torsdag den 30. august 2012

Malta kalder.

Som der kaldes bliver der svaret. Jeg er klar, SÅ klar. Til en dejlig forlænget weekend med fest, dejlige mennesker, nye bekendskaber, sol, strand, nyt land og og og........................................
                   God weekend.

Jeg er rystet.

I får ikke mange ord fra mig i dag. Der bliver heller ikke meget aktivitet fra min side. Jeg startede dagen med løb, hvilket vil sige ønsket om løb, men blev noget som mest var gang. Den er helt gal igen med min vejrtrækning/lungefunktion. Noget som var et stort problem for mange år siden efter mange år dels med rygning og dels med Astma. Sidste år på samme tid af året måtte jeg igen have asthmaspray og det er jeg så på igen nu. Det tager lige et par dage at vænne kroppen til den ekstra energi som den slags giver i kroppen. Ren DAMP på spray. Jeg ryster, pulsen buldrer afsted. Det bliver kun til noget i Slowmotion for mig i dag.Neglelak, en brøddej og hente en kjole fra rens og sidst, pakke en kuffert færdig. Ned i gear og videre. Måske en time på langs med hul på en ny bog. Tja måske ville kroppen takke mig for et hvil.
Jeg kunne jo også læse det sprit nye E-Magasin BLOGISH. Endnu har jeg selv kun skimmet, men med mit kendskab til forfatterinderne, tegner det jo godt. Tag godt imod dem og nyd et nyt og GRATIS magasin.

onsdag den 29. august 2012

Ren luxus og dårlige billeder.

Det ene udelukker jo ikke det andet. Sådan lige midt i det hele, blev jeg inviteret på drinks. Mine dejlige genboer fra Ribe var på vej hjem fra Paris og havde lige et par timer i København. Så inviterede de lige mig og deres svigerdatter på drinks på den helt vildt lækre bar på Hotel Plaza lige ved hovedbanen. Jeg stillede ind på "SPONTAN" og satte i løb mod stationen, kastede mig ind i et S-tog og tog på udflugt. Hvis du som jeg aldrig har nydt en drink på Plazas bar, må du endelig igang. Den er virkelig i top klasse. Nøjhhh for en stil og ummmm for en champagne (ægte) jeg fik. Jeg fik også gave af de to yndlinge. En lækker æske, som kunne bruges til en masse, men lige nu var fyldt med specielt udvalte Macarons. Hvor heldig kan man lige være. De skulle videre med tog mod jylland og jeg drog lykkelig retur med mit tog med den dejlige gave og gode planer for den. I aften (kl 21.25) kommer min mand nemlig i TV, i Magasinet Penge, og der ville jeg servere lækkerierne. Vel hjemme opdager jeg, at den smukke æske med de lækre hapser var væk. Ej for fanden da for en ulykke. den må være gledet ud af min jakke. Det er næsten ikke til at bære. Eneste trøst er håbet om, at det er en værdig trængende som finder godterne. Ingen kager og fin æske, slørede/mørke billeder, men en dejlig eftermiddag sammen med skønne mennesker. Jeg skal se dem igen på fredag, hvor de er værter for vores tur til Malta (hvor vores veltrænede søn passer huset, bare oplyst for god ordens skyld).


                           Det der loft er meget smukt in real life.


                                Skønne mennesker i skønne omgivelser.


                                Champagne en onsdag kl 17.30.


                                      Bemærk lige at feks Svenne og Lotta var her...en anden dag.

tirsdag den 28. august 2012

Og en del timer efter.

Hold da lige op. Direkte fra klinikken til en glødende pc i flere timer. Jeg har brugt timer på at surfe, vælge og vurdere og endelig trykke BESTIL på hele fire dejlige hoteller i Indien og en returbillet til samme sted med et par timer i Dubai. Mit Marster Card har været overophedet, men jeg tror hver en krone er givet godt ud. Rejsen er gaven fra manden til mig på min halvtreds års fødselsdag. Nu skal det være. Fra sidst i februar til midt marts 2013. Gulp det bliver varmt. Marts begynder sommeren, the real stuf i Indien og er der varmt, jeg satser på vi klarer den, da vi lige først i marts bevæger ogs op i bjernene og den sidste uge skal foregå på stranden 8noget af Indiens/verdens bedste). Turen går til Kerala. Vi skal på historisk i Cochin, senere i Munnar hvor vi oppe i bjergene skal bo ved en theplantage. Sidste uge bliver på stranden ved Kovalam, retur til en overnatning i Cochin og hjem til danmark. der skal besøges gamle fort og templer, sejles med husbåd, besøges små øer, bades og modtage ayurvediske behandlinger, gåes ture i smukke bjerge og alt det som jeg slet ikke ved findes men først skal opdages.
Jeg har ingen bestemte ting som skal besøges, ses, prøves eller købes. Jeg har været i landet før og ved, at Indien kan man ikke forudse, her skal man være åben for det der kommer og der kommer altid noget. Jeg forestiller mig selvfølgelig noget med the og krydderier og falder der fine stoffer, bånd og egnet dansetøj i mit synsfelt er jeg nok modtagelig for en handel. Ellers skal Kerale, det sydlige Indien bare indtages, indsnuses og smages på. Jeg glæder mig og nu er der konkrete by og hotel navne at glæde sig til. Alle de billeder jeg har set på nettet i dag, har lagt sig som et smukt baggrundstæppe i min hjerne, lige til at tage frem når jeg skal drømme videre om min kommende rejse. Nu skal der gang i Visum ansøgningen. Jo der er mange papirer som lige skal være på plads. Sågar visum til De Forenede Emirater når vi skal mellemlande og opholde os i landet i transit. Nogen steder går man op i detaljen og vi gør som der bliver sagt.


mandag den 27. august 2012

Marigold hotel.

Tillad mig lige at anbefale en DVD. Marigold hotel er en rigtig sød historie. lige passende til en stille filmaften. nok ikke gang nok i den til de alt for unge og vel nok mest for mennesler først tredive og op tror jeg. Foruden selve handlingen, er der forrygende stemninger fra det pulserende Indien når det er aller bedst. Filmen passede fortræffeligt til mig hvor jeg netop sysler med rejseplanlægning til Indien. Jeg var så heldig at få anbefalet og udlånt af en af mine utallige og dejlige niecer. God fornøjelse, for det er det.

søndag den 26. august 2012

Mig og clutchen.

I dag blev indvielsen for den nye lille chlutch, som jeg så venligt har fået i gave af Niecen.



Den bestod til fulde prøven og bar mit kamera, telefon, gloss og et par håndører på smukkeste vis og blev beundret for sit smukke udseende. Sådan en dag med sommerkjole, sandaler og bare ben passede den til det afslappede look jeg tilstræbte til en søndags frokost. Min ældste søster og hendes mand markerede begges runde fødselsdag med frokost til familie og venner. Sådan en lejlighed passer en clutch fortræffeligt kan jeg sige.
Næste step bliver Malta og der er der planer om både byvandring og frokost i solrige og afslappede omgivelser, men også lørdagens store festlige middag på luxushotel skal clutchen deltage i. Jeg tror den helt automatisk skifter udtryk efter omgivelser og bærerens stil. Spændende at se om teorien holder.

lørdag den 25. august 2012

Planlægning med kontraster.

Jeg er igang med de store rejseplaner. Lige fra den snarlige tur til Malta hvor en ven holder sin fødselsdag. Kuffertens festlige indhold er næsten valgt og nu ligger også en tale og en sang fra mig klar til turen.
I september er tiden for min mands ferie og dermed vores autocamper tur i år. Ferien bliver lidt kortere end først planeret, sådan er de selvstændiges liv somme tider, og pludselig er der heller ikke en i Spanien vi skal overraske. Nu er planerne helt vendt op og ned og blevet til seks dage rundt om sjælland langs kysten. Det bliver da helt fint og anderledes. Vi vil klare os uden pladser og der med uden strøm. Det bliver noget med stearinlys og lidt tidligt i seng. Fint nok, så starter vi da bare tidligere om morgenen og får måske hvilet rigtig grundigt ud. Bad må blive noget med dagens by svømmehal hvilket er prøvet før og altid fungerer upåklageligt. Vi har kopieret kæmpe store sjællandskort ud, et til hver, hvor vi hver især plotter ønske byer ud på ruten. Et nyt stop hver dag og afsted på cyklerne og til fods. Ud at opdage og udforske i eget land, ja sågar egen ø. Det bliver vist ganske sjovt, hvor meget kender man lige når det nu kommer til stykket?
Vi skal ud og se og smage. Smage på lokaliteterne som vi putter i egen campergryde/kuglegrill eller ud og spise på små hyggelige steder som vi ikke vidste fandtes.
Løbetøjet skal med, et par gode bøger og det stribede strikketøj som på den tur gerne skal skifte garn en masse gange, for efter den tur, kan lille Lui komme når som helst og jeg skulle gerne være klar med velkomstpakken.
Sideløbende lægger jeg planer for en rejse til Indien. Min anden af slagsen. Indien tager man jo ikke lige til hver anden dag, så der kræves meget planlægning. Jeg vil rejse uden hjælp og selv planlægge det hele, både forde jeg efterhånden føler mig ok rustet i rejseri og for at spare dyre penge til rejseselskaber. Sådan havde jeg ikke turdet gøre første gang, men det gør jeg nu. Jeg vil til Kerala og se lidt af hvert, så det handler om, at finde nogle emner og områder og der efter hoteller. Transport mellem de forskellige mål køber vi os til der nede. Der er altid en mand med en bil i Indien. en spændende rejse som jeg glæder mig meget til, men først skal den planlægges og det skal gøres rigtigt og det tager tid, men nu er jeg igang. Jeg nyder arbejdet som jo er første del af en lang spændende rejse.

Sku man ikke lige skrive en sang?

Lang og god gåtur gennem skoven med en af de dejlige damer i min buket. Bagefter gav hun frokost og et glas rosé. Selv om det både var koldt og regn insisterede vi på udendørs servering. Jo gu var det da kold, men det SKAL altså være sommer lidt endnu. Lidt kontorarbejde med efterfølgende rent skrivebord, ny lak på tæerne og besked om, at manden vælger poker frem for konen i aften så nu er der udsigt til helt alene tid på en lørdag. Sku man så ikke lige skrive en sang? Er det ikke det man gør sådan en aften? En sang fra mig til ham som om en uge er vært ved nogle dejlige dage på Malta. Han skal da ha en sang, om ikke fra de varme lande, men dog så fra mig.

fredag den 24. august 2012

Plastic fantastic.

Så kom der pakke med de nye lækkerier til min lille butik.




De lækreste farvebomber af nogle skønne plasttæpper fra Rastablanche. Indiske tæpper som Christina Legéne selv designer og rejser ud og får produceret i samarbejde med en Indisk familie. Tæpperne var oprindelig bedetæpper og den tanke tiltaler mig ekstra, især når man leger med dem med nye farver og mønstre som Christina gør og er så god til. Tæpperne er fine som farveklatter på gulvet i boligen eller som lækkert underlag på terrassen/altanen da de snilt klarer en byge eller to. I sommerhuset er de geniale til, at fange sand og diverse indspark, da tæppet er let og handy at smide uden for døren til en rystetur eller en sæbevandsvask. Jeg er selv umådelig tilfreds med de to tæpper jeg har installeret i mit lille sommerhus denne sommer. Der er både fine grafiske mønstre i sort/hvid og skønne humørgivere med mere kradse kulører eller de mere afdæmpede pasteller.
Bid lige mærke i den helt forrygende banderole som lægger op til flere anvendelses muligheder og find endelig selv på flere.
 
 
Lidt Tatooes var der også med i pakken. Bare sådan for sjov, lidt til børn og barnlige sjæle, til når man lige skal prøve uden at satse hele butikken, til den sjove aften, til Rock og Rul.
Et er sikkert. Mig kommer i til at møde med sådan en på armen.
 
 

torsdag den 23. august 2012

Tilbage til stenalderen.

Aftenen i går endte op med hele to og helt forskellige tærter, to rugbrød og et stenalderbrød. Tærterne var aftensmad som blev delt med den mellemste søn som kom på besøg med den lille yndige med de helt fantastisk bedårende store brune øjne. Hun er ikke typen som figurerer på nettet på nogen måde og respekt for det, så hende må i tænke jer til. Rugbrødene er de sædvanlige som i kan finde her under OPSKRIFTER. Dem spiser vi altid her i huset og nej det er ikke et stort arbejde når først man er inde i rutinen med surdej, lange hæve og bagetider og fornøjelsen er kæmpe stor hos alle. Stenalderbrødet var et forsøg efter Thomas Rodes opskrift. det brød er ikke blevet bagt for sidste gang her i huset. Helt uden mel og sukker. Kun lækre nødder, frø og olie. Det smager rigtig rigtig lækkert. Er blødt og skærevenligt og dog sammenhængende. En skive af det med lidt honning (vist ikke i hr Rodes ånd) før en morgen løbetur kan varmt anbefales. Brødet har hvilet tildækket på mit køkkenbord, hvilket gjorde at alt den olie som flød på overfladen i går aftes er pist forsvundet her til morgen. På nettet ligger Rodes opskrift og tanker bag stenalderkost.


Sagde jeg virkelig det?

At jeg havde garn nok i meget lang tid og i særdelished den lækre Højlandsuld som egner sig noget så fortræffeligt til babystrik og at jeg ikke lige skulle købe mere garn i nærmeste fremtid...sagde jeg det?
Nå men altså, når nu andre skulle have bud til Garnudsalget.dk og man kan få fragtfrit når vi når over 450,- jamen ville det så ikke være tosset ikke lige at hapse en snas med?
Jeg kastede mig ud i lidt farvesuplering i viol, skumbanan og flødekaramel og sig mig så lige om det da ikke bare lyder lækkert. Syren Chunky kom der også med for den har jeg klare planer med. Måske noget julegave til en som plejer at være glad for strik.


onsdag den 22. august 2012

Syge tanker i en forstenet mandehjerne.

Hidtil har en af de mest sindssyge historier fra den virkelige verden, for mig, været den som for nogle år tilbage handlede om en kvinde i et land som jeg ikke mere husker hvor var, hvilket også er totalt ligegyldigt, det vigtige er nemlig, at det skete overhovedet skete. Kvinden var blevet voldtaget og da der ikke havde været en anden mand tilstede, som kunne vidne for kvindens uskyld i sagen ( hvor tit er der en ven tilstede ved din voldtægt??????og var det en mand som var din ven, ville han så ikke have hjulpet dig???) var det nu kvindens egen skyld at hun var blevet voldtaget og nu skulle hun stenes. Hun blev gravid ved voldtægten og skulle først stenes når hun ikke længere ammede (hvordan pokker kunne den seje kvinde overhovedet opretholde en amning i den situation???Tja måske derfor.
Retssystemet i det pågældende land var naturligvis besat af mænd og kun mænd og der var ingen tvivl om, at kvinden var blevet stenet hvis ikke den vestlige verden havde hørt om sagen (en ud af mange) og højlydt protesterede. På et tidspunkt blev kvindens sag så prøvet igennem igen af nogle oldgamle mænd, som var i stand til, at se at kvinden faktisk ikke var blevet gravid ved voldtægten (det var hendes store forbrydelse og husk lige dette til senere i mit næste eksempel på crazy mænd) men der i mod var blevet gravid for x antal år siden med sin tidligere (måske afdøde, det husker jeg ikke) ægtemand) og så var det hele en hel anden sag. Sådan nogle tilfælde kunne forekomme af og til vidste de gamle (stoddere) mænd lige noget om. Ja ja det var jo lige her kvindens held, men jo klart kun forde verden blandede sig i en helt grotesk verden af inkompetente gamle uoplyste mænd som sætter dagsordenen ud fra egne fordrukne idéer og fordomme. Ikke mindst fordomme mod kvinder.
I går hørte vi så den næst mest sindssyge historie fostret i en forstokket republikansk gammel mands fordomsfulde og meget lidt oplyste hjerne. Ja i har vel hørt historien. Tænk at nogen i alvor kan påstå, at en kvinde kan/vil blokere for graviditet ved en ÆGTE voldtægt.Det vil jo sige, at når en kvinde alligevel bliver gravid ved en voldtægt var det IKKE en ÆGTE voldtægt, men noget hun selv var med på på en eller anden måde og DERFOR er det så ikke ok med en abort for så bliver det barnet som bliver ofret i moderens fortrydelse af graviditeten som hun jo selv tillod. Altså misforstå mig endelig ikke. Jeg HADER smædekampagner, men må man mon ikke et forsigtigt her lige tillade sig at høre til, hvorvidt denne mand er helt ved sine fulde fem. Har han været frosset ned i tohundrede år, er han "bare" dårligt begavet eller findes den slags mennesker virkelig som tænker SÅ forstokkede og fordomsfulde tanker om kvinder? Vi taler ikke om en huleboer i en fjern bjerglandsby i det blå, men en toppolitiker i USA. Jeg græmmes, væmmes og ængstes. Ængstes for med den slags mennesker i toppen, hvad kan der så ikke ske hvis der ikke er vagthunde og overvågning 24/7? En farlig og meget skræmmende tanke.

I gang igen.


Så er jeg igen igang med mavedanundervisningen. Har taget hul på en ny omgang enetimer. Denne gang bygger vi op med min flamenco kjole som udgangspunkt. Jeg købte kjolen ved flamenco festivallen i Sevilla så den er helt ægte men uden pynt. Jeg vil selv pynte op og ned som det passer til mine danse. Flamenco danser jeg ikke, men min nye dans er inspireret fra flamencoen. Super spændende. Nye koreografiske, tekniske og holdningsmæssige udfordringer, altså kropsholdninger forstås.Der er både leg med den feminine flirt og det strenge maskuline udtryk. Uhhhh jeg glæder mig. Vi er først lige begyndt at øve, men jeg kan allerede lide hvad jeg har set og hørt og ved allerede at vi er ude i noget yndling.

Vil du lytte med, er musikken lige HER.

Knald hamrende rød. Meget udtryksfuld og meget tung kjole.

                                      Med meget vidde at lege med.


Jo jo jeg købte naturligvis også roser til håret. Bare vent og se når jeg har øvet øvet øvet og leget en hel hel masse.

tirsdag den 21. august 2012

På rette hylde.

Jeg tror da jeg tidligere har fortalt om min helt tossede veninde. Hende jeg gik mega tur med i går og mange andre gange. Hende jeg har Erfagruppe med. Hende jeg strikker med, vender verden med, strikker på Valbylanggade med, hende som spiller sækkepibe og lydhealer og spiller på syngeskåle og og og..........Hun er på ingen måde som de fleste. Faktisk ganske unormal, skør og utilregnelig. Så har jeg vist ikke sagt for meget. Det hele dog på den mest vidunderlige og kærlige måde. Hun prøver grænser og leger med verden. Hun er til rådighed og fyldt med et kæmpe hjerte. Endnu har jeg tilgode, at møde nogen som ikke er faldet for hende, men bevares de findes da, for selvfølgelig er hun for meget og en stor bid for dem som har de lidt små sko på eller ondt i sinde.
En af de tossede påfund vi sammen har fostret, er min personlige hylde i hendes stue. Bare en overkant på en billedramme, men så rigelig plads nok til, at der kan samles ting. Der kommer løbende fine sager, som alt bliver vogtet af en Færøsk fugl. I går måtte jeg tømme hylden for sager. der var oven i købet kommet en lille taske til at bære gevinsterne bort i. Den lille sovende/vågende svane på sit tæppe røres dog aldrig. Den bor hvor den bor og den er fredet. Desværre har jeg endnu ikke selv fået dekoreret noget på hylden, men det kommer vel.
Hold da op hvor sådan en tosse passer fint til mig. Måske jeg heller ikke selv er helt normal? Uanset hvem der er mest skør leger vi godt og tro det eller ej, vi kan faktisk være endda meget alvorlige og seriøse.
For eksempel er Kirsten i stand til, helt selv at redesigne et køkken. det køkken som før var lige umoderne nok. Bordpladen for lav, for få skuffer, for mange grimme overskabe som slugte luften meeeen et nyt og præfabrikeret køkken var ejerinden jo heller ikke lun på. Så må man selv tænke og og oversætte sine tanker til andre som kan udføre arbejdet. Her fandt Kirsten dog sin overmand. Nu ved jeg helt sikkertr mildest talt, findes større tosser end hende. Heldigvis kan hun godt holde fast når det kræves. Holde på sit og få det som hun ønsker (og betaler for sgu da). Nu er hun ejer af et af københavns mest charmerende køkkener. God arbejdshøjde, skønne skuffer, afsætningsplads der fungerer, lys, luft og lækre farver og den dejligste udsigt over byens tage.
Prikken over iét er detaljen med mormors gamle skammel med originalt slid og de helt rigtige farver. Totalt godt tænkt.


Tjuhej hvor det kører.

Morgenløbetur og bagefter en stor portion af den sunde havregrød toppet med frugtsalat, rosiner og mandler. Jamen altså, så dund man kan føle sig, ikke mindst efter en dag hvor jeg både fik danset og gået tur i stive tre timer. Sammen med Kirsten, hvor næsten alt skal vendes og drejes en ekstra gang, går tre timer faktisk ret hurtigt. Vi kommer vidt omkring både fysisk og verbalt. Vi fik både set skarven i flok og en kop kaffe med belgiske vafler med softice. De sidste to ting nøjedes vi ikke helt med at se på, dem nød vi i fulde drag og vel velfortjent oven på den lange gåtur.



mandag den 20. august 2012

Sådan Cirka.

Så er der endnu en lille sag klar til kommende babyboy i Norge.
Den lille lyseblå med hulmønster er færdig. Den passer str 6 mdr og bærer navnet Cirka.
Opskriften er fra Liselotte som du kan besøge her på hendes blog SLAGT EN HELLIG KO. En kvinde og blog som er værd at følge. Fyldt med strik, skønne ord, fine og slagfaste meninger, gode billeder og nyt om løst og fast.
Garnet er som snart altid Blackhill fra Garnudsalg.dk En rigtig lækker uld, som kører godt i hænden og på pinden. er fast at arbejde med og efter vask bliver det blødt og lækkert, så selv den sprit nye baby kan deltage.

                                                  Lyseblå Cirka med abeknap. str 6 mdr.



Og SÅ til striberne. Ikke mere babystrik før det tæppe er færdigt! Hvis du i øvrigt er interesseret i at se mere strik fra min hånd og evt nappe en GRATIS opskrift, jamen så er du velkommen under KREATIVITET. Vær sød at linke til diverse implicerede bare for god orden skyld når du stolt lægger dit færdige produkt frem for andre. Rigtig god strikkelyst.

søndag den 19. august 2012

Søde sommer minder.

Månedens varmeste dag og faktisk målt lige omkring Køge. Her er solen blevet nydt til fulde. Græsset blev lige trimmet i sommerhuset og et par totter ukrudt blev fjernet, mens jeg bare nød vejret og de helt igennem smukke omgivelser på Dyndet sådan en sommerdag. naturen havde pyntet med hængende kogler i dekorative klaser og de ellers udvandrede vilde frynsede valmuer er dukket op igen i store stakke og giver om noget sommerstemning. Inde i huset er sommeren  kommet frem sammen med de skønne farverige plast tæpper fra Rastablanche. De tæpper tyder det meget på, at man vil finde i min lille butik til jul. Ikke mange, men smukke. Bare glæd dig hvis du kommer forbi til den tid. Ikke mindst til sommerhuset er plasttæpperne geniale. Dels giver de liv og kulør og sommerstemning, men dels er de jo geniale til ferielivet, som helst ikke skal handle om støvsugning og gulvpleje. 1-2-3 ud af døren med tæppet, ryst og så er der gjort rent. Mere fast snavs, kan lige få en gang sæbevand og en skrubber ude i haven og så er der rent i hytten på ny. Genialt er det da også med et udendørs tæppe på terrassen. Det tåler oven i købet sagtens en byge af og til. Spørger du mig, passer sådan en glad farvebombe rigtig mang steder og spørger du ikke mig, passer det ind alligevel.

lørdag den 18. august 2012

Så bliver man brugt.

Brugt til sidste celle. En hel lang dag hjemme hos Olga = en dejlig dag = en aktiv dag. Vi har været ude i solen hele dagen. Vi har spist bær direkte fra buskene, Olga plukker selv. Vi har leget farligt med vand, været i sand, gået tur og bla bla bla. der sker noget konstant, ikke mindst fordi Olga lige nu er lige der, hvor man næsten kan gå og så alligevel ikke. så der skal gåes med håns hele tiden. Hun vil så gerne så meget og kan jo så langt fra endnu. Hun arbejder på sagen og hun gør det godt. Der blev nået en masse praktiske ting, bla sikret gyngestativ.
Inden turen til Olga, nåede jeg både en morgen løbetur med overraskende forbedringer og tur på landet efter både frisk varm røget laks og frugt og grønt ved stalddøren.
En aktiv dag med skønne damer. En helt igennem dejlig dag.

fredag den 17. august 2012

Hvorfor??????

Hvorfor føler man(jeg/de fleste) sig altid træt hen omkring fredag eftermiddag? Sådan noget med, at NU trænger jeg godt nok til weekend. Også selv om man/jeg slet ikke er slave af et traditionelt 8-16 job eller bare noget der ligner. Min arbejdstid kan faktisk sagtens ligge både aften og lørdag og jeg har sjældent noget som ligner en arbejdsdag på 7 timer eller noget som virker særlig ensformigt. dog og til trods, har jeg også fredagsfølelsen når vi når fredag eftermiddag. det må jo være noget i luften. noget med den kollektive bevidsthed som også der ¨hvisker os noget om tendenser og trends i øret.
Min fredag har bla bestået af et meget hyggeligt møde/gensyn med en kvinde som jeg har en masse tilfælles med. Ikke mindst arbejdsmæssige visioner og drømme. Noget af det fik vi vendt og nu tror jeg der blev åbnet endnu mere for en fælles faglig vej på en eller anden måde. Spændende føles det som altid, at vende verden med hende.
I morgen har jeg planer om, at overraske et sted i verden med en arbejsindsats som ikke er ventet men tiltrængt. Jeg tror jeg kan gøre en forskel og samtidig få lidt gang i gaden. To fluer med et klask er slet ikke en tosset udsigt for en lørdag.
Men først skal der fredagsstenes som vel også hører med til lilleweekendaften.

torsdag den 16. august 2012

Oprydningsudsalg.

Pu det er lidt for længe siden jeg sidst har ryddet op i hjemmeside shoppen. Den trænger. For at lette lidt på mit eget arbejde, sælger jeg ud til gode priser. Hylderne skal tømmes, tørres af og sættes fint op på ny. Vil i mon gøre en god handel? I har muligheden lige HER.
Først til mølle møder mølleren først. du er velkommen til, at handle her gennem bloggens kommentarfelt. 50% trækker jeg fra den pris som står ved varen nu. Til gengæld kan jeg ikke love at varen findes i shoppen mere. Jeg gør hvad jeg kan og lover at løbe så stærkt jeg kan.
God handel og god fornøjelse.

Når det skal være virkelig eksklusivt.

Så tager man stadig på Feddet. Det var der "man" tog hen om sommeren, dengang der virkelig var forskel på arbejder og direktør. Direktøren rykkede på landet om sommeren. Til Feddet forstås. Så var man på landet, ved skoven og ikke mindst ved vandet. Rigtig lækkert vand med gode strande. Sådan er det stadig. Feddet ligger hvor det altid har ligget, nede på landet,  midt i den smukkeste natur, travevenlige skove og rent badevand og gode strande, men nu har de også den største campingplads og en, må jeg nok ha lov at sige, helt fantastisk lækker campingplads. der er ALT hvad man kan ønske på den plads, så er du til camping med egen vogn eller lejetelt på fast plads, så vend lige næsen mod Feddet.
Jeg var ikke på campingtur, men på travetur med veninden med den overlabre butik & Café i Fakse ladeplads. Frederiks Villa hedder lækkerbixen hvis du vil vide det og evt lige have et tip til gode shoppemuligheder og lækker cafémad ud over det sædvanlige.
Nå men hende prøver jeg at mødes med min en gang om måneden. vi traver mens vi snakker og spiser god medbragt mad (vel ikke noget problem når man ejer en røvlækker spisehytte?) og hvad vi ellers  slæber med os i verden.
denne gang gik vi rundt på Feddet og så kunne vi lige gå ind og spise den medbragte og lave os en god kaffe i en dog lukket butik. For selvfølgelig ejer damen da også lige en lille lækker biks på Feddet camping. Sådan en med is, kaffe og og og og..............
Vi travede og travede, snakkede og snakkede, men vi så også. Vi så rigtig meget og vi så kun det ene smukke syn efter det andet. Feddet er et af Sjællands mest seværdige områder og der er nok at se for alle, så værs´go at se løs.

onsdag den 15. august 2012

Dagens gæst........en skjult romantikker.

Besøg af Olga, som havde spenderet en fridag hos byens ørelæge, som meddelte, at dræn skulle ikke i brug her.
Olga var i hopla, smadrede for en gang skyld intet og intet blødte. Jeg fik skudt en fin serie billeder af hende, men forsøg ud i styling og stillbilleder kan man godt glemme her. Jeg havde planer om noget babyromantik med en lækker pige som dufter til havens smukke sommerfugleplante eller en yndig rose. Olga proppede en god del af rosen i munden og smed resten jorden. Så meget for romantikken.

tirsdag den 14. august 2012

På landet........Sjællandet.

I solskin er det meste smukt i danmark. På tur fra Køge til Præstø er som en rejse med Morten Korch. Der græsses og høstes og arbejdes. Sådan en dag savner jeg slet ikke udlandet.

Med sådan et vejr

kan det vel kun blive en dejlig dag. En dag som skal indeholde både en behandling i Præstø og derfor først en tur langs Præstøs smukke fjord. Senere er der venindetræf på feddet. Vi skal trave og snakke og vende det ene og det andet. vi skal spise medbragte lækkerier og nyde go kaffe. Jeg ser frem til det hele............også til den dejlige sol og blå himmel. Er jeg heldig når jeg lige et par rækker med små huller i sart lyseblå. Snart begynder nedtællingen og en masse striber venter på en heftig indsats. Jeg skal nok nå det hele, men det er ved at være tid.
Dans bliver der også tid til. Det skal der simpelthen. Jeg holder ved lige. En dans eller to om dagen er godt for både teknikken, rygsøjlen og taljen.

søndag den 12. august 2012

Pimp it up baby........idéer til at pifte hverdagslooket op med en banan.

Ofte er det de helt enkle ting som har den største virkning. I dag har Olga valgt at modeblogge om, hvordan man med en banan kan få både føde og ny hårpynt. Det er noget med, bare at blive ved med at hive og dele skrællen og sætte den på flest mulige måder på kort tid.


Inden havde vi lige været en tur på Køge lystbådehavn og antænde den lille vandhund. Frygtløse Olga kaster sig stor grinende ud i selv relativt store bølger og blæser flot på om der er en voksen ved siden. Afsted går det og det går stærkt. I øvrigt genial opfindelse med sådan en badedragt som holder solen ude.
Om det er kedeligt at være gudmor? Nej det kan varmt anbefales. Ret underholdende og meget berigende.









Clutch me up.

Jeg var jo i det dejlige messeselskab i går. Niecen købte selv ind og var med ind over i mine overvejelser om indkøb. i messe henseende suplerer vi hinanden ret godt. Ser nogen lunde de samme  detaljer. Har nogen lunde smag for "must see" og absolut "No go" både inden for ting og mennesker. Ind i mellem tror jeg vi begge får åbnet øjne og ører for noget vi ikke selv ville se eller høre. Et makker match som passer rigtig godt til mit temperament. Samtidig er der tale om en helt forrygende underholdende niece her. Næsten som at rykke tilbage til Kejserens nye klæder. Min niece er eventyrets barn, som med åbent og nysgerrigt sind både spørger og pointerer der hvor "de voksne" ville holde deres kæft.Her snakkes og spørges i et væk og jeg nyder hvert et spørgsmål, for det gode ved niecens spørgeri er nemlig, at man også må svare hvad man vil. Ikke at hun overhovedet er enig, det er vi nemlig ikke i mange ting, men vi ved det og snakker om det og (føler jeg da) respekterer hinanden og grundlæggende holder ret meget af hinanden. Og så har den niece en helt formidabel god stil og lækkert udtryk i hendes kunsthåndværk. Jeg har efterhånden en større del af hendes værker og elsker hver og en. Jeg er ikke typen som fik brugt noget jeg ikke virkelig kunne lide. Jo måske brugte jeg lige en taske til den årlige familiefest så giveren kunne se jeg var glad for gaven. Sådan er det ikke her. Det er både lækre sager, men først og fremmest ting som jeg kan bruge og bruger stort set hver dag. Ting som er blevet en naturlig del af mig. Men mange af mine ting, har jeg også selv haft en finger med i spillet i. de er skabt til mine behov. Jeg har haft mange tasker gennem livet. Et hylster til mit habengut og ikke mere. Aldrig noget som rigtig sagde mig noget. Ikke før nu, hvor jeg ejer en taske fra niecens hånd, som er lavet efter mine behov. Mine ønsker og krav til materiale, farve, detaljer, funktionalitet, mål og lignende. den taske følger mig glad og gerne de fleste steder.  Nede i tasken har jeg en mindre take, en clutchs fra niecen. Lige sådan en, hvor der ligger nogle helt personlige ting og nødvendigheder som lige kan fiskes op og tages med under armen. Jeg var bestemt ikke "kuverttaske" typen dengang vi brugte den slags.Det er jeg vel stadig ikke, bortset fra den smarte funktion som tasken i tasken. Se den funktion finder jeg smart og anvendelig. I går blev jeg helt uden varsel en ægte clutch rigere. En clutch fra niecens værksted. En clutch i skind af blødeste slags, lysende gul og fed fløde, sådan en med overfald, så den både kan være lille og lækker og lidt større og rummelig og som helt fasterbonuslækkerdetaljehed er der foer i. TAK siger man så og ved, at den taske bliver endnu en yndlingslækkerhed i hverdagen. Tak søde niece.

                       (hov for en lille stave fejl. Clutch hedder det)

lørdag den 11. august 2012

Smag på Formland.

En meget lang dag ender man hurtigt op med, når man er sådan en type som mig, som ikke kan sove om natten når jeg skal op om morgenen til en tid. Så kan jeg for det første ikke lige falde i søvn og der efter vågner jeg hele natten hver anden time. Ikke befordrende for hverken skønheden eller energiniveauet. Afsted gennem det jyske. Herning station blev ombytningssted for sønnen og niecen. og så afsted mod messens hellige haller. Åh i guder, det bliver værre og værre. Hvorfor bakker de danske butiksejere ikke op om deres leverandøres store arbejde med, at inspirere og forny. Man bliver væk i stor stil, med det sørgelige resultat, at flere leverandører må lukke og slukke ned for den dyre messeaktivitet. Hvorfor værner flere ikke om vores gode tradition om, at i dansk regi, at vise vores varer, inspirere hinanden, udvikle og videreudvikle, spare med hinanden. Se og afprøve nye tendenser og give respons på andres bud på nyt og leg med normerne. ikke om jeg fatter det. Formland var vores lukkede sparringsrum, men det holder ikke længe hvis ikke mange flere løsriver sig fra den magelige plads ved pcén, hvor man nu til dags har sat sig til rette og klarer sine indkøb. Pas på det smitter. Hvis ikke du kommer ud og lader dig inspirere løber også du tør for nyt en dag og pludselig gider dine kunder heller ikke bevæge sig ud i virkeligheden mere og så er det ikke sikkert de er slet så loyale over for dig når de kun surfer på nettet. tingene hænger sjovt nok sammen. Kommer du glad og fornyet hjem fra messe og fortæller nyt til kunderne mærker de din gejst og glæde og får lyst til mere. Mere vil have mere. en butik som kører på frihjul. Lever i sin egen trummerum bliver uinspirerende. kreativiteten stagnerer. Man yder ikke mere end til sin egen næsetip og det mærkes. Kunder er ca lige så tro som fladlus, de springer nysgerrigt til næste udbyder uden den store betænkningstid.
Formland trænger voldsomt til kunder. Købelystne kunder og sparringspartnere. Sådan får vi gang i hjulene igen. Sådan kommer der igen gang i kreativiteten og initiativerne og sådan kommer der nyt på hylderne og lur mig om ikke det er det som igen får vores kunder til lommerne. Spiralen skal aktiveres. Den gode og positive spiral. den som får gang i udbud og efterspørgsel og leverer glade kunder og initiativrige købmænd. Op af stolen og afsted. Skal vi mødes på Formland om et halvt år og der efter ude i butikkerne til fest i forbrugsland? Jeg taler ikke om det gamle overforbrugsland, men det forbrugsland hvor man både køber drømme, sjov og god kvalitet.
Det gode ved det manglende besøgstal var, at vi andre kunne gå ubesværet rundt, komme i kontakt med sælgerne lige når vi ville og aller bedst, spise uhæmmet meget af de vildt lækre smagsprøver, nå ja og drikke..................ikke mindst den lille lyserøde damedrik som i smag minder meget om min barndoms medicin. Sød flaske og sød smag. I længden nok lige lidt for sød, men i dagens anledning og for en lille skål, er den ganske lækker.


På falderebet kan jeg lige løfte en flig af noget kommende lækkeri til mine fødder. Jeg mødte en kvinde som solgte nogle helt fantastisk fede træskostøvler og træ sko. Bare vent og se. Jeg bliver noget så hip og hot og trendy, men vi holder lige spændingen lidt endnu.
til butikken kan jeg varsle nogle lækre drikke/rene safter, chips og søde sager i store mængder og naturligvis den gode ga´mle julethe. Der kommer nye Maileg nisser, et par små mus i nissetøj og en englemus så sød og dejlig at alle burde eje en.
Jeg er slet ikke færdig med ordrerne, men nogle ting skulle bare ses og beføles og nu overvejes nærmere inden det endelige tryk på KØB.

fredag den 10. august 2012

Alt for julen.

Jeg er i julens vold. Jeg vil åbenbart gøre alt for julen. Selv stå monster tidligt op. Når nu først øjnene er brækket op, må jeg jo indrømme, at vejret er umanerlig godt. Herning kalder. Formland venter. Men først skal jeg samle min messepartner op på Herning station. Hun har nemlig også været tidlig ude af fjerene og sidder nu og nyder en latte hos DSB. Vi skal jule mens sønnike får lov at muntre sig i Herning by. Sådan er det så forskelligt hvad vi skal bruge dagen på. Jeg frisk på julehandel. Afsted det går.

Hvordan gik det mon til?

Jeg havde lagt nøje program for morgenen og formiddagen. Der var ting som skulle klares før noget andet. Jeg ville lige nå den sidste morgen løbetur i ribe for denne gang. Morgenmad og bad naturligvis, inden jeg skulle møde til den udvidede zoneterapi pakke kl 10.45. Jeg havde planlagt godt og stod til tiden ved døren til DET GULE HUS...................dog til en låst dør. Lidt efter kom Ida gående og virkede en lille smule overrasket over at se mig lige der. Tænk, jeg var kommet en time for tidligt. Aner ikke hvordan det var gået til. Ida var frisk på en omforandring af hendes formiddag, så jeg kom på briksen en time tidligere end planlagt og fik på den måde udvidet min dag med en hel dejlig time.
Tillad mig at anbefale zoneterapi hos verdens dejligste Ida, hvis din vej falder omkring Ribe. Her er tale om en behandling som føles som et spadestik dybere end jeg plejer. Her er terapi både for fysikken og psyken. Her er højt til loftet. Rummelighed på alle planer. Som klient føler man sig både set, hørt, forstået og  accepteret. Her fyldes luften ikke med forudstøbte klichéer, men af Idas eftertænksomhed og de ord hun der efter finder rigtige at møde dig med. Ida prøver ikke at presse dig ned i en formstøbt kasse, hvor sådan nogen som dig bør være. Her må man gerne både sprælle, stritte til alle sider, være utilpasset og hyle og skrige og stadig have en følelse af, at du er ikke den største idiot i verden, bare i gang med at finde din plads med det du lige nu tumler med. Sådan en fødselshjælper burde vi alle have, men de kan være svære at finde. Lige som det par sko blandt alverdens fede sko, som præcis har samme form som dine gamle skæve fødder. Sådan en hjælper har jeg fundet her i Ribe. Lige nu passer hun, som skoen, til mit livs udvikling. Pludselig er det måske en anden og en anden terapiform. Den slags kan man aldrig vide. Men lige nu er Ida mit guld/ min lille sorte. Tak Ida forde du stod lige der på min vej.
Senere skal dagen fyldes med Ribe update skyllet ned med kaffe og senere en ferie øl med en som efter ferien holder fri fra jobbet et helt år. Et år som skal bruges på sidste studie år. Et studie som kræver sin kvinde og det har det fundet her. Sej studie Pippi.
Pakkes skal der også. Pakkes og stilles klar til tidlig afgang i morgen. Inden hjemmet skal Formland rundes og det skal ske med dejligt messeselskab af en som kender købe ruten lige så godt som mig.

torsdag den 9. august 2012

Til middag hos.......................

Mig selv, men gæsterne er ikke hvem som helst. Hele to kokke skal jeg i aften bespise. To kokke og to vegetarer. Der stilles krav til både evner og kreativiteten. Jeg har brugt rigtig meget tid på en grundsauce og at brune grønt af i eftermiddag. Nu er alt lagt i fine lag i en stor gryde (ja det kan man godt bruge, når man vil stable i højden) og mangler kun tid i ovnen før gæsterne kan smage min Italienske grønt lasagne (lidt inspireret med fif fra kokkesønnen, men selv lavet ALT), serveret med en lille portionsskål fintsnittet enkel salat og groft brød. En god fyldig rødvin får de at skylle ned med. Jeg er spændt på dommen.
Desserten står sønnen for. Her er vi ude i noget porcherede rabarber og hvidchokolade halløj. han er emminent til desserter og jeg er ret blank til desserter, så der suplerer vi hinanden perfekt. Jeg er til hovedretter med speciale i fisk og vegetarretter og aller helst noget jeg mere eller mindre finder på. Opskrifter giver mig nerver, lige som kokkeråd. Så bliver jeg lige som en nubegynder og blokerer i selvstandighedscenteret i hjernen og aner hverken hvad der er op eller ned på en køkkenkniv. Jeg skal ikke vide for meget. Bare gøre det. Kokken både ved og gør og det er jo fantastisk at følge.


Ups så blev der lige givet tilladelse til hele to billeder. En mærkelig verden.

onsdag den 8. august 2012

Alt ved det gamle...bare med et twist.

På trods af sprit nyt kamera (IGEN, fordi jeg jo havde ret i, at det jeg lige havde købt ikke var en s... værd) er jeg ikke i stand til, at lægge billeder på bloggen når jeg befinder mig i Ribe.
Pia kjærsgaard går af..................altså af som leder, men opretter bare en sprit ny stilling til sig selv.
Jeg starter igen dagen med løb og faktisk mere løb end gang i dag.......................men må bare holde fast i konstateringen om, at jeg aldrig rigtig bliver løber.
Striden genfundne lille lyseblå sag med fine huller..................og husker igen hvor irriterende det er med sådan et mønster som kræver konstant tælleri og opmærksomhed. Et mønster som aldrig bare kommer ind i fingrene.
Mere OL og mere håndbold og mere håndboldtræner.............................havde bare glemt hvor hysterisk stemningen omkring den slags er............................og faktisk rigtig irriterende som baggrund til et strikketøj man tæller til.
En sød og grøn gårdhave..................nu også med luft og lys. En stor del af jungle pynten ligger nu på genbrugspladsen.
Her går det godt.

tirsdag den 7. august 2012

Hvornår er man død?

Tja jeg vil nok mene, at det er man hvis man bevæger sig meget langsommere end mig da jeg var ude på en såkaldt morgen løbetur. Seriøst, er jeg tilbage til 0=START! Jeg lagde ud med tre kilometer. Løb til lungerne stod mig ud af halsen, gik til jeg var nogenlunde normalt oprejst igen og om igen. Ikke en helt dårlig fornemmelse at komme igang. Med det her udgangspunkt kan formen kun blive bedre og det vil jeg arbejde kraftigt på. Jeg ved jeg kan og lige nu gider jeg godt. Som sikkert skrevet her før, løber bliver jeg aldrig sådan fuldblods. Fint som suplement. Fint til lidt øget kondition. Fint i kampen om kiloerne. Fint med kortere ture og fint så længe lysten styrer arbejdet. Jeg skal bare selv bestemme farten og hverken konkurrere eller sammenligne med andre. Lige nu har jeg lyst til at løbe mere.

                                                                               

mandag den 6. august 2012

Ude & Hjemme.

Man kan faktisk godt være begge steder på samme tid. Nu er jeg igen i det lille hus i Ribe. Det må da siges at være ude, langt væk fra hjemme og dog....................så er det lille hus efterhånden også en form for hjemme. Her har jeg (også) mine ting, venner og et liv og det gør jo det hele så let. Denne agng kom der lige en søn med i bilen. Lige i sidste minut hoppede han med ombord. Ganske hyggeligt at få selskab på rejsen. Han har indtaget havehuset, mens jeg bestyrer hovedhuset. Sådan kan vi både passe os selv og være sammen når vi gider. I ugens løb skal jeg bla planlægge årets juleindkøb, som foregår på Formlandmessen på lørdag. Der skal lidt nyt i den lille julebutik og de gode kendinge til en stak bestile julekurve. Der skal planlægges, visualiseres og omregnes priser. Jeg er i god træning så det sker uden besvær, men lidt nytænkning forsøger jeg hvert år at snige ind. De planlagte indkøb har første prioritet. Resten af tiden skal der suges tendenser ind. Det er heldigvis ikke en kedelig del af mit job, men et herligt gode og noget jeg hver gang ser frem til med glæde. Jeg håber bare økonomien/krisen snart vender, så vi igen ser leg og mere kreativitet på Formland. I lang tid har de fleste kørt i tomgang. Ingen tør bryde rammerne eller satse butikken. Jeg gør heller ikke, så jeg forstår dem til fulde. Sådan er den kedelige virkelighed nu engang og jeg frygter at den holder lidt endnu. Hverken krise eller usikker verdensøkonomi skal dog tage messeglæden fra mig. Jeg sørger for nypudsede briller og åbent sind på lørdag og laver mig min egen gode dag.
Her i huset er det dog ikke julen som står for døren. Nærmere noget a´la en jungle som står på spring i haven. ALT har formeret sig i enormt overflod. De næste dage skal både jeg og sønnike udstyres med macheter og igang med nedbrydningen af urskoven. Heldigvis ikke det fine pillearbejde. Her snakkes om grovfilen og den hårde hånd. Lige til at gå til for selv den utrænede. Kun et spørgsmål om rette kampånd og værktøj.

søndag den 5. august 2012

Kulturhavn med knald på.

Endnu et år med Kulturhavn 2012. Rigtig mange mennesker var mødt op. Mange for at bade og sole og rigtig mange for at høre musik og nyde en masse dans. Jeg tror alle fik en på opleveren og noget for alle sanser. Selv var jeg der næsten fra start til slut i går og sugede det hele til mig. Jeg gik lidt til og fra, hist og her og mødte nogen jeg kendte ind i mellem. Nogen var helt tilfældigt og nogen kom udelukkende for at se mig danse. Sådan en opbakning varmer enormt meget og giver virkelig energi til dansen. Slet slet ikke ligegyldigt hvis nogen skulle tro det. Publikums reaktioner er meget væsentlige for dansens energi. Vi var i begge vores danse, heldigvis igen så heldige, at publikum var med os og med på den og var helt oppe på beatet med det samme. Pift, tramp og klap hjælper og skubber, så tusind tak for det. Vi var tændte som små føl på græs og nød hvert minut. Fantastisk belønning for mange timers træning.

Den bedste tilskuer for mig var dog klart lille Olga som nød sin Gudmor i dansetøj for første gang. Hun sad på første række og kiggede meget på mig og kunne ikke rigtig forstå hvem det lige var på den scene der. Efter et lille vink til hende gik sandheden op for hende og hun lod sig i vild grad rive med at musikken. hun var uden tvivl den i salen som bevægede sig mest under den forestilling. er man fan og er man begejstret.
Fik du ikke besøgt Kulturhavn i år, skulle du virkelig overveje det næste år. Mon ikke vi dukker op igen?????Tror sagtens vi kan lokkes.

fredag den 3. august 2012

Bare lige så i ved det.

Hvis man snitter en masse grønt lidt groft og lægger det i en tagine med en god sjat hvidvin og lige topper med et par godt krydrede hvide filletter...................................


Så får man altså efter 35 min i en knald varm ovn, en rigtig lækker ret som er meget passende sådan en fredag aften.

Hils på Onkel Morfar.

Dansen tog lige tiden fra lille Onkel Morfar men nu er den færdig og klar til den lille nye i Norge til september. Helt perfekt opskrift fra Trine Kok. Ikke en rettelse har jeg gjort mig, ikke en fejl har jeg fundet og ikke en maske sidder forkert. Flere af dem søde Trine. Tilmed er den GRATIS og kan hentes lige ovre på Trines blog lige HER. 
Jeg er ret sikker på, at den lille retro model Onkel Morfar vil passe en dreng som den kommende Lui og helt sikkert falde i hans forældres smag.
Hvis man starter fra starten og gør hvad Trine så sødt vejleder i, kan det ikke gå galt og klares af næsten alle. Ok, let øvede og op. Garnet har været en sand fornøjelse at arbejde med og det bliver ikke sidste gang, at den type tråd løber over min pegefinger. Besøg endelig Garn.dk før du handler garn næste gang (nej jeg får ikke procenter eller andet og er på ingen måde beslægtet med ejeren og ja jeg fortæller også hvis jeg en dag ikke er tilfreds med et garn).
Opskriften ligger lige om lidt inde i mine opskrifter  under Kreativiteter med direkte link til Trines opskrift.







På med vanten.

Nu er det tid igen at slå dørene op til klinikken. Alt er gjort skinnende rent og der er pyntet med havens blomster og rolig musik til velkomst. Jeg lægger blidt ud med kun en enkelt åbningsdag. Næste uge vil jeg passe mine klienter i Ribe, men så er det også hverdag igen. Jeg elsker mit arbejde, så det er bestemt ikke en byrde, men alligevel glæder jeg mig til mere ferie i september. Sammen med manden som først holder ferie der. Fjorten dage afsted med eget hus på ryggen. Vi er kommet til, at holde af vores ferier i autocamperen. Som selvstændig tilrettelægger jeg selv, så neglene må rubbes på andre tider hvis der skal holdes fri i længere tid. Sådan her fungerer det fint for mig. Jeg finder plads til det meste og altid til mine fantastisk dejlige klienter. Dem som kommer med nye udfordringer til min faglighed, giver mig nye idéer og holder mig skarp til hver en tid. Den slags er et samspil og når det lykkes så rykker det og så bliver det rigtig sjovt at være klinikejer.
Ind i mellem skal jeg nok finde plads til solen også. Når den er her, skal den nydes.

torsdag den 2. august 2012

Lykkehormoner.

To dage med dans. Meget koncentreret. Vi har øvet sammen som hold, inden slaget på Bryggen på lørdag. Jeg ved at scenenerverne indfinder sig lørdag to minutter i PÅ, sådan skal det være. Ren kemi når krop og psyke skal præstere det højspændte her og nu. Reelt er jeg rolig. Jeg ved vi kan, jeg ved jeg jeg kan og jeg ved det bliver godt og jeg er kommet ud på den side af det hårde arbejde, hvor der er plads til sjæl, til at improvisere, til at samle op når noget glipper og det gør det. Det har været en stor mundfuld med denne dans. Meget svær har den været. Her er tale om avanceret niveau, men vi har alle klaret det og vi har klaret det rigtig godt. Vi kan godt tillade os at være stolte af os selv og hinanden. Humøret var også højt hele vejen rundt i dag. Vi fik pudset af. Løst små fejl, rettet ind og fundet hver vores plads. Nu er vi klar. Jeg er klar til hele to danse. Et par fyrrige svende er de. Sveden hagler. De kræver koncentration og præcission, men det er også glade danse. Der sker noget, der er gang i den. Vi flyver rundt og det samme gør tiden. Engang troede jeg aldrig at jeg ville nå her til, men her er jeg nu. Lige nu og igen på lørdag. På Bryggen.
I øvrigt har jeg også nået at færdiggøre et lille stykke strik, som nu ligger i spænd og tørrer på mit strygebrædt og en frokost med efterfølgende kaffe med en stor søn som har kastet håndklædet i ringen overfor Spaniens dårlige økonomi og følgende arbejdsløshed. Nu starter han forfra her hjemme. Droppet de fine planer og har det ok med det. Nu prøver han bare noget andet. Sådan er han. Vi andre halser bare efter og ser på.
Hvis du liiiiiige har et værelse/lille billig lejlighed til leje i København vil han vist gerne leje akut af dig.

onsdag den 1. august 2012

Helt stille, men vi kan godt selv.

Efter en håndfuld glade dage med feriepige, er Izabel igen draget mod jylland. Forude venter en ridelejr. Vi nåede en dag på Bakken med Izabel og Emma som vi hvert år tager med på tur. Et par glade og festlige piger som forstår at hygge sig.


Efter sådan en tornado i huset, bliver her meget stille. Heldigvis havde vi sat stævne på Sommerfuglen, en sød café på Valby Langgade, hvor ejeren er noget af det mest søde og elskværdige man kan finde. Sammen med Kirsten fik vi lækker mad inden aftenens løjer i Zirkus Nemo. Hold nu lige fast for en fest. Enten er jeg vild med dårlig og plat humor (lige som rigtig mange andre) eller også er der her tale om ægte morskab og genialiteter. Jo jo gu er det da plat og letbenet, men hvilken hjerne udtænker lige den slags og lykkes med det i sådan en grad at teltet er ved at lette? Med i Nemo er der også artister af en vis klasse. Et skønt mix af både det ene og det andet. Vil man have fest, så er der helt sikkert fest i det telt der og det er hver en øre værd. Tror vist godt jeg kan sige, at Kirsten også følte sig godt underholdt. Sprogvanskeligheder må endelig ikke være en hindring for Zirkus. Der oversættes gerne til flere sprog. Du godeste hvor er jeg sikker på, at heller ikke denne gang var mit sidste besøg i det Zirkus.