke meget mere kraft at koge på den suppe.
Den samme dragt blev i øvrigt anvendt, da man lige skulle høre lille Caroline om, hvordan det var at tabe? Øh, prøv at gætte.............du får hele tre gæt.

                                                                  
Forresten da, den lille ny Prinsesselighed, har sort hår. Hold da lige op hvor er det spændende, hvor pokker kommer det dog fra?

Fyraftensmøde.

En god tradition er startet her i Ribe. Efterhånden kender jeg en lille håndfuld dejlige damer ret godt. Vi mødes ikke ofte, men har heldigvis alle lyst til, at følge med i hinandens liv. Vi har indført FYRAFTENSBAJEREN! en aften i løbet af de dage jeg er her i byen, hvor vi mødes et par timer, til løst og småt, til bysladder og hvordan har vi det hver især. Vi skiftes til at lægge fysiske rammer til rådighed. i går aftes var jeg værtinde. Hyggeligt og vigtigt, hvis man med stor afstand, vil følge med alligevel. Tænk at de gider lukke mig ind i deres liv. At de gider holde mig a´jour med alt hvad der sker i byen og i deres liv. Det som gør, at jeg så let glider ind i en hjemmevant rolle, hver gang jeg lander i den gamle by. En stor ære.

Et ekstra lag hud.

Skindbukser har stået på min ønskeliste længe. Ikke sådan nogle stramme liggins nogen. Ikke sorte. ikke dameagtige(?????), men sådan helt almindelig bukse agtige og brune. Ikke noget med glam og fest, men bare som jeans man hiver på og bruger uden nogen dikkedarer. Jeg troede at den slags var helt almindelige fromme ønsker, men jeg skulle blive klogere. 6-7000,- eller stramme skind look a like sager er hvad man er oppe imod. heldigvis kender jeg en handlekraftig kvinde med samme problem. Hun fik syet nye bukser efter mål i udlandet. Det har jeg nu også kastet mig ud i og nu er mailen tikket ind, at NU ligger der nye bukser og venter på posthuset. Jeg er godt nok spændt på resultatet. Farven kender jeg, chokolade, mmmmmm lyder dejligt ik´?

Det får jeg jo ingen til at tro på.

Hvem vil tro på det, når jeg fortæller, at jeg altså lige har skiftet browser? Jeg skiftede over til Chrom Browser. Dog ikke noget jeg selv lige i farten fandt på ud af den blå luft. Jeg har fået endda flere tip, fra dejlige hjælpsomme bloggere og TAK for det. Det sidste tip indeholdt et link og så satsede jeg hele butikken. Kneb øjnene hårdt i og bad til de guder jeg kunne komme i tanke om og ja, så havnede jeg altså på Chrom browseren.  Det gjorde så, at halvdelen af min blog var pist forsvundet og noget skrift var rykket et sted hen, som jeg ikke just brød mig om. Endnu en satsning, nu af de helt store og nu på helt egen hånd, nu satsede jeg inde i noget design, som jeg heller ikke ved noget om hvad handler om. Måske ville alle de satsninger på så kort tid gøre, at jeg gik fra blogger, til forhenværende blogger. Lykken tilsmiler visse typer siges der og noget tyder i den retning. Jeg er kørende igen. Kan kommentere både her og der, kan skrive indlæg uden stort bevær og og og, lad os se om det holder. Lige nu nyder jeg bare de nye og milde vinde.

FÆRDIIIIIIG!!!!!!

Så ramte jeg målet med mit babytæppe. Nu venter der en vask og pres, indpakning OG en baby.
Næste projekt/projekter er i støbeskeen.

En god søndag, er en som giver plads til noget af det hele. Lidt pligt og en masse nydelse. Sådan har det været i dag.

Izabel har sit støvsuger job, som passes med omhyggelighed. Hun er både her og der og endda i hjørnerne og bag møblerne. Virkelig prisen værd. Lønnen bliver ind til videre sparet op, mens Wendy bladet bliver studeret både forfra og bagfra..
Der blev plads til skovtur, hesteklap og fodring og så blev dagen den dag, hvor farmor fik introduceret Wordfued for sit barnebarn. Det skulle jeg måske aldrig have gjort.  Hun er solgt .Lige nøjagtig lige så solgt, som de fleste andre som prøver spillet.Farvel telefon. Men, men , men der var hurtigt lutter rosende ord at sige fra min side.
 Rigtig hyggeligt at sidde sammen med hende og lege med ord og ja, så opdagede jeg lige hvor godt et pædagogisk redskab Wordfeud faktisk også er. det er jo ren stavetræning med kontant afregning. Der kommer gang i staveriet, fantasien blomstrer og kreativiteten kommer på prøve.
 Wordfeud ind i dansktimerne!

Viljen har jeg skam.

Men evnerne rækker bare ikke. Desværre. Jeg kan ikke komme ind i kommentarfeltet under mine indlæg. Jeg kan ad omveje, læse hvad i lægger til mig, men svare er desværre umuligt. det er heller ikke alle andre blogge jeg kan kommentere hos. I skal bare vide, at jeg læser det hele, følger med og er her helt som jeg plejer. Hvis nogen har gode råd om hjælp, lytter jeg gerne.

Kørende i vejrudsigt.

Igen gik turen mod Ribe. I følge vejrets skiften, skulle man tro, at jeg havde kørt i et helt år, eller det halve af kloden rundt. Hjemmfra i mindre snestorm og meget fedtede veje, over storebælt i regn, en del af Fyn blev tilbagelagt i tørvejr med skyfri himmel, hagl i en del af jylland og ankomst i silende regn. Aftenen i Ribe brillerede lige med en kæmpe snestorm på ca ti minutter. Var det mon den vinter, eller netop den dag vinteren startede, eller bare en lille smag på, at sådan kunne det have været?
Nu er jeg indkvarteret i et varmt hus sammen med en langbenet yngling/og yndling. Nu skal vi vride så hygge og samvær  som overhovedet muligt ud af en lidt kort weekend og bare glæde os til, at vi snart skal være sammen i en hel dejlig uge.

Træt, sprød og stille.

Det er ikke lige frem ord jeg har fyldt mig med i dag. Efter en nat helt uden søvn, ja, ikke så meget som et eneste minut, meget tidligt op til et alvorligt møde, har jeg mere været til den stille eftertænksomhed. Jeg er ikke typen som maler fanden på vægen og tror som regel det bedste, alligevel, er der nogle situationer, som med deres blotte eksistens, giver stof til eftertanker og efterlader mit sind i et sprødt lune. Nogle minder som kommer alt for nær, ripper op og river i gamle ar,efter oplevelser som rev sår i sjælen som let kan rives op igen, alene af den grund, at de aldrig lukkes.
på meget kort tid, har jeg været med to personer, som jeg holder rigtig meget af, til angstprovokerende undersøgelser. Undersøgelser, som laves nærmest som rutine mange gange om dagen formoder jeg, som regel bare som ekstra sikkerhed og som regel med et positivt svar retur. Der er  bare det ved undersøgelser, at for den som står for skud, bliver det jo aldrig rutine. Det er blodig, nerveslidende alvor. Hver fucking eneste gang. Ingen, hvis jeg kan gøre noget ved det, skal gå til den slags alene og jeg stiller altid gerne op, når og hvis nogen ønsker det. Jeg er ærbødig overfor tilliden og ydmyg overfor opgaven. jeg ved også at vi taler om rutine og at mennesker i hobetal hver dag går til undersøgelser for dette og hint. Jo jeg ved skam al den slags. Der er bare det lille bitte pokkers men og hvis hver gang, ellers var der jo ingen grund til at undersøge for pokker da. Neden under det pokkers men og hvis ligger så alle tankerne og minderne. Minderne om dem som engang gik så gruelig meget igennem. Nogen man er eller var uløseligt forbundet med. Nogen man fulgte i en kamp, som var så barsk og beskidt, at  det ikke skulle være tilladt, at sende mennesker derud og nogen som tabte kampen.
De minder skal ikke flagre rundt forgæves.De skal tages ind og heales hver gang og minde os selv og hinanden om det dyrebare liv vi hver især har fået, en tidsbegrænset gave, som ikke varer ved, men som er vores til lige hvad vi vil med den. Minder er jo netop minder og de må gerne minde os om såvel eget dyrebart liv, som de relationer vi alle har til andre dyrebare liv. dem og det som betyder noget for DIG.
Sådan en dag har dagen i dag været. Plads til eftertanke. Ganske sundt.

JULEFROKOST.

Det er godt nok mange år siden, at jeg første gang var til julefrokost med Anita. Begge selvstændige. Hun var massør, jeg havde dengang butik. Senere skiftede jeg butikken ud med en klinik. Anita er gået på efterløn, men julefrokosten har vi beholdt. Der er jo ingen grund til, at ændre på en god vane.
I aften er det HORIZONTEN på Køge havn, som danner rammen og laver maden. Som regel er det minimum et halvt år siden vi sidst har snakket sammen, så der er mangt og meget som skal vendes. Snakken flyder som regel ubesværet fra start til slut. Tiden flyver afsted. Tja, sådan er det jo med gode selskaber.

Nu med Bedstefar.

SÅ er det høsttid = Tiden hvor vi som forældrer, kan læne os tilbage, slippe grebet og nyde frugten af vores bedrifter. Nu må næste generation vise hvad de kan. Om de selv kan gøre det så meget bedre og uden de skæverter vi andre har slået. Jeg har jo været der i snart elleve år, med dejlige Izabel, er der lige om lidt igen og nu blev det så mandens tur.
På ældste sønnens fødselsdag, fik farmand lige nyheden " Du skal være farfar". Stort, rørende og næsten ikke til at fatte. Nu er vi to med bedsteforældrer status. Det bliver aldrig en vane.

Frisk fra fad.

Dagens gave fra glad klient, var et lækkert lille fad/skål. Drejet i oliventræ og præcis lige så blødt og lækkert som den lækreste olivenolie. Nu står det og pynter på mit arbejdsbord. Passer som var det skabt, til min samling af maskintape. endnu en fordel ved det selvstændige efhvervsliv. Kontant afregning og heldigvis siger mange det også, om ikke med blomster, så med andre små søde gaver.

Gå med fred.

Den slags har man jo hørt om før, men at gå med ryst, er vist ukendt for de fleste. Mavedansen er genoptaget efter ferie og det med manér. Jeg øver stadig min trommesolo, som efter planen, skal ende i en opvisning på Bryggen til sommer. Desuden har jeg ønsket mig mere teknik træning og det skal jeg love for, at jeg har fået. Jeg har fået lektier for. Nu går jeg rundt og svinger hofterne i 3/4 takt, mens jeg går. Slet slet ikke let og for pokker, der er lang vej til noget som kan kaldes bare lidt elegant. En anden øvelse er op/ned ud og op/ned ind med hoften, i nogle præcise og markerede slag. beskrivelsen giver absolut ingen mening gætter jeg på og udmærket, at i ikke kan se mig mens jeg øver. Nå men altså, der var jo ingen grund til, at gå til noget hvis man kunne det vel? Øve, øve, øve, er endnu engang den eneste vej frem og det vil jeg så gøre. Dejligt at være tilbage igen.

Strik et transportmiddel.

Weekend afsluttede vi på Formland Messen i Herning. Ikke det store nye, men lidt nyt kom der da med hjem på ordrelisten.
Til min glæde, kunne jeg konstatere, at kreativiteten havde været på spil, med pusse løjerlige indslag i de hellige haller og vejen der til. Alle steder, var der lige frisket op med en lille hilsen i strik. Om det så var en hel bil, eller et par smarte cykler, var de blødt op og pakket ind i lunt betræk.
Focus på kreativiteten, på håndarbejde og på en kreativ livsstil. I LOVE IT!

Weekendens tøffelhelte.

En weekend levet i badekåbe og bløde tøfler. Når vi ikke lige spiste, blev masseret eller var i de termiske bade og sauna.
Ikke et udpræget kønt syn, hverken os eller andre, men altså den påklædning man går til og fra i.
Vi har nydt det i fulde drag. Fået lækker massage. Nydt de forskellige bade og et rigtig dejligt og stort værelse.

Vejle Fjord. Et gammelt sanatorie. Nu kærligt og nensomt restaureret, til lækkert hotel med spa og wellness. Vi har spist fantastisk lækker morgenmad hver dag. Treretters menu i Brasseriet og i går femretters gourmet middag i den smukke restaurant på fjerde etage. Vi er blevet forkælet, vi har forkælet hinanden og os selv og vi har nydt hvert minut.

  
Naturen omkring hotellet er særdeles smuk. Skov og vand, med rig mulighed for løb og gåture, eller bare meditative stunder.

Faktisk giver jeg min mand noget i denne retning hvert år. Forskellige steder. Her var det rigtig dejligt. Han fortjener hvert minut og sætter stor pris på sin gave. Dejligt at give gaver som glæder og gør nytte.

Så´det nu.

Vi tager hul på mandens julegave fra mig. Et spaophold på VejleFjord Spahotel. Termiske bade, massage og både tre og fem retters menu. Mon ikke det lige bliver til at holde ud? Vi vover forsøget og kaster os ud i det.
Weekenden afsluttes med en tur til FORMLAND i Herning. Der ligger de nok inde med dette og hint til "Den store dag".
Jeg ser frem til gode dage, lukker ned for pcén, tager mit hækletøj med på køreturen, sætter mig trygt til rette og lader mig transportere ud på eventyr.

Jeg kan da heldigvis sagtens selv.

Der findes jo enormt mange smykker. Mange smukke smykker og mange forskellige smykker. Lige på smykke området er jeg bare sær. Der er simpelthen så langt imellem de snaps, som jeg ønsker at drukne mig i. Enten er de for damede (hmm hvad er jeg da så?), for romantiske, for barnlige, for store, for meget guld, for meget dyre sten bare for at vise dyre sten, for meget serier, tja bare for meget. Når jeg ser fede smykker, bliver de promte skrevet på jeg vil ha, vil jeg, eller jeg skriger  ønskesedlen og ofte har jeg også fået dem. Jeg har derfor ikke mange, men velvalgte og dermed elskede smykker, som betyder noget for mig. Ja ok, i Indien gik jeg måske lidt amok i sølv, men det var jo unikt og ret billigt.
Nu skal jeg bruge smykker igen. Noget med kontraster, noget med kant. Noget sort, noget støvet blåt, noget med kant, noget råt og noget fint. Undskyld mig, men det kan jeg altså ikke finde. Altså med mindre jeg konsulterer min egen lille butik inde i mit eget rodede hoved.
Når jeg pludselig får amok med værktøjet, kommer der lige det ud af det som jeg skal bruge. Tja, hvor svært kan det være? Enhver er sin egen lykkes smykkes smed.

                  Vi er ude i nogle codyle beviklinger i den blødeste fede lammeskind, med råt lukketøj.

         Fin og sart sølv med rå slebne Aquamariner.

         Bavianen her, er bare et porcelænsvedhæng, som en venlig smykkemand har foræret mig.

Knas i maskinen

Så er der problemer igen. Jeg kan pludselig ikke svare jer som har skrevet kommentarer til mine indlæg. Nogle blogs kan jeg ikke komme ind og læse, nogen kan jeg læse men ikke kommentere.
Jeg tror jeg vil vente lige så roligt (hvis jeg kan) og se tiden an. De andre gange med lignende problemer, er altid pludselig endt lykkeligt. Ellers må jeg prøve med en træskostøvle eller en hammer en af dagene. Den slags redskaber er løsningsmulighederne, som ligger inden for min handleverden.

Plus/minus.

I dag er der nøjagtig en måned til svigerdatterens termin.
Når jeg tænker på det spirrende liv som snart dumper ned i min turban, bliver jeg ligesom perlende champagne i maven. Tænk om en måned er jeg farmor til to dejlige piger.
Den store har proglameret sin ankost i sin vinterferie i uge syv. Hun agter, at sætte sig i toget, alene for første gang og lade sig transportere til farmor og retur blandt andet med en barselsvisit for øje. Det er godt nok sejt gjort af en pige på kun ti år. At tage sådan en beslutning på egen hånd, fordi.....ja fordi hun gerne vil byde en lille kusine velkommen til verden. Det er sku da klasse, hvis man vil høre min mening.

HRMPFGHHHHH

Ny update på Telenor/TDC kampen. Nu skal jeg lige købe et nyt stik til 99,- og derefter 13,- pr mdr og SÅ skulle det hele være i orden. Ventetid= 2x7min.

Så kender man dem igen.

Jeg købte liiige på falderebet før nytår, et ret fantastisk tilbud hos TELENOR. Meget billig fast beløb hver eneste måned, uanset hvad end leg foretager mig. Lige noget for mig. Et ekstra simkort fulgte med og det valgte jeg at bruge til min bærbare pc, hvor jeg har mobilt bredbånd. det mobile bredbånd har jeg hidtil haft hos TDC og nu kan jeg få det med ind i den lave nye pris, så det sku bare være at aktivere sim kortet og når det så spiller, gå ned i TDC butikken og opsige det gamle abonnement. Lige noget selv jeg kunne finde ud af.
Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen og slet ikke i telehimlen. De låser jo deres ting gør de, selv om TDC (efter 10 min ventedit) påstår at det gør de skam ikke. Jeg brugte en hulens portion af min dyrebare tid i går, på at vente i kø hos begge telefonselskaber. den ene siger det ene, den anden noget andet og jeg hænger fast mellem de fu***** meldinger, som jeg jo ikke kan gøre det store ved, andet end ringe til en ny igen igen. Ej hvor jeg hader den slags. I dag kan jeg så starte hvor jeg slap i går. I dag vil jeg dog kræve en operatør som guider mig gennem et installationsprogram. NU vil jeg sku have noget bredbåndsaction.

Var det ikke det jeg sagde.....

at 2012 er året, hvor der vil ske en masse forandrig, en masse nyt for os alle.
Jeg tror det vil holde stik for mig.
Rund fødselsdag med hammer fed fest.
Nyt barnebarn, en global powerprinsesse.
Og nu har jeg lige fået en mail fra Gerlev idrætshøjskole, som jo ellers ikke havde flere enkeltværelser, nu har de så fået et afbud, så om jeg stadig er interesseret?????????????OM? Hvad tror i selv. JA TAK!
Nu venter jeg bare på de andre overraskelser året vil byde på. Jeg gætter allerede på noget Græsk ø og måske endda gange to. Skimtes endnu kun svagt i en glaskugle, meeeen mon ikke der sker noget i den retning lige pludselig?

Med rystende hånd.

Jeg har lige smidt en stor stak tanker og dybe overvejelser ned i en postkasse. Det hele var pakket ind i dyre fine brune kuverter, med både frimærker og stemplede fugle på.

De nærmeste naboer, fik kuverten personligt stukket i hånden. Inden jeg var hjemme igen, under 5 min, var der positivt svar fra første par.
Den rystende hånd skyldes, at jeg før jeg nåede så lang som til postning af kuverter, har der ligget en laaaang proces med tanker omkring det skarpe hjørne jeg skal runde. Uanset hvad nogen siger, så er det altså en milepæl i éns liv. Jeg har svinget over overvejelser omkring at rejse på dagen, dame komsammen, reception, reception OG fest og mange overvejelser omkring hvor festlig sådan en fest nu skulle være og hvem og hvor mange jeg rent faktisk havde lyst til, at dele denne dag med.
En lang og noget dybere proces, end nogen nok ved, men endelig var jeg klar. Helt overbevist om hvor, hvor meget, hvem og hvorfor. Nu ser jeg frem til fest med glæde og spænding. Nu glæder jeg mig til de sidste overraskelser som jeg har i ærmet og nu glæder jeg mig til at se alle dem som betyder allermest for mig og nu krydser jeg fingre for en stor positiv tilbagemelding.
Nu er der ingen vej tilbage.

Der må være en kant

Hvis min mand skulle lave sådan et babytæppe, ville det koste ca 7000,-. Hmm nok lidt langt mellem kunderne. Jeg vil tro, at de fleste sætter hælene i bare man nævner så meget som én krone over femhundrede. Min gud, hvor har jeg brugt mange timer på at hækle og hæfte. Jeg har ikke talt timerne, men kan berette, at jeg lige har taget første runde af kanten og tja, den tog altså lige en time. Altså har jeg små syv timer tilbage, før jeg kan vaske, presse og pakke ind og lægge klar til hurtig udrykning.

Så ser man lige os

rende rundt på små skovstier, hvor vi tager tid, går tilbage igen, noterer, tager mere tid og går nye veje.
 Vi har som det kan læses, været på skovtur. Langt langt ude, dybt inde i en meget stor skov. Vi er ved at planlægge lidt løjer til den kommende fødselsdag. Når tingene skal gøres ordentligt, må man jo selv afsted og afprøve løjerne.
Bagefter gik vi mere fredeligt til værks i københavn, hvor vi kastede os ud i noget gåtur og kaffe i nogle timer, før vi mødtes med sønnike på den lille økologiske café i Tyrolsgade. Fed stemning og dejlig mad. Noget for enhver smag. Har man babyer eller bare mindre børn, er den café helt sikkert et hit. Gode små bitte toiletter og håndvaske, pusleplads og ups! bleer, fantasifuldt legerum med huler, dukker og diverse legesager og bedst af alt "rigtig" mad til små munde og maver. En rigtig børnevenlig familiecafé.

Tænk hvis nu.......

Bare for et øjeblik, tænk hvis jeg var én af dem med en smuk, flydende og snorlige håndskrift. Hvis jeg havde sådan en, så ville jeg godt nok bruge den lige nu, hvor jeg dels skriver i en meget personlig bog og dels skriver kuverter til en masse dejlige mennesker, som jeg gerne vil byde til fest.
Nå men altså, jeg har ikke en smuk svungen håndskrift, og de dyre kuverter må altså nøjes med min absolut ubehjælpsomme, barnlige og meget skrå og derfor meget bølgede skrift. Nå men det er vel trods alt ikke min skrift folk har valgt mig på, for så kommer der garanteret ikke en sjæl til festen. Håber de fleste vælger venner lidt mere bredt.
Normalt er det ok med den håbløse skrift, den er såmænd god nok til mig, men lige nu, der kunne det altså godt være lidt fedt med noget skrivepral. Grimt bliver det, men meningen er jo god nok.

Stof og lækker stil.

Igen har jeg været på besøg hos Stof&Stil. Jo jo, der var jo udsalg, men næ nej, det var jo ikke lige de stoffer jeg havde brug for. Skidt pyt, prisen er jo altid rigmelig der ude.
Jeg er ude i nogle idéer omkring noget farvestrålende dansebuks. Sådan nogen som sidder lige der hvor jeg mener bukser skal sidde. Som er løse uden at ligne en affaldssæk. Være bløde men samtidig faste i stoffet og sidst men ikke mindst, i nogle farver med lidt knald, ikke bare sort eller grå og aller vigtigst, benlængde kun til knæene. Jeg tåler dårligt tildækkede underben når jeg motionerer. Med alle de krav, kan man komme ud for selv at skulle sy og designe, hvis ikke man lige er ven med en amerikansk bøsse designer, som lige præcis har samme opfattelse som én selv. Sådan en ven har jeg ikke, så nu tager jeg tråden op, om man så må sige og går egne veje.

Jeg siger det bare. Det i ser her, er den vinter blege version. In real live, er farverne klare og fristende som de lækreste sorbétis.

Når man nu er der ude, ville man jo være et skarn, hvis man ikke tænkte på nogen af de små lækre husmodeller. Der er jo endnu en model på trapperne og mon ikke sådan en frøken kan bruge både en kjole og et par bukser i dusche farver. Også her hos husmodellerne er der købt ind til et eksperiment ud i design. Idéen er lige inde i mit hoved.

  Blå lærred med hvide stjerner kunne godt ende som noget svøb omkring noget sportstøj. Så langt er der endnu ikke planneret.

Electronista

Eller altså med lidt hjælp. Jeg troede godt nok ikke, at man kunne stikke det store stik ind i det lille hul, men det var bare noget synsbedrag som drillede mit utrænede stikøje. Nu er den der. DVDén. Noget så smart. Lille bitte, lige under fjernsynet, idiotsikkert. Nu skal det bare prøves af. Tænk hvis vi efter SÅ mange års forsøg, skulle komme på teknik højde med ethvert spædbarn/ældre menneske. Tænk hvis vi bare med et enkelt tryk på en knap kan se lige den film det måtte passe os. Det lyder næsten som løgn, men den skulle altså være go nok nu.


Jeg hader dog at se på sådan noget ledningsrod der og NEJ, jeg bor ikke SÅ trist som billedets farve antyder, men det er sort nat, da billedet blev skudt, uden det store lysshow.

Er jeg mon en ægte krukke?

I dag kom der brev fra Gerlev højskole. Jeg er optaget på mavedans holdet. JUBIIIIIII.
Ak og ve, desværre kunne jeg ikke få det enkeltværelse som jeg havde ønsket.
1000 tanker farer straks gennem mit hoved a´la: Det er da også lige meget og den anden er sikkert skida sød og man tager jo netop på højskole for at være sammen med andre og bla bla bla, men NEJ! Fanden gale mig om jeg vil. Jeg vil have plads til alene tid. Jeg gider bare ikke være social i døgndrift og det handler ikke en pind om de andre, men om MIG. Det er MIT ophold og MIG som betaler og jeg vil altså have enkeltværelse. Sådan er det og sådan er jeg og sådan skal det altså være.
Nu har jeg skrevet til skolen, at sådan er det altså med mig og mon de kan flytte mit ophold over til august og mon jeg kan få et enkeltværelse der.
Nogen vil nok ryste på hovedet og kalde det krukkeri. Jeg er fløjtende hamrende ligeglad og glad for at jeg stod ved min beslutning.

Update på Lisser.

Det der i måske husker, som jeg beskrev som øm i musklerne. Vil bare lige fortælle, at det øm nu er bylde-ømt. Jeg har givet den gas hver dag og nogle af dagene med hele to motionsformer, det giver altså noget som kan mærkes aller dybest inde, kan jeg love dem for som måske er i tvivl om, om sådan noget motion overhovedet gør noget for kroppen. Det tror jeg da nok lige det gør. det er lige som om, at det i motionskredse er blevet enormt hipt, at befinde sig meget langt ned i lårmusklerne i meget lang tid, at bruge maven endnu mere end før og at nu skal vi godt nok at omformet de hængeballer til noget med stål i. I dag tvivlede jeg seriøst på om jeg kunne mere, men jo det gik sku, jeg overgik mig selv og tog hele serien endnu engang. Hvis jeg kravler i morgen, ved i nu hvorfor. Stakkels gamle Lisser, kunne hun overhovedet gå?

Flade, flotte firkanter

Alle firkanter er nu hæklet og en trillion ender hæftet. Nu skal hele pivtøjet "bare" hækles sammen. Bare det at finde den pæneste måde at hækle sammen på, kræver meget tid, mange forsøg, mange overvejelser og pille op igen. Nu har jeg truffet mit endelige valg. En flad, synlig kant på bagsiden, alle med samme farve garn. Hmmm er da i øvrigt spændt på, hvor mange den slags så giver. der bliver da vist lige lidt hæfte arbejde en gang til.

Nye farver i den lækre HAVBLIK fra TANTE GRØN i Odense er kommet. Lige klar til at kante hele vejen rundt.

Hjemmerøveri.

Først kom pcén ind i mit liv, den tog da lidt af min tid at hitte rundt i, der var meget jeg ikke forsto og meget at lære. Der kom mobiltelefon, med alt hvad der ligger af udfordringer i sådan en lille dims. blandt andet sms som hele tiden liiiige skal tjekkes ud. Så kom der kamera, stort med gear i forskellige varianter, et lille til lommen og alt skulle foreviges. Så kom videokameraet, skide smart, jo vist, men den slags tager jo også tid, for man skal også vide hvor i al verden man putter film og billeder hen bagefter. Jamen så har vi da også lige et lille redigeringsprogram kære Frue, det tager jo næsten ingen tid vel? Altså lille Faster, du må altså ha dig en blog, og nej nej, du behøver slet ikke gå der ind særlig tit...................som om mand...........................Det sidste nye er jo den lille smarte IPhone, som en kær søn skænkede sin moder juleaften. TAK TAK, men kan lillemor mon finde ud af det? Og jo det kunne hun, men hvad er det lige det der WORDFEUD nu er for noget, spørger man den yngste og 1-2-3 har jeg også sådan noget halløj i kassen og selv om jeg ikke forstår mig på det, jamen så skal jeg da lige kigge på det når det nu alligevel er der og hvor kom alle de udfordrer lige fra? Nu spiller jeg så wordfeud med tre for mig totalt ukendte personer. Den lille er kørt videre ud i livet og her står mor så, med telefonen fyldt med fremmede mennesker og sjove ord og ligner et stort spørgsmålstegn. Ren tidsrøveri og jeg har faktisk også andet at lave..men.....tja...nu er jeg altså også der. Velkommen til mere af den fagre nye verden og al dens hejs og gear og lir og ord?

He he

En ganske fornøjelig sidegevinst ved, at være værtinde, er alt det man kan gå og planlægge og grine af, uden at andre ved en pind om hvad der foregår og hvad nogen vil blive stillet overfor af problematiske konkurrencer og løjer. Nu er jeg jo som sådan ikke ond anlagt, så vi bevæger os helt og holdent inde for kategorien, SPAS OG SJOVE LØJER!
Til foråret bliver jeg jo rund, altså tallet i min fødselsdato, forhåbentlig ikke kroppen, som jo netop just er blevet trimmet og stadig holder den nye facon.
Næ pu ha, vi taller om 50, som i halvtreds år, sådan ála mega voksen, moden og ja, vel halv gammel. Man er i hvert tilfælde ikke helt ung og ikke i trediverne mere. Med god vilje, hænger man måske stadig lidt fast på fyrrene stadig, meeeen, man er og bliver altså halvtreds. Rolig nu, jeg er ikke i krise på den virkelig hardcore kriseagtige måde, men lidt lugter der da af krise omkring mig.
Krise eller ej, lorten skal sku fejres som man siger, og det med manér, mens vi stadig kan spjætte med benene og vise et par fornuftige stænger i en dansesko.
De hemmeligheder som af og til slipper ud her på siderne, handler alle om planlægningen af FESTEN.
Jeg arrangerer konkurrencer, muligheder for social mingleri, smukke festlokaler, overnatningsmuligheder og morgenmad. En kok som kan lidt mere end almindelig abc, lækre drikkevarer og noget musik som sparker røv og ikke giver op for de fleste ønsker, uanset genren. Kjolen er købt, men der er stadig plads til en masse tilbehør og grundlag for gode shoppeture.
Lige nu er det indbydelsen som står for tur.
Jo mere jeg planlægger, jo mere kommer glæden og spændingen. Jeg glæder mig til, at byde foråret og mine gæster velkommen.

Hmmm de var her da ikke i går!

Jeg er næsten helt sikker på, at der må være kommet nogle nye muskler i min krop. Jeg havde da ikke så djævelsk ondt i nogle besynderlige skrå muskler tæt ved ribbenene og så lige nogen som åbenbart også er vokset ud omkring mine lår. Men ok, det er da også utrolig mærkeligt, at stå der i så mange minutter og bare file løs i de satans lår muskler, mens man grangiveligt ligner én, som er helt vildt meget igang med, at skide lige midt i skoven. Mon det overhovedet er sundt, at overbebyrde de sarte mavemuskler i så høj grad? Hvis jeg fortsætter i samme spor, kan i kende mig til sommer, som hende med det store vaskebræt og deformt trænede lårmuskler. Så galt går det jo næppe, erfaringen siger mig, at om et par uger er det nye program gammelt og hegles igennem uden det store besvær og med næsten samme krop og figur som jeg startede. Men avs de er ømme og gav sig da også lidt i den efterfølgende vals.
Det tager pokkers lang tid at komme i god form, men sjovt nok meget kort tid, at komme ud af den igen og jeg har faktisk kun holdt juleferie og det gør man åbenbart ikke ustraffet.

Tillod mig lige at låne et billede af Lisser Frost Larsen. Håber det er ok med Lisser og at hun ikke ellers kommer og tæver mig.

Hold da op, var den lige der?

Hverdagen. Jamen jeg troede jo at det var den jeg bankede hovedet hårdt ind i i går. Med krav om dit og dat og normal påklædning og fint skal det være. Men næææææ nej, det skulle blive værre endnu. Hverdag indbefatter også et arbejde. Hold da op, det havde jeg helt glemt. Et arbejde. Sådan et, hvor man møder op til en tid, med rene negle og pænt tøj, gør hvad man bliver bedt/betalt for og først må forlade pladsen igen, når samme ordre er gennemført. Det er det der med krav, pligter, ansvar og alt det der. det som jeg har levet uden i halvanden måned. Nå men altså, faktisk holder jeg jo ret meget af mit job, jeg havde bare glemt det. Sådan kan det gå. I dag er så dagen, hvor jeg igen er helt nede i kælderen. Altså ikke psykisk, der har jeg det (vist) ok, men fysisk, i den kælder hvor min klinik ligger og gemmer sig forstås. Der skal jeg være i dag og når jeg er færdig med det, skal jeg både til Hop Shop (gymnastik) og Fun Fit Danze (dans, dans, dans). Med sådan nogle fine navne, glemmer man næsten helt, at det handler om fysisk udfoldelse, sved og ømme muskler. det lyder som en lyserød leg med flødeskum på. Men det er det ikke. Det er noget med de der dybe mavemuskler, som i en tid kun er blevet brugt til, at støtte op om mavesækkens tyngde og hårde arbejde med at fordøje en masse slik og julefedt. det er hverdag for fuld blæs og mon ikke det er lige ved, at være ganske godt? Jeg prøver sku.

Jeg gjoooorde det!!!!

Jeg har lige trykket på knappen TILMELD!
Bum, så jeg tilmeldt en uges ophold på Gerlev idrætshøjskole 19-25 februar. Kursus i intensiv mavedans, med dans, koreografi, teknik og historie. FEDT!
der vil komme en bekræftende mail inde for en til to uger og den har bare at være positiv BASTA!
Det bliver da SÅ godt. Det SKAL blive godt. Nu er jeg tilmeldt.

Mig og Elgiganten

Så ser man lige mig. 2 januar 2012, blev dagen, hvor man kunne iagtage mig købe: IPhone oplader til hjemmet OG til bilen. Scartstik til ny DVD afspiller OG helt selv installere samme agregat (der mangler dog farve på film men hva pokker). Jeg har iøvrigt også installeret Itunes på min pc (måske rigtigt).
I en alder af næsten halvtreds, kaster jeg mig ud i nye vovede, grænseoverskridende indkøb, i en grad som let kan fremkalde velvoksne angstanfald, når de unge ekspedienter spørger om både dit og dat. Jeg må dog sige til ungdommens forsvar, de ved godt, når de kaster deres trænede blik ind bag mine briller, at der er PAUSE/INGEN FORBINDELSE og finder selv på gode løsninger.
Tænk så meget gear og halløj jeg snart ligger inde med og alle de pin og puk koder jeg garanteret ikke kan huske når det virkelig gælder. Købt er købt og når der kommer et hjælpsomt gemyt forbi under 30, får vi nok også farver på skærmen og en dag får vi måske også set en film mere end de to vi hidtil har set.

Ssssssshhhhhhyyyyyyssssss

Stille og langsom, er vel det nærmeste man kommer på en overskrift for denne dag. Efter en aften og nat med dejlige damer i godt humør, kræves sen morgen og lang skovtur, salte sager, en sofa med et blødt tæppe, en god bog og tidligt godnat.
Velkommen nytår og velkommen her.
Nu er der taget hul på året, af både Dronningen, statsministeren og alle os andre. Endnu mærkes ikke den store forskel, spændende om der overhovedet bliver nogen.
Håber i alle havde en dejlig aften og klarede springet i god form. Her står vi nu, lad os sammen gå videre. Ind i det nye år med de bedste intentioner. Lad os alle skabe et helt fantastisk år, for os selv, for hinanden og for verden. Vel mødt!